Beskrivelse: De, der skal til Bharatpur til vinter, vil givet meget gerne have rubinen med på listen.
Det kan også lade sig gøre, men man skal kende stedet.
Fra hovedindgangen kører man det første stykke gennem åbent savanneagtigt landskab. Fremme ved et kryds (altså et vejkryds) er der et checkpoint, og det er det tætte buskads på begge sider af checkpointet, der gælder. Tålmodighed kræves - fuglen skifter noget rundt mellem buskadserne på den ene og den anden side af vejen, ligesom den er forfærdeligt skulkende, men pludseligt - ofte meget hurtigt - hopper den fem gennem buskadset og lader sig iagttage. Pas på tornene - selv blev jeg temmelig forrevet, da jeg forsøgte at finde et hul mellem buskene for at se fuglen bedre.
I øvrigt er nævnte buskads en ret sikker lokalitet for denne drømmefugl; sidste år var der 2 hanner i det samme buskads.
Tak for konstruktiv og brugbar info, Klaus!! Man kan kun forestille sig hvilken guldgrube af information for rejsende Netfugl kunne være, hvis flere gad at skrive kommentarer om hvor sikker en given art er i et givent område, tips til lokaliteter, artskendetegn o.s.v. i forbindelse med deres eller andres billeder.
Hej Thomas
Rart at få lidt anerkendelse. Netfugl egner sig netop godt til hurtig formidling af frisk information omkring lokaliteter, strategier m.v., da det er muligt at tilføje et tekstafsnit under uploading.
Jeg håber du får glæde af informationen, og at andre også bidrager med informationsmættet tekst på deres fotos. Det kan vi allesammen få glæde af. Selv får jeg fra tid til anden forespørgsler på dette og hint, islr før rejsesæsonen, og så er det fint at kunne sige: kig på foto på Netfugl, her står de informationer du har brug for.
Fed beskrivelse. Jeg så sidste år fuglen længere fremme, i den lille have med et lille tempel og en kiosk.
Begge steder er i øvrigt relativt befolkede - selv tidligt, men det lader sig gøre at finde lidt ro!
Rubinnattergal han optræder i dragt der fra omkring oktober helt ligner adultes, bortset fra at de store dækfjer har smalle, men distinkte mellembrune pletter. Hvorfor netop denne art adskiller sig fra andre småfugle, der yngler på samme steder, skal jeg ikke gøre mig klog på.
At to nært beslægtede arter, der stort set findes på samme grader, kan fælde forskelligt, er Lille Fluesnapper kontra Tajgafluesnapper et godt eksempel på. Her har hannerne af Lille Fluesnapper i vinterkvarteret en dragt der er identisk med den, man ser om sommeren: rød strube og gråt hoved. Tajgafluesnapperhanner fælder til hunlignende vinterdragt om efteråret.
Rubinnattergal han optræder i dragt der fra omkring oktober helt ligner adultes, bortset fra at de store dækfjer har smalle, men distinkte mellembrune pletter. Hvorfor netop denne art adskiller sig fra andre småfugle, der yngler på samme steder, skal jeg ikke gøre mig klog på.
At to nært beslægtede arter, der stort set findes på samme grader, kan fælde forskelligt, er Lille Fluesnapper kontra Tajgafluesnapper et godt eksempel på. Her har hannerne af Lille Fluesnapper i vinterkvarteret en dragt der er identisk med den, man ser om sommeren: rød strube og gråt hoved. Tajgafluesnapperhanner fælder til hunlignende vinterdragt om efteråret.
Hej Anders,
Godt spørgsmål, og egentlig nemt at besvare.
Langt de fleste spurvefugle får efter den juvenile dragt - som kun bæres i kort tid - en dragt som er meget lig den adulte fugls.
Juvenile vinge og halefjer, samt nogle vingedækfjer forbliver dog ufældede indtil fuglen er omkring et år gammel, og indtil da kan mange 1k/2k fugle kendes på netop disse juvenile rester i dragten.
Det var den korte version. Her følger så de supplerende oplysninger:
Løvsangerne du nævner, er ikke længere tid om at fælde til det vi kan kalde 1k dragten, så hér må du have misforstået noget, når du skriver at de "så vidt du ved" beholder deres ungfugledragt til langt ud på vinteren. Det gør de ikke.
Blåstjerten er derimod et godt eksempel på den (lille) gruppe af spurvefugle som ikke bliver (nærmest) udfarvede allerede efter få måneder (når de juvenile kropsfjer er fældede).
Andre arter med tydelig forskel på adulte og 2k fugle (altså indtil den totale fældning i andet kalenderårs sommer) er for eksempel:
Gråsisken, Karmindompap,Pirol og så netop Blåstjerten du nævner.
Rubinnattergal er altså, ligesom de fleste spurvefugle, stort set udfarvet allerede i første efterår, noget SU ikke vidste da det forkastede et klokkeklart fund af arten.
En rudedræbt han fra efteråret (engang i begyndelsen af halvfemserne) blev forelagt udvalget som adult han (den havde jo rød strube!), og derfor forkastet udfra devisen om at 'sibes' om efteråret helst bør være en 1k-fugle....
Jeg tog efter SU-forkastelsen ind på Zoologisk Museum med den frosne fugl, og viste den til Jon Fjeldså, som først -ligesom udvalget og du - troede at rubinen først glitrede langt senere, men da vi havde set lidt på skindene i samlingen, slog han på skyttemanér ud med armene og sagde på sit charmerende norskfarvede dansk:
"Det er en ungfugl, og den sckall sschelfølgelig godkjendesch"
At dette endnu ikke er sket er besynderligt, og får mig til at mindes scenen i Twin Peaks (David Lynch's fantastiske TV serie fra samme periode som omtalte rubinfund),hvor den arrogante retsmediciner Albert Rosenfield ankommer fra storbyen til provinsen...)
For at klargøre sammenligningen: Det er Albert's kommentar da han ser den lokale ligsynsrapport, som altså minder meget min, da jeg hørte om udvalgets konklusion....
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.