Beskrivelse: Stationær Slangeørn musende, på udkig efter hugorme. Fuglen er en 2K i juvenil dragt (ses bl.a. på ret ensartet lyse armsvingfjer) med nye indre 3-4 håndsvingfjer, hvis kontrast til de yderste ses tydeligt her. Desuden er de mellemste halefjer fornyet.
Beskrivelse: Uskarp, men med tydelige karakterer for arten. Fuglen kunne ligne Turkestantornskade, men manglede dennes hvide felt ved håndsvingfjerenes baser. Desuden lægger man mærke til:
- varmt brun isse mod lysere brun nakke/ryg.
- orangetonet overgump, her tydeligt lysere end den brunere hale
- yderste halefjer meget korte, kun ca. halvdelen af næstyderste (dette medvirker til en slank haleform - som manglede der noget fylde).
- ret tydelige hovedtegninger med mørk maske imod tydeligt lyst øjenbryn.
- lyserød næbrod på undernæb imod sort spids.
Beskrivelse: Iær senvinter og forår ses en del Sølvmåger med gule ben, hvilket kan lede til fejlbestemmelse til Middelhavssølvmåge. På denne gulbene fugl bemærkes dog, at vingespidsen har for lidt sort til at passe på en Middelhavssølvmåge. Således har den yderste håndsvingfjer (p10) bred hvid spids, hvilket kun meget sjældent ses hos Middelhavs-, og den næstyderste (p9) har alt for stor hvid plet til at passe på Middelhavssølvmåge. Vigtigt er det desuden at checke de mellemste håndsvingfjer (p5), der her mangler sort markering. Hos Middelhavs- er der altid sort tegning på denne fjer, ligesom også de efterfølgende imod vingespidsen har mere sort end her.
Desuden har Middelhavssølvmåge mørkere grå overside end fuglen her, der er en gulbenet variant (kaldet "omissus") af Sølvmåge.
Beskrivelse: Det er Gråvinget måge til højre - men bemærk denne look-alike Sølvmåge med lignende næbtegning, hovedtegning der også ligner den gråvingede måges noget, samt mørkt øje. De væsentligste forskelle er Sølvmågens sorte farve på de kortere håndsvingfjer, samt den lidt slankere form.
Den Gråvingede Måge blev eftersøgt det meste af dagen af Morten Christensen, Henrik mikkelsen og KMO. Tilfældigt kom vi i kontakt med Kristian Birkvaldt Jensen, der ved 14-tiden ringede fra Pier 1, hvor hittet holdt til den næste times tid.
Halløj
Er der noget tvivl om fuglens artsrenlighed jvf. http://birdingfaroes.wordpress.com/2010/11/15/hvor-sv%C3%A6rt-kan-det-v%C3%A6re/ - eller er det bare vrøvl?
De ret korte, og i stilen lidt for konsekvente kommentarer på den refererede hjemmeside viser, at man skal være forsigtig med at bedømme en fugl ud fra lot enkelte fotos. Jeg valgte at uploade et billede her,der viser vingetegningen som den opfattes i felten, og her matcher den perfekt de Gråvinget Måge fra artens hovedudbredelsesområde, også med al respekt for de mange hybrider med Western Gull (og andre store måger), som er tilgængelige på de amerikanske zoologiske museer.
En del af mine andre fotos viser en vingespids, der virker for mørk, men det skyldes lavt sidelys, og effekten forsvinder når fuglen optræder i fuldt medlys eller i skyet.
At næbbet mere skulle ligne en sølvmågetypes er noget vrøvl. Næbformen hos Århusfuglen er genfundet på et antal fugle fra Californien og Japan og underbygget på skind i forbindelse med studier til "Gulls".
I mine øjne er fuglen en Gråvinget Måge uden synlige tegn på, at andre måger skulle indgå.
Ja, jeg mener også den er klar gråvinget. Men lige en lille kommentar til Klaus. Da jeg så fuglen i sent klart aftenlys på temmelig kort afstand, var det påfaldende, hvor forskellig hånden opfattedes i felten. Så man fuglen forfra virkede den næsten til at have sort hånd, men sås den fra siden virkede den meget lysere. Derfor synes jeg ikke man kan tale om en entydig opfattelse i felten. Det afhænger jo af afstand og lys samt optik og i sidste ende øjet der ser. Og hvordan fastslår man så lige gråtonen på kodak-skalaen?
Det samme gælder for øvrigt rigtig mange andre måger, så som mørke smithsonianus-typer og kumliens-typer, som vi havde et eksempel på her på netfugl for nogen tid siden.
Så som Klaus siger, så skal man være mere end ekstremt varsom med at udtale sig om en måge ud fra ét foto eller fotos fra samme vinkel.
Mvh Silas
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Det er sgi'sme da et rigtigt godt billede, og man kunne fristes til at tro, at uglen har en høne (eller 2) at plukke med en eller anden.
Læste forøvrigt i det sidste DOF blad om kæmpeindsatsen der gøres for at redde den danske kirkeuglebestand - hatten af for DOF og dette kanonarbejde. Sådan en forening vil jeg absolut gerne være medlem af :-)
MVH - Lars
Ja, det er bare superfedt.
Så mangler vi bare at staten går målrettet ind med støttekroner til landmændene for at drive Kirkeugle-venligt landbrug. Det har man gjort i Tyskland, men mon man kan finde ud af det her i landet?
Projektet giver desværre ikke bedre fødemuligheder for de udfløjne unger, landskabet er stadigvæk lige forarmet.....Eller har man tænkt sig at udvide fodringen?
Hej
Som administrator/projektleder for Kirkeugleprojektet har jeg lige et par kommentarer:
Fodringen er naturligvis kun den akutte nødhjælp til bestanden og står ikke alene!
Som Tommy Kaae også er inde på er der ingen grund til at fodre, hvis uglerne efterfølgende ikke naturligt kan klare sig.
Kirkeugleplejen omfatter derfor dialog og rådgivning af lodsejere om hvad man kan gøre på de aktuelle lokaliteter for at sikre et naturligt fødesøgningsområde m.v, med masser af naturlig kirkeuglemad. Sådanne kirkeuglevenlige tiltag kan vi desuden give et økonomisk bidrag til.
Derudover arbejdes der meget med involvering af lokale ildsjæle (som f.eks. Benny Kristensen – mange tak for indsatsen), således lodsejernes bevarelsesarbejde forhåbentlig kan fortsætte fremover.
Men vi arbejder i 11 time, og jeg kan kun appellere til at vi står sammen om at redde kirkeuglebestanden.
Vi har nogle effektive virkemidler, men vi mangler flere lokaliteter, hvis det for alvor skal blive en succes....
Se evt. mere på qpix.dk under "hjælp kirkeuglen", hvor du kan finde tips og vejledninger samt kontaktoplysninger.
Venlig hilsen Svend Lassen
Mange tak til Svend Lassen, Agrinord for en fin uddybning.
Det er nemlig meget vigtigt, at fodringen ikke står alene.
Der skal også skabes bedre levevilkår for uglerne i landbrugslandet.
Også mange tak for Agrinords og de medvirkende landmænds indsats.
Hilsen
Knud Flensted
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Efter en lang dag på havnen...... et hold birdere fra hele landet, mange inkarnerede mågefreaks - nærmer sig kampens afslutning, og må se endnu et nederlag i øjnene i Anno horribilis, 2009. Tim Andersen har dog fortsat kikkerten for øjnene.....
Uploadet 2009-11-28
Publiceret
2009-11-28
2737
Kommentarer
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Ja, det er sågu det bedste sted til "skråper - tæt på", jeg kender. I 2000 havde jeg en, som nærmest kom trækkende i vandkanten ved Gallohaven. Det er vildt fedt.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.