Beskrivelse: Der er rigtig kommet gang i trækket af Sortgrå Ryle. D. 2.10 så vi hele 12 fugle i Thorsminde og 8 ved Høfde Q i Fjaltring. (Og på markerne nord for Fjaltring fouragerede en flok på 7-800 småfugle af især sanglærke, bomlærke og tornirisk, men der var også 25-30 bjerglærker og et par lapværlinger i flokken.)
Beskrivelse: Der er rigtig kommet gang i trækket af Sortgrå Ryle. D. 2.10 så vi hele 12 fugle i Thorsminde og 8 ved Høfde Q i Fjaltring. (Og på markerne nord for Fjaltring fouragerede en flok på 7-800 småfugle af især sanglærke, bomlærke og tornirisk, men der var også 25-30 bjerglærker og et par lapværlinger i flokken.)
Beskrivelse: Der er rigtig kommet gang i trækket af Sortgrå Ryle. D. 2.10 så vi hele 12 fugle i Thorsminde og 8 ved Høfde Q i Fjaltring. (Og på markerne nord for Fjaltring fouragerede en flok på 7-800 småfugle af især sanglærke, bomlærke og tornirisk, men der var også 25-30 bjerglærker og et par lapværlinger i flokken.)
Beskrivelse: En blandingsflok på 7-800 fugle fouragerede på de store marker med ca. 5 cm høje afgrøder mellem Fjaltring og kysten - sanglærker, bomlærker, tornirisker, 25-30 bjerglærker og et par lapværlinger.
Vi stødte på denne måge i dag blandt et utal andre ved Fjaltring strand. Fuglen fangede straks vores opmærksomhed, hvor vi tænkte enten gråxsølvmåge eller smith. Vi kigger på den og da den senere trækker ud og mod nord, synes vi ikke den virker markeret nok, da vi forventer, det må dreje sig om en 2vinter fugl. Først på foto ser vi, at det rent faktisk må være en 3 vinter - og så passer pengene bedre på en Smith - en fejl Mullarny iøvrigt beskriver i sin artikel om bestemmelse af smith.
Grunden til det må være en 3vinter er, at den har fældet såvel hånd som armsvingfjer til noget, der ligner første ad.type. Af karakter der kunne pege på smith er, at det godt kunne se ud til, at der er rester af en ret tæt bånding på over og undergump. Den er ekstrem mørk/brunfarvet på kroppen og i nakken og lys grå ryg. Fuglen mindede på mange måder med næb og krop om en gråmåge, den virkede også lidt større end de resterende sølvmåger.
Vi burde selvfølgelig have meldt bare et eller andet ud - det gør vi nu - men den forsvandt i den nordgående strøm af tusinder af måger, så vi vurderede, at vi lige kunne tjekke op på den.
Det kunne være meget interessant med kommentar på den, da det jo ikke er lige til.
MVH
Peter H. Kristensen
Søren Kristoffersen
Den ser spændende ud. Jeg har ikke set en sikker Sølvmåge der så sådan ud - kombination af så ungfuglelignende vinger og underside med grå ryg og specielt så mørkmønstret gump. Dog syneg jeg at der - måske - er rigeligt med lsy i halen, men det kunne passe på den nævnte alder. Dog ville jeg umiddelbart have følt mig mere "tryg" ved smithsonianus, hvis halen havde haft mere udbredt mørkt, men det behøver ikke diskvalificere den.
Bestemmelse af Sølvmåge fra smithsonianus er dog ikke en helt let sag, især med tanke på begge arters enorme individuelle variation. Jeg anbefaler jer at kontakte f.eks. Killian Mullarney, Yann Kolbeinsson eller nogle amerikanere for yderligere informationer.
Det finns också en intressant diskussion om en smithsonianus lik måge på Birding Gulls sedd i Schweiz.
http://groups.yahoo.com/group/birdinggulls/
JanJ
Jeg synes fuglen passer utmerket til å være i sin 3. vinter. Fra vårt fotoarkiv over fargemerkete store måker har jeg hentet ut et individ som ligner mye på den danske fugl. Ta en titt:
http://cyberbirding.no/gull/hg/JA/JA37.php
Når dette er sagt ville jeg ha vært uhyre forsiktig med å benevne den omtalte fugl som smithsonianus. Det eneste med fuglen som er i den mørkere ytterkanten av argentatuser er den brune underside, men variasjonen er meget stor hos immature argentatus i så måte.
Mvh. Frode
PS! Den nest nederste lenken som Ole oppga viser forøvrig en fugl i juvenil eller sin første vinterdrakt.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
På dette billede står der en eur.sølvmåge i samme alder i venstre hjørne. Den ligner meget godt de fleste sølvmåger på dette tidspunkt, med meget lyse tertialer og store dækfjer, meget hvid krop og stort set med hvid over og undergump. Mængden af sort på halen i 3w varierer meget fra pletter til mere udbredt halebånd, mens det ikke er svært at finde 2w europæiske sølvmøger, der har stort set sort hale. Men man kan sagtens finde fugle, der er knap så langt i fældningen, og det store spørgsmål er, om de endog kan komme til at ligne fuglen fra Fjaltring til højre. På dette billede får man også et indtryk af fuglens gråmågeagtigte fremtræden, dens ret mørke tertialer i forhold til alderen. Jeg vurderede rygfarven lidt lysere end sølvmåge i felten, men det kan også være en effekt af den mørke indramning.
Efter langt om længe at have haft mulighed for at kigge på Amr.sølvmåge i massevis i lignende dragter og aldre, føler jeg mig endnu sikre på, at dette faktisk også drejer sig om en Amr.sølvmåge. Typisk for Amr.sølvmåge er, at de faktisk alle er ret retaderede i fældningen, hvilket gør det ret vanskelig at aldersbestemme dem korrekt. Jeg har set masse af 3w med lignende hale og tertialer som denne i USA, dog er det uheldigt, at de sidder på samme fugl. Normalvis har fugle i 3w en afstikkende massiv sort hale (afstikkende fordi resten af fuglen sagtens kan være lysere end denne - og halen derved er opsigtsvækkende sort!) Men denne hale er ikke sjælden heller i 3w. Tertialerne er ofte meget sorte, men er ej heller sjældne i denne udformning (det sjældne består i, at de i dette tilfælde sidder på samme fugl - øv!). Derimod er krop, hoved og ikke mindst gumpmarkeringerne meget karakteristisk for en amr i 3 w. Ud af mere end 300 i 3w, fandt jeg dog kun 2 fugle, som jeg vil mene er identisk med denne fugl - så typisk er den ikke.
Iøvrigt et rejsetip, som jeg ikke havde hørt om før, hvis man besøger cape may om efteråret, må man ikke snyde sig selv for cape cod ved Boston, et fantastisk sted med masser af stor skråper, ænder, måger, terner og hvaler.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Denne fugl er ikke let bestemmelig, da den ikke udviser, hvad man vil kalde typiske tertialer og store dækfjer. Denne fugls tertialer og store dækfjer kan sidde på både vores sølvmåge og amerikansk, derfor kan de ikke bruges til at bevise, at det er hverken det ene eller andet. Men på billedet her, kan man se en af grundene til, at jeg tror det kan være en amr, da jeg tager den gumptegning som udtryk for, at den har været meget kraftig tegnet på underhaledækfjerene, faktisk er de mørke bånd bredere end de hvide, hvilket har været nævnt som en god karakter.
Men netop denne karakter, ville jeg nok også forvente at finde på en hybrid sølvXgråmåge.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.