Her er hvad der står i "Ordbog over det danske sprog" om brushane:
Brus-hane, en. (af II. bruse 3, jf. ty. braushahn)
1) hannen af Machetes pugnax L., der i parringstiden bærer en stor fjerkrave, som den rejser under kamp (jf. -høne, -kok). vAph.Nath.I.468. Blich.D. I.77. Kjærbøll.516. Bogan.I.126.
2) (overf.; l. br.) d. s. s. -hoved. Du Bruushane! Kan Du slaae lidt Vand i Blodet.Heib.TR.nr. 50.12.
Da jeg ikke umiddelbart kan se noget om flertalsformen, vil jeg gå ud fra at det med brushøns som almindelig høns.
Fra Politikens Retskrivningsordbog:
brus·hane sb. -n, -r, -rne
brus·høne sb. -n, ~høns, ~hønsene
Det samme gælder for odinshane-odinshøne ifølge ordbogen. Og må vel så også gælde for thorshane.
Jeg bruger gerne udtrykket en flok OdinsHØNS.
For danske fugle med -hane i artsnavnet er der
vel stadig frit slag m.h.t. flertalsform -haner el.
-høns.*
Agerhøne bli'r autom. til -høns, uanset om det handler
om 2 hanner. Agerhane- el. -kok er blevet fortidige betegnelser.
Der vár Urkokke, -haner og -høner her i landet.
'Urfugle' foretrækkes vel fremfor 'Urhøns', uanset
køn i en given flok/forsamling.
* Vejrhane flertal angives alene ved -r.
Denne hane nedstammer fra Red Junglefowl, Bankivahøne,
Gallus gallus, i SØ-Asien. Domesticerede Gallus
efterkommere udgør vel idag verdens videst
udbredte og talrigeste fuglebestand...!
Asiatiske Gallus tamhøns var vidt udbredte
i Amerika, FØR Columbus et al. arriverede!
Tak for stikord. Ja, PER, har ofte nydt Brushøns
i større ansamlinger i aug-sep på Stevns.
VH ............... C.
Eksotiske ikke-hønsefugle, med -hane i navnet,
såsom KLIPPEHANE (Kotinga, S.-Amr.) bli'r næppe
til -høns, selvom man ser 5 sammen.
Smil som Suffix .... C.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.