Personlig aftale med fotografen er påkrævet for brug af foto
Art
Stor Korsnæb (Loxia pytyopsittacus) Parrot Crossbill -
Sjældenhed: Almindelig
Stemmer kan høres her (eksternt link)
Lokalitet:
Torshamn - Sverige
2009-10-17
Fotograf: Peter Bonne Eriksen - Se profil

Titel: 1K

Uploadet 2009-10-18 Publiceret 2009-10-18 Loxia pytyopsittacus Parrot Crossbill
8 3315
Kommentarer
Troels Leuenhagen Petersen
20. okt. 2009 kl. 07:10
Hej Lars, Jeg mener, ligesom Peter Bonne Eriksen, at fuglen er Stor Korsnæb. For mig er det udslagsgivende, at undernæbbets overside primært er konveks, og den konkave del er begrænset til den yderste del af undernæbbet. Manglen på "et knæk" på undernæbbets underside kan skyldes fuglens alder (juv.). I øvrigt er fuglen en han, da den har røde/orange pletter i dragten. Vh Troels
Peter Bonne Eriksen
20. okt. 2009 kl. 12:39
Fuglen befandt sig i en ren flok store korsnæb, ca 20 i alt, med få stribede ungfugle og resten fuldt udfarvede hanner og hunner. Næbbet er relativt mindre højt end på de gamle fugle, men hovedets størrelse, stemme og adfærd i øvrigt peger klart på stor korsnæb hilsen Peter
Frank Jensen-Hammer
21. okt. 2009 kl. 17:01
Jeg øver mig i at skelne lille og stor korsnæb fra hinanden. En ting er at have fuglene som på billedet her - og er så alligevel lidt i tvivl. Noget andet er, når jeg ser fuglene trække eller overflyvende inde i en skov. Så prøver man på stemmen. Stor skulle have en dybere y-lyd og den lille en i-lyd. Mange gange synes jeg korsnæbbene lyder forskelligt. Så det er sikkert rigtigt, at man kan det. Hvad der undrer mig mest er, at Falsterbo i den sidste tid melder om rigtig mange udtrækkende store korsnæb, og når de når over til Sjælland har de forvandlet sig til små. Det er da et mirakel. Et lignende problem findes, så vidt jeg kan se på arterne fjord- og havterne i juli måned. Svenskerne melder om en overvægt af fjordterner, mens sjællænderne på samme dage har overvægt af havterner. Mon ikke vi er lidt for hurtige i artsbestemmelsen? Det er svært! Mvh Frank
Klaus Malling Olsen
21. okt. 2009 kl. 22:09
Uden at tage stilling til det aktuelle foto lige nu vil jeg lige kommentere omkring Hav- og Fjordterner. I 1990-1992 havde jeg et projekt med at arts- og aldersbestemme bl.a. hav-og fjordterner trækkende forbi Falsterbo. Kulminationen for Havterne lå ult. juli-pri. aug., og Fjordterne nogle uger senere. De senere år har jeg tilbragt en del tid på Öland i samme tidsrum som Havternernes træk toppede i Falsterbo, og her nåede jeg at lignende resultat: klar overvægt at Havterner og kun få Fjordterner, der pludseligt dukkede op i større antal først i august. Det er altså ikke nødvendigvis os på Sjælland, der er for hurtige i artsbestemmelsen, men hvis man ser samlet på indrapporterede Hav- og Fjordterner kan det større svenske antal Fjordterner måske forklares ved, at en del rapporteres fra såvel kystområder som ved indsøer, hvor Havternerne trækker hurtigere igennem og stort set kun ses langs kysterne. Angående korsnæbbene tages Store korsnæb ved Falsterbo som regel via en kombination af formen og det dybere, mere dompapagtige trækkald. Under invasionsår for begge arter får man jo god og opdateret kendskab til trækkald og udseende hos Lille Korsnæb, og er godt forberedt, når og hvis de Store Korsnæb dukker op. I sådanne år er der pludseligt først i oktober dukket en større og dybere kaldende form op, altså Stor Korsnæb. Man skal dog være opmærksom på, at hos nært beslægtede arter er trækkaldene (der tjener som kontaktkald) dog mere forskellige end de former for kald, der anvendes blandt omkringstrejfende fugle der fouragerer. Et spændende punkt, hvor det skal blive spændende at høre om andres erfaringer.
Frank Jensen-Hammer
22. okt. 2009 kl. 00:32
Lad og lige se på et eksempel på forvirringen: 8.oktober 2009: Stor Lille Nabben 428 30 Blåvand 0 66 Dueodde 0 65 Stigsnæs 0 90 Kongelunden 0 39 Faxe 130 12 Den samme forvirring er der med trækkende hav- og fjordterner! Jeg kan desværre ikke lige finde tal fra Skåne, men bemærkede det, da jeg så tallene i juli. Hilsen Frank
Frank Jensen-Hammer
22. okt. 2009 kl. 00:53
Her er et godt eksempel på hav- og fjordterne fra den 31. juli 2009: Havterne 225 Rone Klint v. Præstø 3 Simrishamn Fjordterne 126 Rone Klint 200 Simrishamn Hilsen Frank
Carsten Murmann
22. okt. 2009 kl. 14:08
Herligt med fokus på korsnæbbene, der ikke altid er let bestemmelige. Som ved visse andre stærkt krumnæbbede arter, kan ansigtet -fysiognomien - måske give nogle clues. Jeg har set på fotos i Galleriet af STOR og LILLE K.: Lars Halkjær 13-11-08, Per Finn Nielsen 17-10-08, Carsten Siemens 22-2-09, og Søren Kristoffersen 29-12-08. 3 træk (karakterer)synes forskellige : -------------------------------------- 1. STOR har markeret (udbulet) øjenbryn over og ned foran øjet. 2. STORs øje syner større end Lilles, hvis øje har almindelig "bogfinke" proportion i ansigtet. 3. STOR kan have markeret kindpose (basunkind, mulepose, pluskæber) - ikke eller ringe markeret hos Lille. Disse kendetegn kan mangle på udstoppede/skindlagte STOR K. og dermed på ældre afbildninger. Ovenstående fotografer viser derimod live 'portrætter' af STOR og Lille K. BONNEs billede viser en ungfugl. Som hos Homo sapiens, har ansigtet endnu ikke voksenkarakteren, men de ovennævnte tre træk er alle tilstede, omend i pubertetens embryoniske (ufærdige) form. Indikerer STOR K.!? Kommenter gerne på dette forslag til nær-identifikation af STOR vs. Lille korsnæb. Med udbredelsen af monokulære kikkerter bør 'karaktererne' måske medtages i feltbøger? Det kræver afklaring fra Fotos og Felten. KH .............. C., Allerød
Morten DD Hansen
22. okt. 2009 kl. 15:15
Ang. det med ternerne har havterne ingen problemer med at krydse fastlandet - på halvanden time havde jeg 320 ved Bølling Sø i Midtjylland d. 22/7. Og det VAR havterner ;-)

Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.

Annoncer