Kameramodel: Canon EOS 5D Mark IV Blænde: 5.6 Brændvidde: 500 Lukkertid: 1/1024 ISO: 3200 Flash: Flash did not fire, compulsory flash mode Dimensioner: 1729x1153
Beskrivelse: Dagens fugl i Vestjylland i dag den 9. sept. blev fundet ved Lyngvig Fyr af Ole Amstrup. Sjældenheden var meget publikumsvenlig og blev twitchet af mange tilrejsende i løbet af dagen.
Hej Carsten
Ja, jeg troede faktisk aldrig det ville lykkes mig at fotografere netop denne vævre og vimsige fugl.
Nu har jeg måske også opbrugt mit held for det næste års tid?
Tak for de venlige ord!
vh/Peter
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Et klassisk eksempel på et sværere (og bedre - syns' jeg) billede at ta', end de der medlysbilleder i hård solskin. Manglen på lys, gråtonerne og kornetheden gir' en hel del mere stemning end vanligt, og nå ja - så er det også sjovt at forsøge at få den slags i kassen. En fin perle...
Steen Brølling/www.florafobi.dk
Tak for de varmende ord, Steen. Dejligt!
Ellers:
Uanset hvor sjaskende våd, jeg (og udstyret) blev i regnen, så føler jeg at solen skinnede på mig hele tiden.
Der skal lyde en oprigtig tak til Alex (fra den legendariske Lyngvigbanden) for at have vist mig Lille Fluesnappers fourageringsområde. At jeg så nærmest stod der og faldt i staver i en 3-timers tid, kan jeg kun være glad for nu. Fuglen vænnede sig tilsyneladende hurtigt til min tilstedeværelse som et par øjne og et MÆGTIGT ekstra øje inde i grantykningen – og vovede sig hurtigt nærmere og nærmere. Til sidst kunne jeg overhovedet ikke tage billeder med den monstrøse 500mm-linse: herligheden var ALT for tæt på. Under 3 meter nogle gange. Og den fikserede mig skarpt og grundigt, og gav sig derpå til at fouragere uhæmmet foran mig, uden at jeg kunne gøre andet end at stå musestille. Jeg fjernede simpelthen øjet fra kameraet, og betragtede bare fuglen i stedet.
Jeg kan roligt sige: en af mine største fugleoplevelser.
(Og gæt, hvem der var i Nr. Lyngvig igen i dag, i delvis solskin - og solen ramte næsten ikke fuglen?)
vh/Peter
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Mågen blev stående på stranden indtil man kom ca. 5 meter fra den. Derefter begyndte den at gå lidt væk. Senere viste det sig at den udmærket kunne flyve og tilsyneladende ikke fejlede noget.
Beskrivelse: Mågen blev stående på stranden indtil man kom ca. 5 meter fra den. Derefter begyndte den at gå lidt væk. Senere viste det sig at den udmærket kunne flyve og tilsyneladende ikke fejlede noget.
Beskrivelse: Mågen blev stående på stranden indtil man kom ca. 5 meter fra den. Derefter begyndte den at gå lidt væk. Senere viste det sig at den udmærket kunne flyve og tilsyneladende ikke fejlede noget.
Denne slår det meste af, hvad jeg gennem årene har set i såvel felt som i museumssamlinger og raritets-kabinetter. Kunne en fagzoolog give en forklaring på, at når det går galt med væksthormonet (?), så går det rigtigt galt. Næbbet virker jo over dobbelt så langt som normalt.
Hos måger er lidelsen med abnormt forlænget overnæb ikke ukendt; de mest groteske varianter er dokumenteret af ihærdige finske fotografer, ja selv fugle med rene bombekratere voksende ud af hovedet (svulster?). Så en sygdom eller misvækst kan altså overleves, selv i naturen.
En teoretisk teori, at der kunne være tale om en hybrid mellem Sanglærke og kolibri eller ryle afvises allerede af tankens ophavsmand som den rene useriøsitet.
Et glimrende eksempel på, hvilke ekstremer naturen kan diske op med. (Et fældende bevis mod kreationisme). Det er netop den slags man altid skal have i baghovedet, når pulsen stiger over mødet med en eller anden sjældenhed. Når det sagt, kunne det være interessant med en forklaring på, hvorfor det helt sikkert er en Sanglærke!
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.