På dette foto kan næbknoppen på to hanner af stegnegeri sammenlignes. Variation findes, og det bageste exemplar stemmer bedst med det, der blev dokumenteret på Blåvandsfuglen.
"Den ligger jo lige derude"
Selv så jeg Blåvandsfuglen lørdag og søndag den 17. - 18. oktober. Desværre var afstanden så stor at de mindste detaljer, som den gule farves precise udbredelse og formen af knoppen ikke kunne ses (Kowa flourit 883, 60 * zoom). Men jeg oplevede en gang, da fuglen drejede hovedet, at knoppen fortil på den vertikale del syntes at havde en konkav form, denne obs. er behæftet med en vis usikkerhed. Men passer fint med Klaus bemærkning om, at den bagerste fugl på dette billede er den, der ligner bedst.
Lyset til observation ved Sydhukket er godt om morgenen og sidst på eftermiddagen. Men søndag morgen var der meget lavvandet (kombination af tidevand og vindstille) og dette så ud til at presse fuglene længere ud på havet. I næste uge (uge 44) mandag til onsdag den 26. - 28. okt. skulle højvande passe med det gode morgenlys. Så hvis vejrforholdende ellers vil det, er chancen for at se og fotografere fuglen måske rimelig.
Det kan være en opgave for lokale fuglekiggere og fotografer der i sammenarbejde, evt. også med fuglestationen, vil havde held med at få fuglen verificeret.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Set lidt forfra får man her et godt indtryk af stejnegeri´s meget langstrakte hovedprofil med stor afstand mellem næbbets røde farve og øjet (længere end næbbets længde; mere ligeligt hos Fløjlsand), og næbbet mærkværdigt placeret langt fremme og nede. Jizzet minder en del om det, man ser hos fortids-elefanten Skovl-elefant (Platybelodont), der uddøde for 5 millioner år siden, og som ingen derfor har felterfaring med. En konstruktion af denne kan ses i elefanthuset i Københavns Zoo, hvorfra informationerne (indsamlet søndag efter Felttræffet) stammer.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Blåvandsfuglen sås på ret stor afstand. Her var profilen ederfugleagtig, ligesom næbbet så rødt ud, og virkede anbragt længere fortil end hos Fløjlsand. "Virkede" fordi fløjlsandens gule næbtegning strækker sig længere og bredere ind mod næbbasis end hos Amerikansk Fløjlsand (af begge formerne deglanti = amerikansk og stejnegeri = sibirisk fløjlsand. Desuden virkede øjet placeret længere bagtil og længere oppe mod nakken på blåvandsfuglen, hvilket forstærkes af at det brede hvide felt omkring øjet gik længere og og spidsede tydelige til bagtil end det ses hos Fløjlsand. På dette punkt synes deglanti og stejnegeri at kigne hinanden.
Kombinationen af disse karakterer er dog helt klart noget, man ikke vil se hos en almindelig Fløjlsand.
På en del fotos af blåv-anden ser man at der er gult langs overnæbbets underkant. Dette peger klart på sibirisk; hos amerikansk (deglanti) er gult på næbbet placeret under næbknolden. Dog er det tilgængelige materiale lidt begrænset, og det er klogt af afvente konklusioner baseret på et større materiale.
Amerikansk af formen deglanti har desuden bruntonede flanker. Som det ses Rasmus´ fotos fra Canada kan dette dog på afstand være svært at opfatte, ligesom man ved lav sol opfattede flankerne som en anelse lysere end brystet. Dette sås dog også på de fløjlsænder, fuglen var i selskab med og kan nok forklares som lyseffekt.
Som tingene står lige nu tyder mest altså på Sibirisk. At næbknoppen var ret lille afviser ikke Sibirisk. Næbknoppen varierer en del, og ser ud til at sidde ret langt fremme, hos de fleste amerikanske er den anbragt lidt længere tilbage. Men en voldsom grotesk, næsten næsehornsagtig knold, var der ikke tale om på Blåv-anden.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Den "saftige" gulorange knop på næbbet lyser på afstand næsten op som en lampe! Set forfra kan den næsten virke som en jævnt rundet blis, hvor hjemlige Sortænders gule "plade" midt på næbbet har en sort streg midt i, set forfra. Bemærk også tendensen til mere rødtonede sider a knoppen, der dog på amnge fotos - inclusive dette - gost kan overdrives let gennem reproducering. Normalt er overgangene langt blødere.
I skarpt medlys og i flimmerlys er der en tendens til, at lyse partier på en meget mørk and står unaturligt tydeligt frem. Derved kan man på afstand hos almindelig Sortand godt få en fornæmmelse af en stor gulorange plet, men ser man først en amerikaner er sagen klar - her er den mindst dobbelt så stor, næsten som en orange betændelsesbyld på næbbet.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.