Jeg husker, da jeg som 14-årig (1961) fik min første "Europas Fugle og "Danmarks Fugle" i 7 bind. Dér kunne læses hhv., at Kuhls skråpe var "fundet død ved Østpreussens kyst" - det nuv. Kaliningrad - samt at lille skråpe var taget i fiskegarn ved Lillebælt. Det var for mig ubegribeligt: Skråper var oceanfugle, der ALDRIG kunne komme ind i Rigets indre farvande! Heri blev jeg bestyrket af den almindelige opfattelse hos de "toneangivende" feltornitologer: Et par englændere, bl. a. Ian Nisbet (så vidt jeg erindrer) havde godt nok observeret både skråper og stormsvaler ved Blåvandshuk (de havde teleskoper!); men dét var vist lidt tvivlsomt, mente man her at vide. Husk på, at ingen af os da havde kikkerter stærkere end 10 x; de fleste af os kun 7x eller 8x. Og hvilke kikkerter!
Jeg tror ikke, man kan købe så elendig optik i dag...
Nu om stunder ser vi masser af havfugle af et bredt udsnit af arter, endog i vore fjorde. Og tænk på den lille albatros på afveje inde i Skåne!
Jo i sandhed: Fuglene har vinger - og de bruger dem. At det så kan knibe med orienteringen eller at modstå elementernes rasen er en anden sag!
Hyggelig med sådanne observationer i en ellers raritetsmæssigt "død" tid.

Venlig hilsen

Kim Frost