Startside I samarbejde med DOF
Home
DK obs.
VP obs.
Nyheder 
DK listen
Forum
Galleriet
 Artslister 


Modtag Roadrunner - læs mere her



Galleriet

Billede:


Billede information:
Fugleart: Kærsanger - (Acrocephalus palustris) - Marsh Warbler
Fugleart (IOC): Kærsanger (Acrocephalus palustris) Marsh Warbler - species factsheet
Stemme: Stemmer findes her (eksternt link).
Titel / info: 'brown'
Lokalitet: Kfar Ruppin, Israel
Dato: 8. september 2002
Fotograf: Rasmus Bøgeskov Larsen, Danmark
Del af temaet: Farvemutationer m.m.
Uploadet den: 19. september 2004
Hits: Billedet har været vist 3309 gange.
DK List Ranking: Set af 910 ud af totalt 1462 personer!



Kommentarer:

Ole Zoltan Göller skriver mandag 20. september 2004 kl. 11.36
Spændende fugl, men den er vel leucistisk?


Kenneth Rude Nielsen skriver mandag 20. september 2004 kl. 11.56
Hej Ole

Du har ret, leucistisk er den rette betegnelse for netop dette individ, hvorfor jeg har rettet det i tittel/info feltet.

Hvorfor og hvordan mon sådan en fejlfarve opstår? Det er vel en genetisk fejl, som slet ikke ses så sjældent endda.
Netfugl har billeder af flere fugle, specielt, Solsort, som er albanistiske. Hvad er grunden mon til at nogle fejlfarvede fugle bliver leucistiske og andre albanistiske og helt modsat andre melanistiske? og hvorfor er nogle arter mere udsat for fejlfarvning end andre arter?

Venligst

Kenneth


Niels Jørgen Larsen skriver mandag 20. september 2004 kl. 14.57
De fleste (alle?) gendefekter der fører til albinisme eller leucisme udviser recessiv arvegang. Det betyder at forældrefuglene begge skal have et defekt gen for at afkommet kan få 2, hvilket er nødvendigt før egenskaben ses. I mus er beskrevet mange gener der kan føre til hel eller delvis albinisme/leucisme: Nogle af dem kan ikke adskilles på udseende, andre kan adskilles som givende enten albinisme eller leucisme.

De arter hvor chancen for at se disse egenskaber er størst er de arter der har en hel del indavl, for eksempel solsorte eller gråspurve der yngler indenfor 1 km fra det sted hvor de er født sammen med en mage der heller ikke har flyttet sig ret langt fra fødestedet. Landsvaler der vender tilbage til den samme gård hvor de selv er født er et andet eksempel hvor indavl er sandsynligt.

Mvh
Niels Jørgen


Knud N. Flensted skriver mandag 20. september 2004 kl. 17.29
Arvelige partiel-albinistiske/leucistiske karaktertræk er ikke nødvendigvis recessive (= vigende), sådan som Niels Jørgen Larsen skriver. Fx er "hvidt i panden/hovedet" hos okser/kvæg dominant. Derfor er der så mange okser med hvid blis eller hvidt hoved. Noget tilsvarende gælder sikkert for heste. Hvidt bryst hos gråand er heller ikke recessivt, så vidt jeg kan regne ud.

Men total-albiniske er recessivt, det er rigtigt.

Venligst
Knud Flensted


Niels Jørgen Larsen skriver tirsdag 21. september 2004 kl. 02.59
Jeg har lige søgt på en database med humane mutationer, og fandt 73 enheder med en søgning på "albinism". Jeg gad kun kigge de første 10 igennem, og fandt 6 normale recessive, 3 recessive på X-chromosomet, og 1 dominant iblandt disse 10. Dermed vil jeg sige at nej, det er ikke alle, men dog de fleste der udviser en recessiv (vigende) arvegang.

mvh
Niels Jørgen


Simon Sigaard Christiansen skriver tirsdag 21. september 2004 kl. 14.20
Hved med sådan noget som farvevariation hos mallemuk. Er de såkaldte single-dark mallemukker et resultat af en dominant egenskab, eftersom single-dark har en rimelig procentdel af antallet af fugle?

Og kan en partiele albinistiske hos nogle fugle ikke opstå ved en individuel mutation hos den enkelte fugl?

SSC


Knud N. Flensted skriver onsdag 22. september 2004 kl. 18.38
Farveformerne hos mallemuk er ikke styret af et dominant/recessivt gen. Der er jævne overgange mellem lyse og mørke former.
Tilsvarende med hudfarven hos hvide og sorte mennesker: Det er heller ikke dominant/recessivt. Hvis hvid hudfarve var dominant ift. sort hudfarve hos mennesker, så skulle en "hvid" og en "sort" få "hvidt" afkom, og sådan er det jo ikke.
Derimod er lysblond hårfarve recessivt i forhold til mørkblond/sort hårfarve. Derfor er der nogle der frygter at blondiner bliver en "truet art" (tilsvarende med blonde mænd).


Niels Jørgen Larsen skriver torsdag 23. september 2004 kl. 02.07
Jeg havde spekuleret på om jeg skulle prøve at forklare lidt mere genetik (der er jo altid faren for at lyde bedrevidende). Men altså, at en egenskab er dominerende (f.eks. brune øjne relativt til blå øjne) siger ikke noget om hvordan forholdende vil være i næste generation - i stedet siger det noget om hvilken egenskab der vil konstateres ved at kigge på den person der har en kopi af hver type (fagordet er heterozygot).

Der kan udledes en matematisk model(kendt som Hardy-Weinberg ligningen) der klart viser at forventningen vil være at næste generation vil have samme forhold mellem de to typer som denne generation. Fra bærerne (de heterozygote) der selv udviser den dominante egenskab vil hver fjerde afkom udvise den recessive egenskab.

De bedste overslag jeg har set siger at forskellen mellem en afrikaner og en europæer i hudfarve skyldes forskelle der sidder mindst 5 steder i kromosomerne, og at der hvert sted er mindst 2 versioner af arveanlægget. Det giver alt i alt ret mange kombinationsmuligheder, hvilket er årsagen til at hudfarven på en mulat er et sted mellem de to forældres hudfarve.

mvh
Niels Jørgen




Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.



Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.



til toppen copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark
kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.115 sek.
til toppen