Netfugl - Foto

Rune Palmqvist

27. jul. 2010 kl. 22:54

Hejsan. Er det her egentlig ikke en tredækker? Studser over vatringer som næsten dækker hele undersiden og kort næb. Endvidere virker krop og bryst kraftigt på mig. Kan godt se, der er bånding på vingeundersiden, men perlerækken af hvide pletter på hånddækfjerene peger vel også på tredækker? Jeg kan ikke rigtig gennemskue om halefjerene er spredt. Hvis jeg tager fejl ville jeg blive taknemlig for en forklaring på de ting jeg har bemærket. Vh. Rune

Klaus Malling Olsen

27. jul. 2010 kl. 22:57

Vingetegningen på denne fugl, såvel de hvide spidser på hånddækfjerene som de tværbåndede armhuler og undervinger ser næsten tredækkeragtige ud på denne fugl. Det korte næb forstærker dette indtryk.

Peter Sunesen

28. jul. 2010 kl. 00:16

Nu går der sgu for meget pragmatisme i det....men jeg må desværre nu lyde som mit modsatte soltegn (vægten): Helhedsindtryk siger Tredækker. Kan Dobbeltb. overhovedet have så mørke og tætvatrede vingerundersider og axillarer? Ville mene at Dobbeltb.'s hvide bug burde kunne ihvertfald anes fra denne vinkel. Flankernes kraftige pilformede stribning er også perfekt for Tredækker. Men jeg savner tydelige bånd på små og mellemste vingedækfjer og lidt bredere hvid vingebagkant. Med andre ord: vingeoversiden er typisk Dobbeltbekkasin! Tak Leif for andet hovedbrud i denne uge:-)..... har du flere fotos? Mvh. Peter

Peter Sunesen

28. jul. 2010 kl. 00:55

Har nu konsulteret mit horoskob som siger at jeg skal træde i karater som det jeg er (påståelig vædder). Fik også vrøvlet i forrige kommentar: skulle have skrevet at vingebagkanten burde være SMALLERE, men den er nu go' nok : En klar Tredækker, flot skudt af Leif -en ret tidlig fugl- du bør selv henvende dig til red. for at få rettet navnet.

Rune Sø Neergaard

28. jul. 2010 kl. 09:43

Hej Leif Har du ikke flere fotos af pågældende fugl? Mvh Rune

Leif Høgh Olsen

28. jul. 2010 kl. 11:07

Jeg har flere billeder som jeg vil forsøge at uploade. Fuglen var i selskab med en mere, som dog var noget mere grålig i tonerne. Uden at gå rette med sagkundskaben vil jeg lige anføre at habibitaten, mudret søbred, vist ikke er normalt for Tredækker.

Rune Sø Neergaard

28. jul. 2010 kl. 11:13

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der ligger fire fotos af pågældende fugl, som er en klar Tredækker, her. Under Nyt ligger tillige fotos af en Dobbeltbekkasin til eksemplarisk sammenligning. Den præcise placering af de fire fotos er: billede 1 billede 2 billede 3 billede 4 Bemærk bl.a. de kraftigt båndede undervinger, flanker, fuglens korte næb, hvide halesider og ølvom. Jeg tænker, at fuglen er 1K, da den hvide perlerækker på dækfjerenes spidser ikke er så veludviklede. Måske har 1K Tredækker lysere kant på armsvingfjerene end adulte? Mvh Rune Mvh Rune

Peter Sunesen

28. jul. 2010 kl. 11:16

Tak til Leif for disse meget fornemme fotos.....du gemte de bedste til sidst:-)

Carsten Murmann

28. jul. 2010 kl. 12:39

Bravo, LEIF Flot billede af Tredækker i DK. Vi andre ser jo kun fuglen hvert 10. el. 30.+ år. Også FLOT supplement til fotos af spillende og flyvende 'tung' T. fra hhv. Vejlerne og Skagen i 2007, af hhv. Søren Kristoffersen og Troells Megaard. __________________ Datoen er vel endnu et fingerpeg om, at T. - ligesom Db. Bekk. - flyver sydover allerede i juli. VH og tak ......... C.

Peter Sunesen

28. jul. 2010 kl. 12:51

Beklager at jeg fik krediteret Leif (selvom dine skam også er gode!) for de eminente fotos af John der linkes til.

Anders Østerby

28. jul. 2010 kl. 15:29

Jeg har set rastende Tredækker på samme type habitat på Malta.

Leif Høgh Olsen

28. jul. 2010 kl. 20:54

Tak til alle bidragydere for bestemmelse og kommentering af Tredækkeren. Det er dejligt a få kompetent hjælp her fra Netfugls brugere. Til Runes bemærkning om en 1K fugl. Hvis der allerede nu optræder ungfugle, så må der være en del adulte der allerede er trukket sydpå. Mvh Leif

Jørgen Munck

30. jul. 2010 kl. 11:01

Da det er en 1k (i helt frisk dragt) er den ca 1 mdr før normalt, derfor er der vel en rimelig chance for at det er lokal ungfugl? Mvh.

Erling Krabbe

30. jul. 2010 kl. 11:28

Det glæder mig du siger det, Jørgen. Jeg har nemlig haft samme tanke. I lyset af den spillende fugl derude i april.

Rune Sø Neergaard

30. jul. 2010 kl. 12:19

Jeg mener, at huske, at der er truffet 1K-fugl/fugle i Holland på samme tidspunkt. Er der andre, der kan støtte op om dette? Desuden mener jeg at huske at have læst, at hos Enkeltbekkasin bliver de adulte på ynglepladsen længere tid end ungfuglene, hvorfor de fugle, vi ser først i DK rent faktisk ofte er ungfuglene. Kan godt være jeg husker helt galt, jeg kan i hvert fald ikke huske, hvor jeg har læst det. Mvh Rune

Andreas Bruun Kristensen

30. jul. 2010 kl. 12:29

Jeg kan oplyse, at der i bogen "Rare birds of the Netherlands" er nævnt fund af 1K Tredækker fra: 24-26/7 1994 (ringmærket) 30/7-6/8 1994 Arten yngler ikke i landet.

Allan Haagensen

30. jul. 2010 kl. 18:44

Jeg har samme tanke, Jørgen ;-)

Peter Sunesen

30. jul. 2010 kl. 19:12

Er det virkelig jeres alvor at antyde dansk yngel af Tredækker?...... Hvis denne bizarre og IMO helt usandsynlige formodning nogensinde skulle blive bekræftet, har jeg har en gammel hat som jeg godt vil æde i vidners påsyn. Men så skal jeg have lov til skylle efter med en af Jørgens bedste Chateauneuf du pape'er ;-)

Uffe Gjøl Sørensen

30. jul. 2010 kl. 19:57

Meltofte (DOFT 87 (1-2): side 88) oplyser på basis af skind på ZM, at adulte Tredækkere topper med-ult. august og ungfugle hovedsageligt passerer ult.aug-med.sep. Det kunne tyde på, at en ungfugl (hvis det er en sådan) i juli er usædvanlig. Men april-fuglen fra Vestamager kunne dog meget meget vel være fra en bestand øst for DK. Når Tredækkere herhjemme som regel ses i maj er det efter al sandsynlighed gennemtræk af fugle fra den sparsomme bestand i de skandinaviske fjelde. Her er ankomsten imidlertid betydeligt senere end hos de langt talrige bestande omkring f.eks. Baltikum, hvor ankomsten typisk sker i april. Sådanne fugle må kunne forventes i DK fra tid til anden. Efterårstrækket i DK starter i sidste tredjedel af juli (se f.eks. Meltofte), så der er som sådant intet usædvanligt ved Tredækkere på det tidspunkt. Tredækkerne overvintrer i Afrika og har et meget koncentreret træk, der må foregå hurtigt og over lange afstande. De første Tredækkere når allerede syd for Sahara i slutningen af juli, og de ankommer i antal allerede i midten af august. Meget store koncentrationer af fældende fugle kendes fra det etiopiske højland fra midten af august til midten af oktober.

Søren Skov

31. jul. 2010 kl. 17:15

Tredækkeren er nu slet ikke så fåtallig i de svenske og norske fjelde - der er i hvert fald langt flere her end i de baltiske lande. Men den er ret svær at registrere, da spillet kun høres 50-75 meter væk, og samtidig er der meget få fuglekiggere i fjeldene. I Skåne ses der flere og flere spillende tredækkere - selv så sent som ult. maj, hvor trækket er overstået. Det virker derfor slet ikke usandsynligt at den yngler i Skåne. Jeg tror næppe, at den aktuelle fugl på Vestmager er en dansk ynglefugl. Men hvis fremgangen fortsætter i Skåne, tror jeg ikke, at man skal udelukke, at tredækkeren på ny vil yngle herhjemme - eksempelvis på Vestamager.

Søren Skov

31. jul. 2010 kl. 17:23

I øvrigt vil jeg gerne sige til lykke til Leif med det fine foto. De bedste hilsner Søren

Jørgen Munck

31. jul. 2010 kl. 23:01

Vil lige nævne at der spillede op til 3-4 Tredækkere på en lokalitet på midtsjælland i maj 2010. Mvh.

Per Rasmussen

31. jul. 2010 kl. 23:53

3-4 spillende Tredækkere på en lokalitet lyder godt nok voldsomt. Og tilsyneladende er de så også blevet hemmeligholdt, eller hva'? De optræder ikke i DOFBasen eller andre steder. Hvad er årsagen til det? Lyder da spændende hvis de skulle yngle i Danmark. mvh Per

Carsten Murmann

1. aug. 2010 kl. 09:52

Tampen brænder som i børnelegen. Brushøns, Sortterner og Hvidbrystet Præst. er pist borte som ynglefugle på Sjælland. [Sortterne-kolonierne lå så tæt på Kbh. som Damhusengen, Ledøje og Svogerslev Sø...]. __________________________ Tredækker (skibet med tre dæk) er - som ønsket og håbet af DOF - måske på vej tilbage. SØREN gør opmærksom på, at spillet kan høres på 50-75 m afstand - altså ikke flere 100 m væk som Engsnarrer el. Pl. Rørvagtel. Modsat fx en Havørnerede eller en let hævet Brush. spilleplads, er der ikke mulighed for 'offentlig' lang-distance oplevelse af fuglene (ynglende Tredækker). De koncerterer ikke fra luften som Db., Enk. bekk. og Skovsneppe. Så steder med Tredækker-SPIL kan naturligvis IKKE offentliggøres - dvs. ingen skiltning ved våd eng: 'Trampesti til spil' højst angivelser i form af 'd. vestlige el. østlige' DK. Så lykkes det måske ! ********************** Sendt m/ glæde, u/ vanlig morgensurhed KH ............ C.

Carsten Murmann

1. aug. 2010 kl. 10:44

Min kommentar d.d. under Various/Generelt bør tilføjes, at en Dansk T. bestand naturligvis vil medføre flere feltobs'er og fine optagelser, som LEIFs! KH ......... C.

Per Rasmussen

1. aug. 2010 kl. 11:17

Tak til Carsten for et uddybende svar. Det var i hvert fald forbigået min opmærksomhed at der skulle være yngleforsøg. Normalt høre man jo rygter, men ikke denne gang. Bliver spændende at følge, og håber da at der kommer en eller anden udmelding så vi kan høre hvordan det er gået. mvh Per

Søren Brinch

1. aug. 2010 kl. 12:02

Kære Carsten og andre..... Jeg vil videregive lidt erfaringer med Skånske perspektiver på Tredækkeren. For det første vil det være stærkt berigende for den danske fauna, hvis Tredækkeren genetablerer sig som ynglefugl i Danmark, hvilket jeg tror er en realistisk mulighed. Når det er sagt, vil jeg fortælle om Vombs Enge i Skåne. Hvert år i maj måned indfinder der sig et spektakulært og facinerende skue, der tiltrækker mange svenske og danske fuglekiggere. Tredækkeren spiller med typisk 2-4 hanner i positur på engene og kan - naturligvis altid stærkt afhængig af vindstyrke- og retning - høres fra en særdeles offentlig vej ca. 125 meter syd for spillepladsen. Maj 2008 oplevede jeg sammen med ca. 125 andre dette, bare 35 kilometer fra egen gadedør. Fuglene yngler ikke mig bekendt på Vombs Enge, men bruger lokaliteten til at "varme op" til ankomsten på ynglepladserne. Jeg vil stærkt anbefale alle at besøge dette skue, da det producerer en fortrolighed med denne relativt svært tilgængelige art. Med andre ord - det er slet ikke usædvanligt med spil udenfor ynglepladserne, men i fuglenes verden kan alt ske, og yngel på Amager eller andre egnede habitater vil være endnu en berigelse tæt på egen gadedør.

Peter Sunesen

1. aug. 2010 kl. 13:04

Hej Per, Jeg opfatter blot Carstens kommentar som hans lønlige HÅB om at disse løse formodninger om yngel i DK, på eventyragtig vis kan dreje tidsmaskinen sådan cirka 110 år tilbage... Der er efter min mening intet i Carstens indlæg der så meget som antyder at 'der skulle være yngleforsøg', men korrigér mig hellere end gerne hvis jeg tager fejl. For Tredækker ville da være fantastisk at få en (voksende??) bestand af her i lille DK, når nu bestandene i andre lande rasler ned....en virkelig skøn tanke. Jeg har iøvrigt i de senere år hørt om 'mistænkelige' sommeriagttagelser af nedenstående arter Lille Skrigeørn: Må kunne findes rugende nærmest overalt hvor der er skov og mange frøer eller muldvarpe. Fjeldvåge: Hed jo før Låddenbenet musvåge, så den tager nok ikke biotopskravet så højtideligt. Iøvrigt har vi jo Hammerknuden. Fløjlsand: Skal givetvis søges i de næringsfattige søer i NV.Jylland (kig også her efter Sneugle, Temmincksryle og Bjergirisk!) Lunde: Vil formodentlig kunne finde enkelte hustage med græstørv i nærheden af vores østjyske havneområder, hvor den er nogenlunde sikret mod prædation fra de grådige Storkjover. Med hesyn til Ørkendompap og Hvidkronet Stenpikker er mit klart bedste bud Anholt. Meget fin lokalitet for mange ørken/steppefugle....prøv også gerne her i skumringen at lytte efter Trielens parringskald. Må stoppe nu...vil lige smutte ned ved Gentofte Sø og se om Sortternene er kommet tilbage, det er jo kun 88 år siden de ynglede her sidst, og vi har haft rigtig mange vandinsekter netop i år..... Med optimistiske hilsner Peter:-)

Jan Fischer Rasmussen

1. aug. 2010 kl. 23:37

Arrh Peter, de arter, du der nævner, er nu (måske bortset fra triel og lille skrigeørn) MEGET mindre sandsynlige som danske ynglefugle end tredækker, der trods alt er en tidligere ynglefugl, hvor der intet geografisk er til hinder for genindvandring. At de de nærmeste lavlandsbestande har det meget dårligt, gør det bestemt usandsynligt men vel ikke umuligt...

Peter Sunesen

2. aug. 2010 kl. 00:13

G'aften Jan, Flere af de nævnte arter var sådan set mest nævnt for at forsøge at få smilet frem hos læseren:-) Men...'you win some, you loose some'... Selvom det naturligvis må blive rent spekulativt, idet ingen af os jo kan bevise hvad der er mest eller mindst sandsynligt, er Tredækker IMO klart MINDRE sandsynlig som kommende dansk ynglefugl, end for eksempel Mellemflagspætte. Jeg mener Tredækker skal over i over i Ellekrage- Urfugl- og Stortrappe- kategorien for at være kommet på rette hylde.(Og jeg taler selvfølgelig KUN om naturlig genindvandring)

Carsten Murmann

2. aug. 2010 kl. 12:01

Herligt og stimulerende, at SKOV, MUNCK og BRINCH kaster NYT lys over Tredækkernes vårlige optræden og adfærd, her og Hinsidan ved Vomb. For nu at følge SUNESENs Festlige toner, forstår jeg det sådan, at CAPELLA media (som den tidligere benævntes) afholder A CAPPELLA gæstespil - en form for Rehearsal og Audition - før deres særlige X-FACTOR/kromosom skal stå sin prøve længere nordpå. Velkendt fra anden Show-biz, men SKØNT at d'herrer opper sig hérnede! Vi kan så håbe på, at enkelte Big Shots forløber sig med dame på grønsværen og glemmer ALT om HAPARANDA...! ----------------- Foråret 2011 byder forhåbentlig på ny hvisken om '...a WISP of snipe'. Thx, Big smile & Hope Yours ........ C.

Jan Fischer Rasmussen

2. aug. 2010 kl. 21:03

"Jeg mener Tredækker skal over i over i Ellekrage- Urfugl- og Stortrappe- kategorien for at være kommet på rette hylde.(Og jeg taler selvfølgelig KUN om naturlig genindvandring)" Jeg mener heller ikke, at genindvandring er særligt sandsynlig, men den er dog trækfugl og passerer landet i betydelige tal, og findes i nabolande i betydeligt større bestande end de tre nævnte, så jeg mener chancen trods alt er noget bedre, som sagt uden at være specielt høj.

Art

Lokalitet:

Annoncer