Smithsonianus i 2. vinterdragt er ofte meget ungfuglelignende; i vekslende grad ses rent grå felter i ryggen, da omgivet af "smuds" - men det er ikke tilfældet hos denne, der lettest aldersbestemmes på sorte tertiærer med bredere hvid tegning (typisk uregelmæssig) end hos ungfugle, næsten ensartede sortagtige store dækfjer (tegningen hos denne falder udenfor det, jeg normalt ser hos argentatus/argenteus) samt bred, heldækkende lys næbspids ala 1. års Svartbag. En sådan fugl burde skille sig ret godt ud i en sølvmågeflok

Der er en del ligheder med denne fugl og den, der er aktuel fra Skagen. Bemærk f.eks. den intensivt mørkspættede kropsunderside, der har en tendens til at blive kraftigst og mest udflydende på bagbugen - omkring benene. At næbbet ikke ligner skagensfuglens skal man ikke lægge for meget i. Næbbets udfarvning hos immature stor-måger er individuelt meget forskellig. Således ser man mere typisk i denne alder (og hos en del 1K) det gråmågeagtige næb, som skagensfuglen har.