Startside Leica Noctivid - ny kikkert fra Leica I samarbejde med DOF
Home
DK obs.
VP obs.
Nyheder 
DK listen
Forum
Galleriet
 Artslister 


Modtag Roadrunner - læs mere her



Galleriet

Billede:


klik for at se i stor størrelse

Billede information:
Fugleart: Topskarv - (Phalacrocorax aristotelis) - European Shag
Fugleart (IOC): Topskarv (Phalacrocorax aristotelis) European Shag ssp. aristotelis - species factsheet
Stemme: Stemmer findes her (eksternt link).
Titel / info: Topskarv - den omdiskuterede fra Thorsminde Havn i 1984
Lokalitet: Thorsminde Havn, Vestjylland, Danmark
Dato: 1. februar 1984
Billede info: Disse to billeder af en formodet topskarv er taget i dagene hvor twitchingen for alvor startede i Danmark, ved månedsskiftet januar/februar 1984. Efter Christian Hjorths sensationelle fund af den adulte rosenmåge i Thorsminde Havn var vi mange der valfartede dertil Og ikke nok med den underskønne rosenmåge. I havnen var der også både gråmåge, islom og topskarv. Inden havnebesøget mødtes folk om morgenen ved Vind, og nød urfuglene spille. Jeg så 7 kokke og en høne sammen - de kunne ses fint fra bilvejen, på behørig afstand. Det var tider. Efter havnen sluttede vi af med en dværggås på Filsø-markerne.

Topskarven på billederne bestemte vi til en ad. i vinterdragt. Den lå og dykkede ivrigt efter fisk i havneindsejlingen. På det ene billede ses den i profil, og på det andet med fronten mod kameraet. På sidstnævnte billede ses skarven til venstre (med tyk hals fordi den er i gang med at sluge en fisk), islommen i midten, en taffeland han bagest og en stor skallesluger hun til højre. I min notesbog har jeg kun noteret denne ene skarv i havnen. Topskarven viste den rigtige hovedprofil med stejl pande, samt slankt gulligt næb og lille lys strubeplet.

Senere hørte jeg til min og mange andres undren at Topskarven var blevet forkastet af SU. Derfor er den gået hen og blevet en ret berømt og omdiskuteret iagttagelse.

Det kunne være interessant - nu 24 år senere - at høre nogle bud på om der virkelig var tale om en topskarv, at dømme ud fra billederne. Jeg beklager den ringe billedkvalitet.

Med hensyn til udsagnet om "twitcherbevægelsens start" kom det første lille bølgeskvulp dog 7 måneder tidligere, i juni 1983, hvor en stationær Ægyptisk Natravn på Christiansø kunne ses flyve hver aften i næsten tre uger. Da jeg hørte fra Peter Lyngs og John Faldborg, som havde fanget og ringmærket den til at begynde med, at den stadig var på øen, forsøgte jeg at overtale alle fuglevennerne til at tage med derover, men det var umuligt at finde en eneste der ville med. Det blev simpelthen betragtet som "for vildt" at gøre sådan noget. Selv min tidligere Israels- og Tunesiensrejsefælle Mogens "Fed" Henriksen var hverken til at hugge eller stikke i. Så jeg måtte tage derover alene, og blev modtaget den 15. juni 1983 i kanon sommervejr af en glad John Faldborg , som om aftenen kunne vise mig "ørkennatpotten" flyve rundt i den lune midsommeraften og lande på de varme klipper. En stor oplevelse. Nå - det var et sidespring.
Fotograf: Erling Krabbe, Danmark
Del af temaet: Fotodokumentation af ældre SU fund
Uploadet den: 9. marts 2008
Hits: Billedet har været vist 4691 gange.
DK List Ranking: Set af 427 ud af totalt 1399 personer!
En oversigt over forekomsten af denne art i Danmark findes her: [fund oversigt].



Kommentarer:

Knud N. Flensted skriver søndag 9. marts 2008 kl. 19.43
Efter min mening ligner fuglen på det indsatte foto unægtelig en Topskarv. Mon ikke SU bør have dette fund til genbehandling?


Jørgen Munck skriver søndag 9. marts 2008 kl. 19.51
Der ligner aldersmæssigt den Topskarv som ligger i Esbjerg Havn for tiden og vel ikke er en ad., med tendens til top og lidt lyst på struben.


Wilhelm Lorenzen Fabricius skriver mandag 10. marts 2008 kl. 09.26
Det kunne være interessant at læse SUs begrundelse for at forkaste beskrivelsen - hvis den findes. Havde man ikke dette billede med ved behandlingen?
Eneste egentlige afvig jeg kan se, er en lidt vel tyk hals. Profilen og næbomgivelserne er så klart Topskarvens.


Sebastian Klein skriver mandag 10. marts 2008 kl. 10.39
Fuglen ligner meget en Topskarv på det indsatte billede. Til gengæld ser den, på det store foto, kæmpestor ud i forhold til den Store Skallesluger og Islommen.
Jeg kender personligt ikke baggrunden for fundets forkastelse (jeg var 11 år dengang). Jeg ved dog, at det ikke var kotyme for SU at gemme kopier af de svarbreve, som blev sent ud til folk (de færreste havde trods alt kopimaskiner i hjemmet dengang).
Så vidt jeg kan forstå på Erlings kommentar indgik ovenstående fotos ikke i SU's behandling af fundet, hvilket måske er årsagen til at fundet aldrig blev godkendt.
Nu er billedmaterialet jo ikke helt optimalt, men sammenholdt med evt. noter om fuglens udseende ville jeg mene, at dokumentationen kunne være tilstrækkelig til en godkendelse.
For indsendelse til SU skal man blot gå ind på nedenstående adresse.
http://www.dof.dk/sider/index.php?option=com_content&task=view&id=169&Itemid=196

De bedste hilsener

Sebastian Klein


Mehmet Goren skriver mandag 10. marts 2008 kl. 22.44
WOW 24 years ago.. It should be nice to deal with birds for such a time.
Best Regards,
Mehmet


Erling Krabbe skriver mandag 10. marts 2008 kl. 23.23
Tak til Knud, Jørgen, Wilhelm og Sebastian for kommentarer.
Det er rigtigt som Sebastian skriver, at mine billeder ikke indgik i SU's behandling i sin tid. Det er først nu jeg har fundet dem frem fra de støvede gemmer og offentliggjort dem. Jeg ved faktisk ikke hvem der dengang sendte obsen ind til SU, og fik den forkastet. Findes der mon andre billeder af den?Selv om mine egne billeder er skandaløst ringe vil jeg dog hævde, at der er gået en del tabt ved indskanningen fra dias - de er desværre blevet mildt sagt uskarpe, selv om gode, hjælpende kræfter har gjort deres bedste. Originallysbillederne er noget bedre og skarpere.
Efter at have studeret litteraturen og ikke mindst de mange fantastiske billeder på galleriets billeddatbase af topskarver, er jeg enig med Jørgen i at det er en 2 cy topskarv. Fuglen i felten fremviste en stejlt afsat pande, som man også tydeligt ser på det lille, indsatte billede. Den stejle pande mener jeg er en diagnostisk karakter hos topskarv ift alm. skarv, da den udgør resterne af toppen hos fuglen i vinterdragt.Har jeg ret i det?
Og Wilhelm, mht den tykke hals - prøv at sammenlign med John Kyeds billede fra 23/2-08 fra Hanstholm Havn på Galleriet, den ligner den meget - sådan kan den altså også se ud en gang imellem, specielt når den fouragerer akivt og sluger fisk på samlebånd. Et andet fint billede at sammenligne med er Knud Pedersens fra 9/2-08 af en 2 cy fra Skagen Havn - her passer dragten meget fint med Thorsmindefuglen.
Ud over den stejle pande fornemmes på billedet af Thorsmindefuglen også det tynde næb uden krog for enden - også typisk topskarv.
Sebastian - jeg er enig i at den ser stor ud ift de andre fugle på billedet. Men jeg tror billedet snyder meget. Topskarven er meget tættere på end de andre, og televirkningen gør at de andre fugle heller ikke passer sammen - f.eks. er taffelanden bagest blevet større end islommen foran, som nærmest ser lille ud (jeg har iøvrigt et andet billede af islommen).
Og tak for råd - jeg vil gå videre og sende mine billeder og beskrivelse til SU.

Mange hilsner fra

Erling Krabbe


Anders Mørup-Petersen skriver tirsdag 11. marts 2008 kl. 09.19
Hvis en almindelig scanning med en god negativscanner ikke giver et brugbart resultat, kan du evt. forsøge dig med at blæse dit dias (jeg antager at det er et dias?) op på dit lærred og så affotografere det relevante udsnit med et digitalkamera monteret på et stativ. Dette kræver naturligvis at kameraet står lidt skævt i forhold til lærredet, men det kan rettes op efterfølgende. Jeg mener at det er forsøget værd...

/ Anders


Knud Pedersen skriver tirsdag 11. marts 2008 kl. 16.27
Efter en gennemgang af SU-rapporterne fra 1984 og frem kan jeg konstatere, at en dokumentation af fundet af Topskarv fra Thorsminde Havn i 1984 aldrig er blevet indsendt til SU. Det kan derfor ikke være på baggrund af en SU-forkastelse, at bestemmelsen af fuglen har været en ret berømt og omdiskuteret sag, som Erling ellers nævner. Glædeligt er det, at fundet nu endelig bliver indsendt til SU !

Bedste hilsener
Knud Pedersen


Christian Hjorth skriver onsdag 19. marts 2008 kl. 20.03
Lørdag den 28. januar 1984 var jeg en tur forbi havnen i Thorsminde og opdagede en Topskarv - ny art for mig. Den havde min fulde fokus.

Der var også en lom i havnen, som jeg bare skrev op som Sortstrubet Lom -
der bestemt også var en usædvanlig art for Vestkysten, men den så jeg nu ikke meget på.

Da jeg kom hjem, berettede jeg om mine oplevelser med Topskarven. Flere af
DOF Ringkøbings bestyrelsesmedlemmer tog op for at se
Topskarven om søndagen. Ib Helles Olesen ringede søndag aften og sagde, at det da var en Islom, der lå i havnen.

Den kunne jeg ikke have siddende på mig og tog derfor til Thorsminde igen om mandagen den 30. januar 1984 - en grå og trist dag med lidt finregn. Jeg fik konstateret, at det var en Islom.
Lige før jeg ville køre hjem, tog jeg en tur om på havsiden af havnen, og der kom den så: den smukkeste lakserøde
Rosenmåge.

Op mod 500 fuglekikkere valfartede til Thorsminde de næste mange dage, for
Rosenmågen blev heldigvis og lod sig se superflot.

De næste 14 dage fik jeg ikke ro til middagen med familien. Feltornitologer fra nær og fjern ringede. Det samme gjorde folk fra Norge, Sverige og Holland for at høre, om fuglen var der endnu.

Klaus Malling Olsen siger ofte, at mit fund af Rosenmåge startede twitcherkulturen i Danmark.

I de følgende år satte nogle af mine gode fuglevenner spørgsmålstegn ved mit fund af Topskarv, selv om de også havde kaldt den en Topskarv i de hektiske vinterdage i 1984. Men mon ret mange så ordentligt på Topskarven –al fokus var på Rosenmågen.
’Topskarven’ blev så efterhånden i bagklogskabens klare lys til en Alm. Skarv. – Ærgerligt for mig – jeg måtte slette mit kryds, indtil jeg så en ungfugl i Esbjerg Havn mange år senere.

Men det har altid ærgret mit lidt, at min Topskarv blev forkastet af vennerne.

Men måske sørger Erling Krabbe for, at Topskarven i Thorsminde Havn igen kommer til ære og værdighed, og jeg kan rette ryggen i den sag.

Mon Topskarv var på SU-listen i 1984?

Tak for hjælpen Erling!

Hilsen

Christian Hjorth




Erling Krabbe skriver onsdag 19. marts 2008 kl. 21.03
Kære Christian
Tak for din spændende finderberetning - så mange år efter.
Det er nyt for mig, at det også var dig der fandt topskarven, og at rosenmågehi-storien faktisk startede med den! Det gør jo det hele endnu mere interessant. Du skriver at topskarven havde din fulde fokus, og at det var en ny art for dig. Har du evt. skrevet nogle noter om den, som jeg kunne sende med til SU?
Og hvad med de andre der tog ud og så den den følgende dag - flere bestyrel-sesmedlemmer fra DOF-Ringkøbing, herun-der Ib Helles Olesen, skriver du. Du nævner ikke om de kunne bekræfte bestemmelsen? Mon nogle af dem evt. har noter/billeder? Eller har lyst til at bidrage med en kommentar?

Og tak til Knud for at have gravet i sagen, og fundet ud af at den aldrig blev sendt ind til SU i sin tid! Der kan man bare se.

Mange hilsner fra

Erling Krabbe


Søren Kristoffersen skriver onsdag 19. marts 2008 kl. 21.47
Sammenlign evt. overgangen mellem pande og næb (næbbasis)med denne fugl: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=20498

Jeg synes ikke den er så lige til, som flere antyder.

SKr


Alex Sand Frich skriver onsdag 19. marts 2008 kl. 22.41
Rart med lidt forsigtighed SKr. Jeg er ganske enig med dig. Til Erling - du efterlyser bekræftelse på bestemmelsen og efterfølgende spørger du til noter/billeder. Sidstnævnte er rigtig fint – førstnævnte er i min optik uden nogen som helst værdi set i ”bagklogskabens klare lys” for at bruge formandens ord.

Der var måske flere 100+ der så skarven i Thorsminde og jeg er overbevist om at langt de fleste blot registrerede ”topskarven” uden at kigge nøjere på den. Sådan var det i hvert fald for mig selv om jeg fra førstedagen med rosenmågen og frem til den forsvandt besøgte havnen adskillige gange og også så skarven. Det var jo rosenmågen det handlede om – at der så både var ”topskarv” og islom i havnen samtidig gjorde blot det hele lidt vildere.

I tiden efter begyndte snakken så at gå om skarven og dens identitet. Mange, inklusiv mig selv, måtte i gang med viskelæderet og det har jeg haft det rigtig godt med siden engang i slutningen af 1980erne. Årsagen dertil er at jeg dengang (i slutningen af 1980erne og dermed adskillige år efter fundet) lånte to dias af ”topskarven” af Jens Ballegaard som jeg brugte en del tid på at granske. Min konklusion dengang var at fuglen ikke var en topskarv men en ”lille” alm. skarv (mellemskarv). Jeg kan naturligvis have taget fejl…også denne ”anden” gang…i så fald vil det ikke være første gang J De omtalte dias´ skæbne er uvis. Jens har dem ikke og jeg kan heller ikke finde dem, så måske er jeg en skurk!

Som Erling vil jeg derfor opfordre alle til at lede efter foto af fuglen, for i mine øjne er vi ikke kommet et skridt nærmere en afdækning af fuglens rette identitet med Erlings foto.

Mvh
Alex Sand Frich


Erling Krabbe skriver onsdag 19. marts 2008 kl. 23.37
Søren, sjovt du nævner det. For jeg tænkte lige modsat da jeg så netop det billede af dine, som du henviser til. Det synes jeg nemlig minder utroligt meget om mit billede af Thorsmindefuglen: Det lige, slanke næb uden krog på spidsen, og den stejle pande med det den helt flade isse bagved, og så den lille afsluttende kant bagtil i nakken.
Så det bekræftede nærmest for mig, at der var tale om en topskarv i Thorsminde i 1984.
Ser du overgangen mellem næbbasis og pande anderledes?
Med hensyn til den stejle pande: Er det ikke sådan, at det simpelthen er en diagnostisk karakter for topskarv? Af den simple grund, at den repræsenterer resterne af toppen i vinterdragten, eller den uudviklede top hos ungfugle.
Jeg mindes ikke, at stor- eller mellemskarv kan udvise denne stejle pande?

Mvh Erling



Rasmus Strack skriver torsdag 20. marts 2008 kl. 09.17
Jeg ser som flere af jer andre lidt problemer med fuglen på de to fotos. SeK har fint redegjort for fuglen på det store foto, SKr er lidt forsigtig mht. det lille indsatte foto og henviser til et andet foto.
Jeg hæfter mig ved at halsen på fuglen er meget tyk (på begge fotos!) for en Topskarv, det har været påfaldende for mig de gange jeg har set Topskarv hvor tynd halsen ser ud. Endvidere er det min oplevelse at halsen er ultra tynd øverst, så hovedet virker sjovt påsat på en Topskarv, hvilket jeg ikke oplever på denne fugl.
Når der henvises til at panden virker stejl på det øverste foto, vil jeg mane til forsigtighed mht. denne karakter, da det for mig at se er sådan at fuglen drejer hovedet, hvilket måske har noget at sige. Næbbet bliver fremhævet som tyndt, da fotoet er uskarpt syntes jeg at det er meget svært at blive helt sikker på hvor tyndt næbbet vitterligt er.

Er det ikke muligt at der var flere Skarver i havnen i de dage, og at nogle måske har set en Mellemskarv, andre måske en Topskarv og at det er her forvirringen er opstået?

Mvh RS


Søren Kristoffersen skriver torsdag 20. marts 2008 kl. 16.19
For mig ser det ud til, at overnæbet begynder at stige mod panden ca. 2/3 inde fra næbspidsen, og det har jeg ikke set på Topskarv før. Prøv at kigge alle galleriets thumbnails på Topskarv igennem. Her kan man se, at Topskarvens næb kun bliver en anelse bredere ved basis, men ellers er jævnt slank hele vejen fra spids til basis.
Der hvor jeg oftest er blevet snydt af en mellemskarv på afstand, er når den har stået med let drejet hoved. For der ser man ikke næbbasis så godt, og så virker næbet slankere end det reelt er. På det lille billede har fuglen netop let drejet hoved, så man ikke ser den i 100 % profil, og der burde man, efter min mening, ikke kunne se stigningen mod panden i den grad man ser det. Det er den primære forskel jeg ser, Erling. Men jeg kan sagtens tage fejl – det er jo altid nemmere at bestemme fugle ud fra skarpe close-ups, hvorimod der her er mange variabler.

Hvad angår halstykkelsen, så ser jeg det som en absolut sekundær karakter, når det gælder fotos. Jeg har flere gange oplevet, at en Topskarv det ene øjeblik virker meget tyndhalset, for så sekundet efter at lave halsen tyk – også selvom den ikke var ved at sluge fisk.

Hvis jeg må tillade mig at dreje diskussionen lidt væk fra den aktuelle fugl, så kunne jeg godt tænke mig at udtrykke undren over, hvor let man er skøjtet hen over Topskarven i den gængse fuglelitteratur. Jeg undrer mig bl.a. over, at beskrivelserne af dragterne på immature fugle er så mangelfulde, eller direkte manglende – hvordan forholder det sig eksempelvis med lyst indslag nederst på bugen, udbredelsen af lyst på hage og strubbe osv. på ad. vinter vs. 2.-vinter-fugle?? Hvornår fældes de juvenile ryg- og dækfjer??
Er det reelt at skrive ”is never seen flying in over land” (Jonsson, Birds of Europe), når Danmark har to godkendte indlandsfund? Hvor bogstaveligt skal man tolke ”Flugtbane normalt lavt over vandet” (Fugle i felten), når jeg har flere fotos at Topskarv i 15 meters højde? Er der en, som har et godt bud på noget litteratur, hvor dette beskrives? Eller må vi nøjes med at sige 3k+, når vi reelt har en fornemmelse af at +’et kunne slettes?


Hvor om alting er, så viser denne debat, at det ikke altid er så lige til at bestemme skarver. Det er pærelet, når fuglene er tæt på, men det er en anden sag på afstand og på gamle fotos.


De bedste hilsner
Søren


ragnar smith skriver torsdag 4. september 2008 kl. 07.29
men har den ikke et lidt for tyndt næb til en skarv og stejl pande?

MVH Ragnar


Jan Fischer Rasmussen skriver tirsdag 7. december 2010 kl. 17.32
Med al den diskussion bør den så ikke mærkes "tvivl om bestemmelsen"?



Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.



Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.



til toppen copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark
kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.053 sek.
til toppen