Personlig aftale med fotografen er påkrævet for brug af foto
Art
Stor Flamingo (Phoenicopterus roseus) Greater Flamingo -
Stemmer kan høres her (eksternt link)
Lokalitet:
Ovret syd for Sneum - Danmark
2006-05-18
Fotograf: Ole Zoltan Göller - Se profil

Beskrivelse: Denne Flamingo dukkede op i maj ovenpå en varmefremstød fra syd. Spontan? Ikke mange syntes at ville diskutere denne arts spontanitet, selvom det vel næppe kan udelukkes at den kommer fra Camarque el. lign. Ingen ringe på fuglen.

Uploadet 2007-08-12 Publiceret 2007-08-12 Phoenicopterus roseus Greater Flamingo
13 4753
Kommentarer
Bjarne Nielsen
14. aug. 2007 kl. 07:11
Hej Ole Din kommentar til billedet er helt korrekt, desværre. Spontanitet af Europæisk flamingo i Danmark står ikke til diskussion - ihvertfald ikke hos SU. Jeg havde en tilsvarende fugl sidste år, d. 19. april 2006, ved øen Katholm ud for Ketting Nor på Als. Fuglen var i alle henseender at betragte som vild : ... den var meget sky, den var agressiv overfor andre fugle, den fouragerede nøjagtig som en vild, den havde ingen ring på og den var i perfekt fjerdragt. Alligevel ville SU ikke godkende fuglen som spontan, fordi man nu én gang har besluttet, at Europæiske flamingoer ikke KAN optræde spontant i Danmark. For at ville godkende en spontan flamingo i DK, forventer SU, at man kan fremvise en fugl, der er ringmærket i Camarque, og så er det jo, at jeg spørger mig selv : Hvor mange flamingoer bliver ringmærket i Camarque ?? ...og hvor stor er sandsynligheden for at det lige præcis er en af de ringmærkede fugle, der smutter til Danmark ??
Henrik Korsbæk
14. aug. 2007 kl. 09:54
Den nemmeste måde at starte diskussionen på er vel at sende en beskrivelse af kræet ind til SU! Så vil SU være tvunget til at begrunde et evt. afslag og så kan man jo tage den derfra. Men nogen skal gøre arbejdet først ;-) henrik :-)
Henrik Korsbæk
14. aug. 2007 kl. 10:07
Sorry overså at Bjarne havde indsendt fuglen. Hvis begrundelsen er som du skriver så er John nok inde på det rigtige: at undersøge hvordan det ser ud i landene omkring os! Det er tidligere diskuteret på bl.a. denne tråd: http://www.netfugl.dk/forum.php?id=thread&forum_id=13&thread_id=9393 henrik :-)
Lasse Braae
14. aug. 2007 kl. 17:27
Flamingoen er vel en så karismatisk fugl, at en nordtrækker vil kunne sætte spor på nettet – jævnfør f.eks. den Krøltoppede og Gåsegribbene. Et godt eksempel på at spontaniteten af et dansk fund skal underbygges af observationer fra et større geografisk område. Eller er indrapportering også mangelfuld i vores ”nabo” lande, fordi den per definition ikke betragtes, som spontan? Mvh Lasse
Uffe Gjøl Sørensen
14. aug. 2007 kl. 21:47
I tilknytning til diskussionerne om det ønskelige i at se en vild flamingo i Danmark: Flamingoer er notorisk målbevidste i deres træk – de har nogle af de mest målrettede træksystemer, der endnu kendes til i fugleverdenen. Deres habitatvalg – saltsøer og laguner - er så specielt, at det ikke rigtigt nytter at trække på må og få. Den europæiske flamingo overgås her af arten Lille Flamingo, der nok er verdens almindeligste flamingo med 4-6 millioner fugle fordelt omkring blot en snes lokaliteter – især i Afrika (eneste bestand udenfor er en marginal forekomst på få tusinde par i Indien). Enkeltkolonier kan rumme over 1 million fugle. Trods tusinder af kilometers adskillelse har satellit-overvågning for nylig dokumenteret udveksling mellem kolonierne – uden der kendes fund imellem. Middelhavsbestanden af den almindelige flamingo er udsat for en overmåde omfattende overvågning. Den er gennemmærket og der er udstrakt brug af farveringe over knæet med læsbare tal/bogstavkombinationer. Dvs. uhyre aflæseligt på en smækker, langbenet sag som flamingoen. Et resume fra 2006 fortæller om en data-base med 30.000 ringmærkede flamingoer alene fra denne bestand (Spanien, Frankrig, Italien og Tyrkiet) og med 400.000 genmeldinger/aflæsninger. Hvis fugle fra denne bestand kunne finde på at trække nordover er det - mængden af data taget i betragtning - forbløffende, at der ikke er fund i det velundersøgte Nordeuropa. Det er dog beviseligt at de kan flyve lidt mod nord – som allerede nævnt er en fugl genmeldt i Svejts og den er vendt tilbage i flere sæsoner. Men det er så vidt jeg husker det første sikre fund (og hvis ikke, så et af de første). Svejts ligger immervæk blot 325 km fra Camarque i Sydfrankrig - den største koloni af flamingoer i Europa. Der er følgelig meget langt for en af Middelhavsområdets flamingoer til Danmark. Der er veldokumenteret at flamingoer regelmæssigt undslipper fra fangeskab. Selv Chilenske Flamingo er f.eks. ikke ukendt selv på vore breddegrader – selvom det er en art, der udelukkende lever i den sydlige del af Sydamerika. En flamingo som tilfældig gæst i Danmark fra Middelhavsområdet kan naturligvis ikke udelukkes. Men skulle det ske, at en vild flamingo dukker op herhjemme vil det nok være mere sandsynligt med en fra ynglepladserne i den centrale Asien, f.eks. Kazakstan. Denne bestand udgøres af langdistance trækfugle og der er f.eks. ringmærkningsfund så langt mod sydvest som Egypten. Et efterårsfund af en juvenil fugl i Danmark kunne være en oplagt kandidat som en langdistance gæst herfra; gamle fugle vil under alle omstændigheder næppe blive slået så meget ud af kurs, at de ville ende på vore breddegrader – dertil kender de deres flyveveje alt for vel allerede. Men der kan naturligvis også ske uventede begivenheder. I Spanien har de netop på det seneste set op mod en håndfuld Lille Flamingo. De har ydermere slået sig ned i en ynglekoloni med almindelige flamingo og er selv set bygge reder – og er tilsyneladende set ruge. Derfor diskuteres det om Europa ligefrem har fået en ny ynglefugl – en lille koloni af arten er kendt fra Mauretanien i Vestafrika. Det at der er flere fugle involveret kunne indikere en naturlig oprindelse. Lille Flamingo er desværre ikke gennemmærket som dens storebror, så endnu mangler det sikre bevis.
Ole Zoltan Göller
14. aug. 2007 kl. 22:01
Glimrende og særdeles oplysende indlæg. Tak for det Uffe! Jeg blev klogere, hvilket også var forhåbningen med at lægge fotoet op, og det tror jeg også andre blev. Jeg har talt med flere som har diskuteret muligheden for en spontan forekomst af Europæisk Flamingo i DK. Jeg har desuden netop bevidnet adskillige Flamingoer uden ringe i en ZOO i Holland, hvilket stemmer fint overens med ovennævnte. OZG
Wilhelm Lorenzen Fabricius
15. aug. 2007 kl. 09:44
Tak til Uffe Gjøl Sørensen for et godt indlæg i debatten. Da vi for et par år siden havde besøg af en u-mærket Europæisk flamingo i den da nyligt genskabte Slivsø, diskuterede vi da også lokalt, hvad der skulle ske med iagttagelsen. Ingen af os valgte at forelægge for SU, og indrømmet var der nok lidt "følelser", der lignede Bjarnes - noget med at "det havde SU bestemt og så kunne man lige så godt spare sig, men lidt vild så den da ud- øv". Det var knap så svært at lade den Afrikanske skovstork flyve videre uden SU-beskrivelse, da den optrådte ved søen nogle måneder senere - det var alligevel for tykt. John Faldborg kan da nok have ret i, at der er tale om gætterier. Men i naturvidenskaben er det nu én gang sådan, at blot fordi noget ikke kan udelukkes, er det ikke dermed bevist - eller bare sandsynliggjort ud over enhver rimelig tvivl. Og skal vi ud over gætterierne om flamingoernes herkomst, så skal der altså stilles nogle krav til accept af spontan forekomst og disse krav må naturligvis tage udgangspunkt i konkret viden om artens adfærd ind til nu. Accept af spontan forekomst betyder jo samtidig, at vi ændrer vores videnskabelige beskrivelse af Europæisk flamingos adfærd. Skal fuglene ved de sønderjyske kyster lyses i kuld som vilde fugle, skal vi samtidig kunne skrive i fuglebøger og videnskabelige artikler, at Europæisk flamingo lejlighedsvist kan strejfe mod nord til det sydlige Danmark. Unægteligt en tilføjelse, der kræver grundig dokumentation - Uffes oplysninger in mente. Ind til da må vi vel nøjes med at trække på smilebåndet over den sære lyserøde styltegænger og glæde os over, at klimaforandringerne endnu ikke har skabt grobund for en ynglekoloni ved Lakolk Klitsø. wlf
Bjarne Nielsen
16. aug. 2007 kl. 13:17
”Du har ret i, at vi sikkert ikke med sikkerhed kan sige, at dette fund stammer fra fangenskab, men desværre kan vi heller ikke med sikkerhed sige, at fuglen kommer fra Frankrig. For at at kunne placere flamingo på Danmarks a-liste skal man kunne godtgøre, at fuglen med rimelig sandsynlighed kunne strejfe til Danmark.” Sådan er noget af ordlyden i den mail, som jeg modtog fra SU sammen med afvisningen af min Europæiske flamingo i 2006. Jeg kan kun se to metoder til at bringe det afgørende bevis for spontanitet, nemlig enten at følge fuglen slavisk fra Camarque til Danmark, hvilket er utopi, eller ved at finde en Flamingo i Danmark OG aflæse via ringen, at den er ringmærket i Frankrig. Men når der nu er tale om en ikke-ringmærket fugl, er enhver tale om spontan optræden på forhånd afvist !?! Jeg kunne til nød forstå standpunktet, hvis det var et generelt krav, at der skulle føres en eller anden form for bevis for spontanitet. Men det er jo på ingen måde tilfældet, når observationer af mange andre arter rask væk bliver godkendt uden nogen form for ”bevisførelse”. Hvad er det, der gør, at f.eks. flamingoer, pelikaner og Snegæs skal behandles så meget anderledes end Gulddrossel, Cettisanger, Gulgrå værling, Sardinsk sanger, Ørkendom’, m.fl. ?? Bjarne
Henrik Pedersen
17. aug. 2007 kl. 08:20
Der er ingen retningslinier for spontanitet i DK, det virker som rent lotteri. En gåsegrib i skagen er spontan, medens en lammegrib er en fangeskabsfugl, selv om de kommer samme sted fra, og har de samme problemer med fødemangel, der får dem til at søge længere væk. Når man sammensætter et udvalg af de bedste feltornitologer i DK, er det så rimeligt at man så også pådutter dem at de også skal have forstand på spontanitet i verdens fuglebestande, eller burde det ligge hos et andet udvalg? Henrik
Peter Hedegaard Kristensen
17. aug. 2007 kl. 13:55
Hej Bjarne Det der menes med det citat du bringer er, at vi ligesom mangler bevis for, at flamingp kan komme til nordeuropa af sig selv, og ikke blot til Svejts, som til syneladende er tilfældet nu. Derefter behøver alle fugle ikke at kunne bevises så slavisk, men vi er nødt til at se et eksempel, hvor man med sikkerhed ved - den her er god nok, herefter bliver det lettere at diskutere. Det er det der er ment med citatet
Henrik Møller Thomsen
17. aug. 2007 kl. 14:50
Hej Peter Jeg kan godt se noget fornuft i, at I holder på bremsen pga Uffe Gjøl Sørensens kommentarer. Men mig bekendt har hverken Ensfarvet stær eller Sardinsk sanger været set nord for Schweitz andet end den ene gang, så der halter argumentet. Jeg ved, at der for år tilbage (stadig ?) var en fast lokalitet for Flamingo ved Porto Lagos i Grækenland. Er der nogen der ved, hvor de fugle stammer fra. Jeg mener ikke, at de yngler i Grækenland, men de er vist fast oversomrende. Jeg så dem i starten af juli for 18 år siden. vh Henrik
Lasse Braae
17. aug. 2007 kl. 17:15
Hej En mere ihærdig rapportering af formodede ”burfugle” vil antage kunne kaste lidt bedre lys over forekomsten af ”mistænkelige” arter. Man må formode, at der er nogen, der savner en Flamingo, men hvor langt væk kommer den fra? UGS skriver, at de vilde bestande har helt faste trækruter, mens en undsluppen formodentlig vil flyve en hel del forvildet rundt i forsøg på at finde velegnede lokaliteter (eller artsfæller). En bedre rapportering på internationalt plan kan muligvis også give bedre kontakt til ”burfugle” folket – hvis man f.eks. har ønsker om at få sin fugl tilbage. At en ”burfugl” ikke lige behøver at komme fra det nærmeste nabolag viser ”E-listerne” fra mange træksteder, hvor mange ”spøjse” arter optræder. Søgning i DOF-basen på f.eks. Lille Flamingo giver fund fra 1990, 1994, 1995, 1996, 1998, 1999, 2004, 2005 og 2006. Selv om man tager høje for (de traditionelle tastefejl), så må indtil flere fugle have i omløb. Hvor almindelig er arten som ”burfugl” i Danmark? Tilsvarende oplysninger for den Store Flamingo – giver overraskende få fund, dog så godt som årlig. Flest observationer i 1994, hvor den formodentlig samme fugl har turneret rundt i Vestjylland i perioden 5/12 1993 – 20/3 1995. Som et PS kan siges, hvor meget trækdrift er der i det hele taget i en fugl udklækket i fangenskab? En Flamingo bliver nok lidt svær at putte ned i en tragt, men andre arter kan vel bruges.-) Mvh Lasse
Jørgen Munck
17. aug. 2007 kl. 20:53
I september 1971 så vi en trækkende EU. Flamingo ved Bosperus i 200m højde, så helt faste er ruterne nok heller ikke!! Eller var det måske en burfugl?

Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.

Annoncer