Hej,
Jeg synes godt nok, der er meget temmincksryle over den hale. For mig at se, er de 2 yderste halefjer helt hvide, mens de næste er grålige og de midterste er sorte. En amerikansk dværgryle skal (iflg. min litteratur: Shorebirds af P. Hayman m.fl.) have grålige halefjer - også de 2 yderste.
Vh
Hans
PS. Jeg kiggede på fuglen i ca. 3 timer i dag (28/7) kl. 16.30 - 19.30, bl. a. sammen med ASF.
I den gængse bestemmelseslitteratur, som "Fugle i felten" vises Temmincksryle med helt hvide halesider og smal sort midterstribe i halen, Amerikansk Dværgryle med grå halesider. Noget kunne dog tyde på, at illustrationerne kun viser idealet af Temmincksryle. Et check i mine fotos af adulte temmincksryler viste, at en del faktisk har grå indre halefjer og blot hvide yderste. Dette matcher faktisk fint fuglen her.
Jeg har dog også fundet nogle fotos med amerikansk Dværgryle med hvidere yderste halefjer.
Helt klart er der en del omkring smårylebestemmelse, der fortsat ikke er fuldt afklaret. De hidtil grundigste artikler om emnet stammer fra midt i 1980´erne, og har bl.a. Lars Jonsson som ophavsmand. De er publiceret i bl.a. Vår Fågelvärld og British Birds, og bør konsulteres af alle med interesse for dette delikate emne. En interessekreds, der må være vokset betragteligt det sidste døgns tid!
Hvis der kigges på dette billede eller på billedet af flyvende Temmincksryler i ”Photographic Guide to the Waders of the World”, så ses det, at denne fugls hale matcher Temmincks ganske godt.
Billederne i ” Photographic Guide to the Waders of the World”, “The Shorebird Guide” samt Netfugls galleri viser, at der er variation i forholdet mellem hale og vingespids for Amerikansk Dværgryle.
Fuglen blev hørt af MS, da den fløj hen over hovedet på ham. Er der nogen, der har et link til Amk. Dværgryles kald?
Jeg blev ret forvirret, da jeg så fuglen. Dens jizz og størrelse var påfaldende lig de tilstedeværende Temmincksryler og gule ben blev ikke set på noget tidspunkt, mens jeg var der (ikke alle AD'er har dog gule ben, men alligevel...).
Fuglen var dog dragtmæssigt afvigende, ved at være mere kontrastrig og have en anderledes brysttegning (kraftigere og bredere) end de to Temmincksryler, som den ved flere lejligheder sås nær ved.
Da jeg var i tvivl ringede jeg til et hav af mennesker for at blive forsikret om, at fuglen vitterligt var en AD. De fleste var temmelig overbeviste og jeg regnede derfor med, at jeg sikkert ville kunne se, at det var en AD, når jeg kom hjem og så billederne her på sitet.
Nu har jeg så set alle de (indtil nu) oploadede fotos her på Netfugl, men jeg synes nu stadig, at fuglen mest ligner en afvigende Temmincksryle.
Normalt ville jeg faktisk nok have sagt, at jeg var helt sikker på, at det var en TR, men min selvtillid er lidt "shaky" for tiden og der er nogle meget kompetente mennesker, som jeg har stor respekt for, som mener, at det er en Amerikaner.
Jeg bliver ganske sikkert klogere imorgen...
Godnat!
Til Bentzon:
AD-kald kan høres på http://www.allaboutbirds.org/guide/Least_Sandpiper/sounds
Jeg var blandt de allerførste til at se fuglen d. 27/7, faktisk inden MS sendte obsen ud på DOFcall. Afstanden var en del større end under de halvlovlige obsforhold d. 28/7, men lysforholdene var kanongode. Jeg er dog ingenlunde i stand til at blande mig i denne bestemmelsesgyserdiskussion, men husker min førstehåndsindskydelse "er det Stribet Ryle?" (jeg har aldrig set dén art, derfor størrelsesforvirringen).
Vi var næsten nået hjem da MS udsendte den første DOFcall, og kørte senere tilbage til obsforhold på >150m i regn (hvilket ikke afholdte mange fra at bestemme fuglen!!). Heldigvis var oplevelsen langt mere tilfredsstillende d. 28/7.
I øvrigt en flot reklame for Netfugl, KMO fik lavet i TV Syd 28/7.
Vh
TLP
Beskrivelse: Rylen fra Kammerslusen. Fuglen demonstrerer her det brune, tætmønstrede bryst og det ret tydelige hvide øjenbryn samt bred, mørk tøjle.
Denne kombination var - sammen med en høj andel af sortcentrede fjer på ryg og skuldre medvirkende til et udseende, der dragtmæssigt afveg fra den klassiske opfattelse af Temmincksryle.
Jizz og størrelse var så godt som identisk med den (anden) Temminksryle, fuglen fra tid til anden slog følge med. Jizz-lighderne var tydelige på afstand; på den enlige fugl tættere på virkede dragttegningen dog ret afvigende fra en gængs Temmincksryle, hvilket gjorde, at man da bedre "åd" bestemmelsen til Amerikansk Dværgryle.
Som så ofte før: jizzet er ofte vigtigere end dragtkaraktererne!
Hej Klaus,
Jeg er ikke enig med dig vedr. jizz'et.
Jeg synes bestemt at fuglen som forventeligt skilte sig ud på følgende områder; benene er afsat længere tilbage på kroppen ift. Temmincks, hvis bagkrop derfor virker betydeligt mere langstrakt; brystet virker på mig ikke så dybt og tungt som på Temminck's; næbbet virker smallere og spidsere og derfor længere; halsen forekommer oftere strakt og ikke dugnakket som på Temminck's.
Temmincks virker ofte lidt stiv i det - den fugl jeg så her til formiddag virker som ventet mere energisk a la Dværgryle.
Dragten har jeg ikke så meget til - alle de Least jeg har set har været i januar til maj...
HeM
Det är alltid vanskligt att uttala sig om fåglar utan live-upplevelsen och jag har all respekt för bestämningen på plats, men utifrån fotografierna får jag inte någon känsla av dvärgsnäppa i jizzet. Som Klaus skriver passar den bra med Temminck´s utdragna profil med relativt litet huvud. Dvärgsnäppa upplever jag som storhuvad med nästan avklippt bakparti. Vidare så verkar dvärgsnäppa ha ett mer kontrastrikt huvud med tydligare mörka örontäckare och hjässa samt än kraftigare streckat ansikte och bröst. Slitage gör visserligen att teckningen kan förvanskas hos calidris-vadare, men jag hade ändå väntat mig en något mer välordnad ovansida än så här (mer som hos småsnäppa)- detta stämmer bättre med Temminck´s lite slumpartade mönstring.
Tak for kommentar - håber at andre har lyst til at give deres besyv med. Jeg opfattede jizzet og størrelsen som mere temmincksryleagtigt end jeg havde forventet. Angående størrelse er Amerikaneren normalt mindre, men et stort exemplar sammen med en lille Temmincksryle er naturligvis en mulighed.
Jizzet er ofte afgørende i forhold til dragtdetaljer hos arter med lignende dragt. Det er hævdet, at dragtkarakterer er mere "ufejlbarlige", men siden ideens introduktion i forbindelse med det såkaldte "New approach" først i 1980´erne, har virkeligheden forlængst bevist jizzets værdi. Dragtkarakterer varierer, og slid - som må være højaktuelt her - kan påvirke indtrykket. Somdet er blevet sagt: undervurder aldrig naturens egen variation!
Omkring slidt dragt i sensommeren hos Temmincksryle, så virker oversiden ofte mørkere end ventet, da lyse fjerrande slides bort. Hovedtegningerne kanændres, hvis f.eks. lyse fjerrande på issen slides bort, så denne bliver mørk. Dette kan p.t.f.eks. ses hos slidte adulte arktiske ryler.
Set tæt på virkede hals-og hovedsider brunere end de gråtonede, jeg har set hos Temmincksryle. Det er også svært at afvise, at fuglen havde grålide halesider - blot hvidere inderst, hvor Temmincksryle normalt har renhvide halesider.
En spændende fugl, der kandiderer til "årets bestemmelsesgyser".
Jeg er netop vendt hjem efter at have studeret denne spændende fugl i 3 timer på ned til 30-40 m afstand og i godt lys. Følgende gør mig noget utryg ved bestemmelsen til Amerikansk Dværgryle:
1) Hver gang (ca. 5 gange) jeg fik et nogenlunde kig på yderhalen ved landing opfattede jeg den som kridthvid som hos Temminckryle. Jeg blev dog aldrig 100% sikker.
2) Størrelse som Temmincksryle ved direkte sammenligning.
3) Proportioner: langstrakt som Temmincksryle ved direkte sammenligning og jeg fik aldrig opfattelsen af en skrutrygget fugl.
4) Halen tydeligt lidt længere end vingespids.
5) Ca. ½ cm fra spids af længste tertiær til vingespids.
Jeg spekulerer derfor på hvorfor det ikke er en Temminckryle?
Jeg vil gerne opfordre til at der lægges foto, som tydeligt viser halen, på netfugl...også de lidt uskarpe :-)
Bedste hilsner
Alex
Så fuglen på ret kort afstand inden den var bestemt, og syntes da ikke at den i jizz overhovedet adskilte sig fra den Temminck som den fouragerede sammen med. Men senere ændrede indtrykket sig. For øvrigt skal Amr. dværgryle da have et relativt lille hoved, i hvert fald ifølge Pete Dunne
Speciellt til Hans!
For to år siden blev en dvärgsnäppa (amerikansk dværgryle) meldt fra Sebybadet på Öland, Denne fugl endte med at blive en mosnäppa (temmincksryle). Finns en länk til denna fågel?
Magnus Hellström fra Sverige har været så venlig at informere om linken til den svenske fugl, som blev udmeldt som Amerikansk Dværgryle, men senere bestemt til Temmincksryle:
www.artsportalen.se/birds/gallery_imageinfo.asp?imageid=45689
Og så er det nok for idag!
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Rylen fra Kammerslusen. Fuglen demonstrerer den tilsyneladende grå hale, imod hvid basis af halefjerene og sort halemidte. En Temmincsryle ville her have haft helt hvid halekant - men snyder lysforhold m.v.?
Næppe, for en del temmincksryler har den viste haletegning med kun to yderste par halefjer hvide, resten grå og midterste sorte.
Eftersom fuglen først blev meldt som Amerikansk Dværgryle, kunne det forvirre, at jizz og størrelse var så godt som identisk med den Temminkcsryle, fuglen fra tid til anden slog følge med. Netop temmincksrylejizzet var årsag til ombestemmelsen.
Jeg mener ikke det er lyset der snyder. Billedet her gengiver udmærket halen som jeg oplevede det, når fuglen en gang imellem fløj et lille stykke. Med hensyn til jizzet kan jeg sagtens følge dig. I hvert fald da den på et tidspunkt gik tæt sammen med en af Temmincksrylerne. Til gengæld virkede ryggen generelt lidt mørkere og tydeligt mønstret mod denne Temmincksryles ret ensartet brune overside.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Synes næbbet også passer meget godt på Pete Dunne's beskrivelse i "essential field guide companion": Thin, pointy and conspicuously drooped at the tip.
Erik
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
I den ene side sås en "hængende tertiær, der i strakt tilstand så ud til at nå halespidsen. Her ses desuden den meget mørke, næsten sortagtige forryg med smalle hvide sider.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Slørugle på aftenlig jagt. En af magerne i et par på Vadehavscentret i Vester Vedsted, som p.t.har hele 8 unger! 3 store og et nyt, langt mindre kuld, der formentligt ikke har store overlevelseschancher.
Uploadet 2009-07-07
Publiceret
2009-07-07Tyto alba guttataWestern Barn Owl
Første slørugle i flugt på natfugl. Godt gået. Mon ikke de klarer den? jeg synes slørugler opfodrer unger til langt hen på året.
De bedste hilsner
Wilhelm
Nu angående hvor mange Slørugleunger der overlever i andet kuld (Efterårskuld), så er erfaringerne her oppe i det Nordjydske omkring 20-30 Procent, dog er de rigtig sene kuld hvor ungerne går af kasserne i starten af November næsten 0 Procent. Problemet med de sene kuld er at på grund af fødemangel, så går de af kasserne inden de rigtig kan flyve, og i en ringe foderstand. Ofte så ender de nede mellem kreaturerne og bliver trådt på, desuden er de et let offer for Husmår, katte og Hunde.
Venlig hilsen. Hans Henrik
Er det ikke meget usædvanligt at de har både første og andet kuld samtidigt? Det normale, i hvert fald her på Fyn, er et første kuld nu her. Som bliver smidt ud i løbet af juli/start august og et andet kuld umiddelbart efter i september/oktober.
mvh
Per
Her i det Nordjydske har vi i de år jeg har arbejdet med Slørugle ikke været ude for at ungerne fra første kuld, får lov til at blive i de gamles revir, efter at de er gået igang med kuld nummer to.
De bliver sparket på porten ligeså snart hunnen går igang med at lægge æg.
Jeg kan som en sidebemærkning tilføje, at det åbenbart har været et dårligt museår, da vi i år har mange kuld på to eller tre unger.
De største kuld vi har haft i år, er på fem unger, hvor vi sidste år havde et kuld på syv unger, flere på seks unger, og adskillige kuld på fem unger.
Desuden er mange par (Specielt de nye) startet senere i år.
Da jeg var rundt og kontrollere kasser D. 26 Juni var der tre kasser hvor hunnen stadig rugede. (henholdsvis to steder med fem og et sted med syv æg.
Venlig hilsen. Hans Henrik
Umiddelbart virker året normalt her på Fyn, med et snit på lidt under 4 unger pr. kuld. Ser dog ud til at de er lidt senere i år, og de har været fine at ringmærke i denne uge. Dog kan bemærkes at tre kuld på en lille Sydfynske ø allerede har forladt redekasserne, men af en eller anden grund er fuglene altid mindste 14 dage tidligere ude her end alle andre steder.
Men kunne Klaus ikke præcisere sin kommentar lidt mere. Sådan som jeg læser den har uglerne 3 store unger + nogle mindre fra to forskellige kuld i samme kasse. Er det sådan det skal forståes? Det lyder ikke rigtigt.
I øvrigt skal der nok også snart blive nogle Slørugler tilovers til sjællænderne! Vi kan allerede begynde at mærke at de har overskud i Jylland, hvilket har betydet at den fynske bestand er vokset på tre år fra 3 par til 13-14 par i år, så mon ikke der snart kan blive lidt til eksport :-)
mvh
Per
Invænte redekasse var der 8 unger. Tre var store, de resterende fem var meget små, og formentligt klækket indenfor den sidste uges tid. Her virkede det altså som om der var tale om to forskellige klækninger. Men da jeg har lige så meget forstand på ynglefugle, som en nonne har på analsex, må jeg nærmere henvise til f.eks. Vadehavscentret selv, der huser det aktuelle ynglepar.
Mon det så alligevel ikke er unger fra samme kuld. Da uglerne begynder rugningen efter det første æg er lagt, og der i øvrigt kan gå op til to dage mellem hvert æg, vil der hurtigt være betydelig størrelseforskel mellem de ældste og de yngste i et kuld. Kan ikke forestille mig at uglerne påbegynder et andet kuld, mens der stadig er unger fra første kuld i kassen.
mvh
Per
Her på Netfugl, var for et par år siden en der lagde et link ud, til en film, hvor man så en af de store unger sluge en af sine søskene i en mundfuld.
HNP
Hej H.H. Larsen: Du skriver om fødemangel i begyndelsen af november? Mange gnaverarter har maksimale populationsstørrelser omkring Oktober-November. Hvad æder ugleungerne?
Jeg kan godt se at det virker mærkeligt, hvis det er pga. mangel på føde, at ungerne hopper af reden inden de kan flyve.
En mulig anden årsag kan være, at der er så meget utøj (Lopper og Lus) i reden, efter at reden/kassen er blevet brugt siden Februar måned,så de hopper ud i ren panik.
Dog skal det siges at de unger vi har været ude og sætte retur i kassen, har stort set kun været skind og ben.
Slørugleunger bliver fodret med mange forskellige ting. Alle arter Mus indklusiv Spidsmus. Mosegrise, Muldvarpe, Rotteunger,Fugle både voksne og unger, Padder og somme tider Indsekter og Orme.
Mvh. Hans Henrik.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Tak til alle for en fin dag i Bække, og til lokale for venligst udlån af have, trappestige og bænk m.m. Fuglen især set omkring Møllevej 4.
Uploadet 2007-01-14
Publiceret
2007-01-14Streptopelia orientalis meenaOriental Turtle Dove
3186
Kommentarer
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Det let disede indtryk i billedets nederste halvdel, skyldes at kameraet hviler oven på en 2 m høj ligusterhæk og at adskillige småkviste rager ind foran ganske tæt på.
Uploadet 2007-01-16
Publiceret
2007-01-16Streptopelia orientalis meenaOriental Turtle Dove
3026
Kommentarer
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Titel: bevis for 3 stribede sangere på Mandø på én gang!
Beskrivelse: Et syret foto af Danmarks første Stribet Sanger, taget i dagens første lys på over 1/10 sekund. Foto-teknisk er der sket noget morsomt, da det unægteligt ser ud som om der er 3 fugle tilstede, hvilket ikke blev bemærket i felten.
Jeg mener det er helt normalt, at fugle - eller hvad som helst andet - kan se sådan ud efter indtagelse rigelige mængder af den berygtede "Farisær", der serveres i marsken. (Kaffe-punch, hvor det gælder om ikke at overdrive kaffe-segmentet) Jeg tænker det har været en helt legitim måde at fejre dette mega-fund på - men at hælde det i kameraet er bestemt ikke nogen god idé - det er altså til halsen på en kold morgen (middag eller aften).
Sangeren blev nydt uden kunstige sødemidler, selvom en "Farisær" måske ikke ville have været helt ved siden af.
Mens vi venter på THH´s finderberetning kan jeg meddele, at en fortsat rystet fynbo berettede, hvordan man om morgenen 15.10 havde fået et sekundlangt glimt af fuglen, og ikke anede hvad det var. Først efter 4 timers (!) tålmodig venten viste fuglen sig igen, og blev jo sidenhen nydt af mange - og var meget samarbejdsvillig mandag 16.10. Dette antyder, at den var udmattet efter en lang flyvning 15.10, og herefter tankede intensivt op før den videre rejse, nok om natten 16-17.10.
Stribet Sanger er den længst trækkende af de små amerikanske sangere, der dukker op i Europa. På trods af, at den ikke er påfaldende almindelig på USA´s østkyst om efteråret er den den hyppigste amerikanske sanger i Europa. Parallellen til visse amerikanske vadefugles optræden i Europa er til stede!
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Tænk sig, at tage hele 800 km for at studere kønne lyshårede joggende piger. Der findes da også gode lokaliter for trækkende kønne lyshårede piger her på Sjælland. Det bliver muligvis uden gøgen, men den så du vel ikke så meget til alligevel.
Ja, der er jo prægtigt hvordan sådan en smule hits kan få humøret flere grader i vejret hos såvel mand som kvinde, gammel som ung. Ethevrt tilløb til voldelig afreaktion bliver jo taget i opløbet når DET LYKKES. Måske skulle man anbefale Thomas Graversen at blive twitcher....
Og Ja, den gode John er heelt forkert på den. Jeg er faktisk i besiddelse af et glimrende, omend noget kornet foto af ovenfor viste Louise iført bikini under hendes deltagelse i Kiplings rejse til Rhajastan sidste vinter. Billedet, der er taget med telen "for at træne til eftermiddagens tiger-session", er dog lidt for grynet til at blive lagt ud. Og desuden kunne frygtes den strøm af indignerede kommentarer fra de, der heller ikke mener at et vellignende foto af en af feltens seje mænd fotograferet på Roskildefestivallen hører hjemme i dette forum.
Her er i hvertfald Louise iført tele. 5 minutter efter at hun dukkede op ved Birkepøl havde hun iøvrigt genfundet den skadegøg, alle da ledte efter.
Jamen du kunne da heller ikke vide, at gennemsnitsalder på disse arrangementer ofte er temmelig lav i forhold til,hvad man ellers forbinder med organiserede fuglerejser i bureau-eller foreningsregi. Den kvindelige gennemsnitsalder hos deltagerne i Rajahstan lå vel på ca. 29 år,den mandlige noget højere med KMO og Ole Krogh som repræsentanter for "det grå guld" over 50.......
Og jeg, der ikke begriber, at nogen gider at køre efter en enkelt fugl ("hit") mere end højst 25 km...
Hvad kan man dog ikke få af nære oplevelser i den tid, der ødes bort på vejene?
Og hvor mange gode lokaliteter ligge ikke øde hen, blot fordi man skal danne kødrand på Skagen? De(n) lokale bestiller jo ikke andet end at kigge efter hits den udslagne dag, så dén lokalitet skulle jo være sikret.
Der er ved at gå massepsykose i det - man er tydeligvis "uden for", hvis man ikke tropper op på minuttet ved en eller anden mudderflade, så såre der bippes på mobilen.
Det var ikke den form for fuglekiggeri, jeg gerne så bede sig - tvangen før lysten.
Man bliver næppe heller bedre feltornitolog - hvem har f. eks. ikke set skadegøge og sortvingede braksvaler andetsteds? Og hvor man kan studere dem i fred og ro.
Venlig hilsen
Kim Frost (som holder ferie de næste tre uger med selvvalgte hits)
Med min erfaring fra Indien mht Louises evner som superspotter er jeg ikke spor overrasket over, at hun finder Skadegøgen direkte efter ankomst til Birkepøl.
Det salige smil, hun har på dette billede, kunne forlede mig til at tro, at hun lige havde set en Tiger.
Som det vil være bekendt har den sidste uges søgen efter rariteter haft sit sæde i det sønderjyske, ikke ved Skagen.
Nu er Kim jo ganske velbevandret udi det latinske, så klassikeren "o tempora o mores" (oh tider, oh skikke") kan nok fattes. Jeg kan give Kim ret i, at artsjagten kan antage groteske dimensioner og medvirke til et uheldigt focus på personer, der ifald de var af modsat køn, 13 år og gik med tandbøjle, sikkert ville have stillet op i en popstars-konkurrence.
Jeg holder selv af at tage land og rige rundt fra tid til anden, men ikke hver gang. Og jeg kan anbefale Kim at anvende samme taktik som jeg selv: dukke op mindst et døgn efter at fuglen er opdaget. Så slipper man for de værste manerer, ligesom kræets døgnrytme og dens tolerancetærskler er afprøvet - det sikrer bedst mulige obsrrvationer under de socialt set mest givende forhold; når skaren af medobservatører består af nogenlunde velafbalancerede mennesker. Og fuglen kan studeres i fred og ro.
Jeg medgiver, at man måske ikke bliver en bedre feltornitolog af at se de samme fugle, som alle andre ser herhjemme. Men enhver kan gøre deres studier og blive klogere hvis man gider. Så kan observationen senere sammenlignes med forholdene udenlands.
"Hvem har f.eks. ikke set skadegøge ellerog sortvingede braksvaler andetsteds?" Et ikke særligt velvalgt spørgsmål. Skadegøg er godt nok vidt udbredt i Sydeuropa, men som regel noget der flyver hastigt forbi. Og Sortvinget Braksvale er nærmest besværlig at få at se, hvis ikke man da lige tager til en eller anden centralasiatisk yngleplads.
Her overses i øvrigt, at alle og enhver ikke bare sådan lige kan rejse til Langbortistan hele tiden. Det koster penge, og for en del mere almindeligt funderede mennesker er det ikke en mulighed, når indkomst skal sættes i relation til udgifter, herunder ynglepleje. En sjælden fugls opdukken giver en del mennesker, der ikke ellers har mulighederne til at bese fuglearter, man ellers kun kan drømme om.
"Tvangen før lysten". sådan føler nogle det sikkert, men for de fleste er et ryk efter et hit en herlig afbrydelse i hverdagen - lynet der slog ned eller orgasmen der pludseligt indfandt sig.
Tak til Klaus for et - som vanligt - velovervejet indlæg med gode betragtninger, som jeg vil tage til efterretning.
Skadegøg og sortvinget braksvale har jeg begge set på rimeligt billige charterture (tyrkiet); og mon ikke der bruges en ikke ringe sum på at brænde benzin og gummi af - 800 km nævnte en, at måtte tilbagelægges til og fra gøgeungen.
Med venlig sommerhilsen
Kim
Min religion og kultur er bedre end jeres religion og kultur.
Min hobby er mere indholdrig end din hobby.
Min moral er bedre end jeres moral.
Min måde at kigge på fugle er bedre end jeres måde.
Øverste sætning ser vi folk mene verden over - nederste sætning kommer ofte til udtryk her på netfugl.
/SSC
Der er ingen måde at se på fugle på, der er bedre end andre. Enhver bliver lykkelig på sin måde, og for nogle ligger lykken altså i at se uventede fugle, mens den for andre består i at gøre sig bekendt med den lokale fauna.
De måder, der bør tages afstand fra, berører på negativ vis fuglene, eller skaber en misstemning blandt meningsfæller.
"Gadeskøgen", som als-fuglens art blev til under en snakken bagvendt i Spanien i sommers, er i øvrigt usædvanlig ved at være stationær. Arten er nærmest berygtet for at vise sig i korte glimt og herefter forsvinde, lidt som Gulddrossel.
Tak til Jens for at genopfriske hvor det sidst så det smil (tigersmilet). og dengang kunne smilet ikke dæmpes af at nogle havde set spotted creeper imens, ”det er jo bare en forvokset træløber” lød det retur. :o)
Lidt ureflekteret, unge hr. Simon!
Der er ikke tale om en bedreværdsfølelse, men om en irritation over en massereaktion, der nærmest er gået i selvsving: én fugl mere - en fugl lykkeligere, blot fordi kræet viser sig i Kongeriget.
Lad mig nævne et par eksempler, der har båret ved til ærgrelsen: En højt skattet fugleven, der helt tydeligt MÅTTE forsvare sin næsten førerpostion i DK-arter, har nogle gange været på week-end hos os. Der har været planlagt havobs. og ture i omegnen, bl. a. til Vejlerne. Ved morgenmaden den ene gang bippede mobilen: blå glente i Skagen. Næste gang var det ved frokosten: sardinsk sanger sammesteds. Hvorefter vor ven blev fjern i blik og opmærksomhed, og kort efter MÅTTE han afsted, forladende gode venner og planlagte fællesaktiviteter.
Og han HAVDE flere gange set begge arter i det sydlige (og jeg med, så jeg gad ikke bruge dagen på dem)!
Kunne det tænkes, at vi, fruen og jeg, følte os lidt skuffede over, at det fælles fuglekiggeri, VI havde tænkt os, skulle bringe fælles glæde og oplevelser, var blevet vejet og fundet for let i forhold til øjebliksrusen ved endnu et DK-kryds?
Jeg synes fortsat, det er ærgerligt, at der snart kun er 8-10 lokaliteter, man for en sikkerheds skyld helst skal frekventere visse måneder "for en sikkerheds skyld".
Nå, ferien kalder.
Kim Frost
Et er måden at kikke på fugle på - noget helt andet er, hvad der er ornitologi eller ej.
Nogle taler nedladende om foderbræts folk, men det sker, at de bidrager med ny ornitologisk viden.
Engang imellem går der også ornitologi i en twitcher, men det bliver næppe den vindende gren, når fuglefolkets ornitologiske indsat skal vurderes ud fra en økologisk synsvinkel.
Der er ikke noget odiøst i at have fornøjelse af at se en sjælden fugl, men man revolutioner næppe verden med sin ”indsats”.
Mvh
Lasse
Nu rolig, er jeg forkert på den!!!, eller kan det fornemmes at denne tråd, der startede helt uskyldigt med Klaus`s dejlige billed af Louises glade ansigt over to super spændende fugle, nærmer sig meningsudvekslinger vi har set utallige gange her på netfugl og som der ikke er noget nyt I, og som i værste fald udvikler sig til en lang ulidelig sang for imod dit og dat.
Frost du ønskes en god ferie med masser
af god opera/ bourgogne og husk nu "Pro....." og så kommer jeg altså snart med de plader til dig.
Forsat god sommer til alle.
Med venlig hilsen
Freddy
FSH
Havde egentlig tænkt et længere indlæg til hr. Frost, men hans problemer med sine venner må han selv løse.
Freddy har helt ret i at vi ikke skal svine denne kønne side til med et billede af en kvindelig fuglekigger, hvorfor kritisering af andres fuglekiggeri bedes bringes andet steds eller helst aldrig igen.
Vh
/unge og erfaringsvage SSC
ups, Simon jeg ved hvad du mener og ønskede at skrive, men jeg tror at du lige skal reformulere det. Stakkels Louise sviner ikke denne side til. Kh. Tau.
I øvrigt var det ikke kun en enkelt art vi kørte efter, det drejede sig om hele 2 arter, og 2 kongearter, det svarer næsten til en alpe-duez etape under touren... turen kunne gøres for ca. 1100 Dkr, delt i 3 er... regn det selv ud, men pointen må være at jeg ikke kan komme til Tyrkiet for 400 dkr. Så det kan vel godt kaldes for en god handel.
I øvrigt har vi været i Tyrkiet, og her så jeg kun røven af en Skadegøg og ingen braksvaler, men smukke landskaber gled forbi bilruderne, og luller en ind i en meditativ trance af bjerge og skove, afbrudt af landsbyer, mens man har sommerfugle i maven, vil det næste stop fremvise hvidhals, olivensanger eller tyndnæbbet måge. Det er lidt det samme man føler når man kører efter en potentiel ny liferart herhjemme, spænding.
Så Gadeskøge og Braksvale var et velkomment indslag på dagen, og i øvrigt ikke noget jeg blev tvunget til, men som jeg gjorde af ren og skær eventyrlyst og spænding… Hvis jeg havde formuen til det, så havde jeg nok valgt at lede efter glemte arter på ubeboede indonesiske øer eller lign.
Jeg er i øvrigt enig i at der er elementer, også indenfor ornitologien, der godt kunne begrænse deres udfoldelser i forsøget på at få nye X’er, og herunder respektere fartgrænser, adgangsforhold og bevoksning.
Mvh
RBC
God ferie Kim :o)
Ups, Ja den var ikke god. Louise er selvfølgelig den som gør siden køn, mens vi andre sviner den til... Det er jeg ked af, mine grammatiske evner svandt for en stund...
/SSC
Undskyld, men hvori ligger svineriet?
Det er vel ligsom med religion (eller mangel på samme) - enhver bliver salig i sin tro.
Jeg kan da ikke se, at KF sviner nogen som helst til, men blot beder om lidt almindelig respekt f.eks. vdr. indgåede aftaler.
Sjovt nok bliver der et ramaskrig på nærværende hjemmeside, hvergang der blot omtales noget der ligner holdninger til twiching - egentlig ganske tankevækkende.
Mvh
Lasse
Lasse skrev:
"Twitching bliver næppe den vindende gren, når fuglefolkets ornitologiske indsats skal bedømmes ud fra en økologisk synsvinkel.".
Det tror jeg de allerfleste twitchere er helt og aldeles ligeglade med. De fleste twitchere kan dog legalisere aktiviteten som et krydderi midt i rutiner som regelmæssige besøg på hjemmelokaliteterne, caretaker-opgaver, atlas-optællinger (dengang de skulle gennemføres) og almindelig overvågning af f.eks. trækket så alle lærer nyt, der i den sidste ende optimerer udbyttet for de, der gerne vil forsøge sig indenfor feltornitologien. Selve twitchet kan formentligt ud fra et samfundsøkonomisk og etisk synspunkt kritiseres (medarbejdere melder sig syge, landeveje bliver usikre, en mark penetreres på trods af forbudsskilte, en flok fugle skræmmes....), men det ligger jo netop i twitchingens væsen at den aldeles irrelevant for andre end en selv og ens kombattanter. Det er der så mange måder at fordrive tiden på der er i det moderne samfund: hockey, stavgang og deltagelse i realityshows f.eks. Og altsammen kræver energi, hvilket ud fra et økologisk synspunkt kan kritiseres. Så bliver Økologi et kedeligt fyord, egnet til at fratage enhver glæde ved udfoldelser udover de rent nødvendige og instinktivt betonede. For nogle år siden så man økologer afbildet i vittighedstegninger som langskæggede, grønjakkede gummistøvlefetichister uden et smil på læben. Så lad os twitche og le med omtanke, men ikke lade os kyse af mørkemænd, der med revolutionens skrifter i hånden svovlende formaner os om at holde inde af hensyn til børnene og deres børn og deres børns børnebørn og børnebørnenes svigermødre og rend mig i røven.
Og at "man revolutionerer næppe verden ved sin indsats" som twitcher er flertallet af de glade Xére, jeg mødte rundt om i sydlige Jylland sikkert aldeles ligeglade med. de havde fået en stor oplevelse, det ville have været svært at få andetsteds. Selv i prægtige Tyrkiet (hvor Sortvinget Braksvale iflg. min lokalitetsbog faktisk er sjælden og uregelmæssigt, og mest ses i landets østlige del, ved Van-søen, der ligger et godt stykke fra turistområderne.
Og kender jeg Louise ret får hun sig en god griner over alle mændenes mange ord, der jo maner til ansvar, omtanke og artsjagt.
Det må være sådan noget som, at man medvirker til en viden om fuglene, der kan bruges politisk (??). Det kunne være indrapportering af observationer, så disse senere kan indgå i ensamlet vurdering af en lokalitet eller en arts optræden. Disse oplysninger kan sidenhen anvendes som dokumentation ved fredningssager og andet, der kan medvirke til forbedrede forhold for fuglene på en given lokalitet. En sådan indrapportering kan passende foretages via DOF-basen, hvis man da ikke er tilknyttet anden form for rapportering - som under atlas-projekterne.
Enhver der regelmæssigt iagttager lister over rapportører vil genkende de fleste "twitchere", f.eks.på DOF-basen.
Ud fra en økologisk vinkel kunne man også betragte den praksis, mange twitchers benytter sig af ved transport: samkørsel, der jo sparer benzin samt i øvrigt nedsætter den enkeltes udgifter, og forhåbentligt skaber en fornæmmelse af sammenhold hos slænget, der kører sammen. Rent socialt har disse raids da også positiv betydning. Og den lethed og sejrsglæde, der følger et vellykket twitch, forplanter sig forhåbentligt på en fed måde til omgivelserne.
Det er blevet sagt, at twitching er krydderiet på maden. Helt i den ånd er der en del, der foretrækker stærkt krydret asiatisk mad.
En ufattelig gang 'kloge' ord fordi en kvinde 'tillader sig' at være feltornitolog....eller twitcher.
Hvad er det med jer, drenge ? Hvorfor skulle piger ikke kunne twitche hits uden at blive sex-objekter?
Hvem var det lige, som fandt en Østlig Kalanderlærke ? Her lugter af køns-diskiminitation....
Eller måske bare beundring, lad nu være med at lave alt om til et kæmpe problem.
Hvis Louise ville nakke de 2 gnave mænd ;-) (JF og KMO) Skulle hun nok kunne ordne det.
Næh tværimod syntes jeg at når du nu bringer debatten ind på det spor "køns-diskiminitation" undervudere du det modsatte køns evner til at forsvare sig selv og sine synspunkter.
Og det skulle de da nok kunne finde ud af skulle jeg mene :-)
Min erfaring med kvinder i de feltornitologiske kredse er at de bliver nærmeste bliver "forgudet", hvilket i en travl hverdag nok ikke er den hyppigeste oplevelse.
Og ja der er forskel på mænd og kvinder, har selv set det.
;-0
Trådens seneste indlæg forekommer en anelse uforståelige. Især Bjerregaards "hvis Louise vil nakke de 2 gnave mænd". Hvad er en gnave mand?
Bo ser kønsdiskriminering på tråden. Den har jeg svært ved at få øje på, derimod læser jeg bidrag om twitching, økologi og almindelig højstemthed ved at twitche. At nævne, at en vis fotograf er i besiddelse af et foto af hovedpersonen i ført bikini er da ikke kønsdiskrimering? Så findes et stærkt køns-diskriminerende foto af Joakim Engel på Netfugl, nemlig et badebillede taget i en swimmingpool.
Vel er der forskelle på mænd og kvinder, men denne tråd har altså ikke udviklet sig til en savlende pornotråd, selvom bare dét at en kvindes åsyn vises åbentbart kan få de ideer frem, hvilket er nok så tankevækkende.
Én forudseelse viste sig dog at holde stik, da billedet blev lagt ud. Det blev set af mange, og er nu mit mest sete personfoto, der oven i købet har stået "den sovende buddha" (Ole Krogh) men manér.
Twitch eller "seriøs" ornitologi ???
Uanset hvad andre måtte mene, så rammer du helt plet i dit første indlæg i denne tråd, Simon !!
Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at kigge på fugle på. Twitch er lige så seriøst som enhver anden form for fuglekiggeri, så lang tid den udføres på en for fuglene og omgivelserne forsvarlig måde.
Nogle af os er heldigvis ikke kommet så langt i vor udøven af den fælles hobby, at vi ikke stadig kan glæde os over at se de almindelige fugle. Er der noget skønnere end at beundre en fouragerende Topmejse eller en snadrende Krikandrik ??? Men på den anden side nægter jeg altså at overse en Skadegøg, der besøger min egen baghave (jeg lå i sommerhus ca. 1 km fra fuglens opholdssted i Birkepøl og bor ellers på Als).
Jeg er ikke selv twitcher men kan udmærket godt forstå, hvad der driver folk fra Skagen til Gedser eller fra Utterslev Mose til Blåvand :
Selvom man elsker ”hakkedrenge” er det rart at få en ”tournedos” engang imellem, ellers bliver livet sgu for kedeligt :-)
(For at komme evt. kommentarer i forkøbet : ... Ja, det var ment i overført betydning !)
Fortsat god og fuglerig sommer
Bjarne
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.