Sjælden twitcher situation
med rør i ret varierede vinkler og vidt forskellige retninger,
fin-indstilling af et okular?,
og STIG? der enten forkaster eller udvælger sig et nyt
treben...
Stort smil ,,,,,,,,, C.
Tak for fint billede, FRANK,
- med frodig 'hage-befjering/underbid', som KLAUS M.O.
kalder det i SVENSSON,
og lange dunlette 'rygfjer' i kontrast til et nok så
bastant 'understel'.
Yours ,,,,,,,,, C.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Typisk tristis med lyst helhedsindtryk og bl.a.: anstrøg af mere brunlig isse i forhold til grålig baghals og forryg, svagt oliven-grønlige vingefjerskanter, buff kind og hvidlig-buff øjenbrynstribe især foran øjet. Hvidlig strube og underside og sorte ben. Intet gult i dragten.
Beskrivelse: En lille detalje, som jeg først har set på dette foto : Bemærk de mørke issestriber ?? Ses kun svagt på de øvrige situationer af fuglen. Er det et belysningsfænomen eller er den midt i et fældningsstadie ?
Hej Per,
Ja, det er et belysningsfænomen, eller rettere en følge af at fjerene har nuance-forskel i grundfarven, således at de i visse vinkler opfattes som længdestribede. Ses også på feks. bogfinke hun (ryggen) i frisk dragt.
Denne fugl har afsluttet sin fældning og er i helt frisk dragt.
Mvh.
Peter
Hej Peter Sunesen
Tak for god og nyttig oplysning. Jeg regnede også mest med, at det var lyset, der snød, netop fordi, som du også påpeger, i hvert fald både sving- og halefjer er helt friske.
Bedste hilsner,
Per
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Typisk tristis-dragt. Dog, de temmelig markante hvide spidser på undersiden af halefjerene må delvis være et lysfænomen, da de stort set ikke ses på flugtbilledet af samme fugl.......
Beskrivelse: Sås den 24.11 langs hovedstien i østenden af diget langs kysten lige vest for de små fiskerhytter. Blev opmærksom på fuglen via kaldet, som ialt hørtes i 5-6 korte perioder, hver gang fuglen fløj hen til en ny busk og gemte sig. Sås dog jævnligt i den halve time, jeg gik rundt efter den, og flere gange sad den ganske fint i læsiden, hvor den af og til fløj op efter dansemyg i solskinnet.
Kaldet typisk : Et kort, ensartet, let udtrukkent biii på samme tonehøjde - lidt a la Sortmejse, men mindre skarpt og metallisk. Tydelig i-lyd og på samme frekvens-niveau som Alm. Gransanger.
Typisk udseende : Udpræget lys og grålig med grå-brunlig overside, meget lys silke-hvidlig underside med svagt buff anstrøg på brystsiderne. Markant lang og smal hvidlig-buff øjenbrynstribe, markant mørk øjenstribe og ret stort øje. Vinge- og halefjer mørkere grå-brune end øvrige mere grå overside og med svagt grønlig-olivent anstrøg på kanterne. Tydeligt lysere spidser på store vingedækfjer - dannede et smalt, lyst, og ganske tydeligt vingebånd tværs over vingen (længere end hos Lundsanger). Ben sorte. Næb mørkt med smal gullig inderkant på både over- og undernæb. Dagen efter sås den med stort besvær igen i 3 korte perioder, men den var totalt tavs. De forskellige fotos viser ovennævnte typiske dragtkarakterer.
6. forekomst på Møn, hvilket er færre end både Hvidbrynet Løvs. og Fuglekongesanger !
Beskrivelse: Sås den 24.11 langs hovedstien i østenden af diget langs kysten lige vest for de små fiskerhytter. Blev opmærksom på fuglen via kaldet, som ialt hørtes i 5-6 korte perioder, hver gang fuglen fløj hen til en ny busk og gemte sig. Sås dog jævnligt i den halve time, jeg gik rundt efter den, og flere gange sad den ganske fint i læsiden, hvor den af og til fløj op efter dansemyg i solskinnet.
Kaldet typisk : Et kort, ensartet, let udtrukkent biii på samme tonehøjde - lidt a la Sortmejse, men mindre skarpt og metallisk. Tydelig i-lyd og på samme frekvens-niveau som Alm. Gransanger.
Typisk udseende : Udpræget lys og grålig med grå-brunlig overside, meget lys silke-hvidlig underside med svagt buff anstrøg på brystsiderne. Markant lang og smal hvidlig-buff øjenbrynstribe, markant mørk øjenstribe og ret stort øje. Vinge- og halefjer mørkere grå-brune end øvrige mere grå overside og med svagt grønlig-olivent anstrøg på kanterne. Tydeligt lysere spidser på store vingedækfjer - dannede et smalt, lyst, og ganske tydeligt vingebånd tværs over vingen (længere end hos Lundsanger). Ben sorte. Næb mørkt med smal gullig inderkant på både over- og undernæb. Dagen efter sås den med stort besvær igen i 3 korte perioder, men den var totalt tavs. De forskellige fotos viser ovennævnte typiske dragtkarakterer.
6. forekomst på Møn, hvilket er færre end både Hvidbrynet Løvs. og Fuglekongesanger !
Beskrivelse: Sås den 24.11 langs hovedstien i østenden af diget langs kysten lige vest for de små fiskerhytter. Blev opmærksom på fuglen via kaldet, som i alt hørtes i 5-6 korte perioder, hver gang fuglen fløj hen til en ny busk og gemte sig. Sås dog jævnligt i den halve time, jeg gik rundt efter den, og flere gange sad den ganske fint i læsiden, hvor den af og til fløj op efter dansemyg i solskinnet.
Kaldet typisk : Et kort, ensartet, let udtrukkent biii på samme tonehøjde - lidt a la Sortmejse, men mindre skarpt og metallisk. Tydelig i-lyd og på samme frekvens-niveau som Alm. Gransanger.
Typisk udseende : Udpræget lys og grålig med grå-brunlig overside, meget lys silke-hvidlig underside med svagt buff anstrøg på brystsiderne. Markant lang og smal hvidlig-buff øjenbrynstribe, markant mørk øjenstribe og ret stort øje. Vinge- og halefjer mørkere grå-brune end øvrige mere grå overside og med svagt grønlig-olivent anstrøg på kanterne. Tydeligt lysere spidser på store vingedækfjer - dannede et smalt, lyst, og ganske tydeligt vingebånd tværs over vingen (længere end hos Lundsanger). Ben sorte. Næb mørkt med smal gullig inderkant på både over- og undernæb. Dagen efter sås den med stort besvær igen i 3 korte perioder, men den var totalt tavs. De forskellige fotos viser ovennævnte typiske dragtkarakterer.
6. forekomst på Møn, hvilket er færre end både Hvidbrynet Løvs. og Fuglekongesanger !
Beskrivelse: Sås den 24.11 langs hovedstien i østenden af diget langs kysten lige vest for de små fiskerhytter. Blev opmærksom på fuglen via kaldet, som i alt hørtes i 5-6 korte perioder, hver gang fuglen fløj hen til en ny busk og gemte sig. Sås dog jævnligt i den halve time, jeg gik rundt efter den, og flere gange sad den ganske fint i læsiden, hvor den af og til fløj op efter dansemyg i solskinnet.
Kaldet typisk : Et kort, ensartet, let udtrukkent biii på samme tonehøjde - lidt a la Sortmejse, men mindre skarpt og metallisk. Tydelig i-lyd og på samme frekvens-niveau som Alm. Gransanger.
Typisk udseende : Udpræget lys og grålig med grå-brunlig overside, meget lys silke-hvidlig underside med svagt buff anstrøg på brystsiderne. Markant lang og smal hvidlig-buff øjenbrynstribe, markant mørk øjenstribe og ret stort øje. Vinge- og halefjer mørkere grå-brune end øvrige mere grå overside og med svagt grønlig-olivent anstrøg på kanterne. Tydeligt lysere spidser på store vingedækfjer - dannede et smalt, lyst, og ganske tydeligt vingebånd tværs over vingen (længere end hos Lundsanger). Ben sorte. Næb mørkt med smal gullig inderkant på både over- og undernæb. Dagen efter sås den med stort besvær igen i 3 korte perioder, men den var totalt tavs. De forskellige fotos viser ovennævnte typiske dragtkarakterer.
6. forekomst på Møn, hvilket er færre end både Hvidbrynet Løvs. og Fuglekongesanger !
Beskrivelse: Dene gule vipstjert rastede med ca 40 andre ved Ålebæk Strand dd. Den var karakteriseret ved sin sorte hætte. Undertegnede og Per og Henny Schiermacher fandt efter granskning af billeder og bøger ud af at det sandsynligvis drejer sig om en afvigende fugl af thunbergi-racen.
Vi synes ikke, at hætten var glinsende og pletter på brystet taler heller ikke for felldegg. Et særpræget islæt er den hvide stribe nederst på kinden under den sorte hætte - noget østlige feldegger ellers skulle være kendt for....? - kommentarer velkomne. M.v.h. BTU
Hi Bo.
Om din thunbergi typ gulärla är så avvikande kan disskuteras, men jag ser inget påfallande i dräkten som skulle påvisa något annat. Gulärle komplexet utgör en ständig utmaning, där ibland den minsta avikande karaktär tas som som en avvikelse från 'rasens' sk normala utseende. Ibland kan en korrekt åldersbestämning vara nödvändig (inte alltid helt lätt)för att kunna förstå vissa av dessa avvikande karaktärer, såsom icke helt utfärgade 2k individer. I övrigt, med den omfattande hybridisering skall man ha stor respekt för ett tillkortakommande hos skådarens kunskaper i fallet!
I Netfugl's galleri finns fler bra exempel på att en rigtigt mörkhuvad gulärla skall ses bakifrån, see Anni Nielsens thunbergi från Skjern Enge i Maj 2008.
På din fågel Bo, om bilden talar sanning, så ser man på den större bilden att det med största sannolikhet inte rör sig om en feldegg.
JanJ
Beskrivelse: Bemærk: Stor og bred hvid plet ved basis af håndsvingfjerene. Feltet strækker sig næsten ud til forkanten af vingen.
Billedet er kraftigt forstørret.
Se evt. det andet tilsvarende flugtfoto af samme fugl, som viser andre afgørende detaljer
Beskrivelse: Bemærk: Markant, bred hvid stribe ved basis af håndsvingfjerene. Feltet strækker sig helt (eller næsten helt) ud til forkanten af vingen (ant. er p2 skjult bag p3 ?). Svag antydning af lysere overgump (i felten lysere end billedet viser).
Billedet er kraftigt forstørret.
Se evt. det andet tilsvarende foto af samme fugl siddende.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.