Personlig aftale med fotografen er påkrævet for brug af foto
Art
Gærdesanger (Curruca curruca) Lesser Whitethroat -
Sjældenhed: Almindelig
Stemmer kan høres her (eksternt link)
Lokalitet:
Grønningen, Blåvand - Danmark
2011-11-06
Fotograf: Henrik Brandt - Se profil

Titel: Mens vi venter på DNA-analysen

Beskrivelse: Hkr’s kratluskerkompetence belønnedes lørdag, den 5.11. med fundet af en sandsynlig Ørkengærdesanger Sylvia curruca ssp. minula i Skallingens nordvestlige hjørne - Grønningen. I samme egn fandt DKs første anerkendte fund af denne gærdesangerform sted for nitten år siden, da en sådan blev fanget og ringmærket på Blåvand Fuglestation, den 20. okt. 1992. Gærdesangerkomplekset er blandt forskerne endnu uafklaret, men en opsplitning med efterfølgende artsstatus synes forestående. Feltobsen af Grønningefuglen afstedkom derfor en fangstindsats mhp en nærmere analyse af og fastlæggelse af dens biometriske mål. Operationen lykkedes overraskende ukompliceret, og i løbet af en lille time var kræet indfanget. En grundig undersøgelse og måling af gærdesangeren fandt sted på Blåvand Fuglestation af Henrik Knudsen, Ole Zoltan Göller og undertegnede, med følgende resultat: Vingelængde: 59 mm. Vingeformel: 2.hp = 8.hp. Halelængde: 55/56 mm. Næblængde: 11 mm. Næbhøjde: 3,3 mm. Næbbredde: 3,5 mm. Tarse: 19 mm. Vægt: 9,5 g. Hp 1 12 mm > alula. Hp 1 3,5 mm > Mc. Der blev indsamlet fjer fra gærdesangeren mhp efterfølgende DNA-analyse. Kald/stemme blev hørt af flere af de tilstedeværende både før og efter gærdesangeren blev sluppet samme sted som den blev indfanget 65 min. senere – Jeg overlader til disse at beskrive hvad de hørte! De biometriske mål matcher i henhold til litteraturen ssp. minula – så ser vi spændt frem til DNA-analysens resultat!

Uploadet 2011-11-06 Publiceret 2011-11-06 Sylvia curruca halimodendri Lesser Whitethroat
37 6651
Kommentarer
Troels Leuenhagen Petersen
8. nov. 2011 kl. 14:00
Umiddelbart ser øredækfjerene (tydeligt mørke) anderledes ud end hos minula/Ørkengærdesanger, som har (eller burde have) samme farve øredækfjer som isse. Minula burde være mørkest i (pande og) tøjle. Men flanke, overside, håndsvingfjerprojektion, størrelse (og adfærd?) passer vel fint med minula. Halen ser slidt ud, men var der hvidt på spidsen af 4. halefjer (T4)? Flere fotos kan ses på Aarhusbirder Der er dukket mange "brune" Gærdesangere" op i UK på det sidste, og BirdingFrontiers omtaler et af fundene. Er der nogen der ved, hvilke kriterier 1992-fuglen bestemtes på? Hvad med fuglen fra Anholt (primo oktober 2010), blev der gjort noget ud af den? vh Troels LP
Klaus Malling Olsen
8. nov. 2011 kl. 15:53
Troels nævner, at kald hørtes. Kan i uddybe, hvilken slags kald der hørtes, da dette kan være medvirkende til en bestemmelse.
Ulf Eschou Møller
8. nov. 2011 kl. 16:04
Fundet fra 1992 kan der læses mere om her: http://www.dof.dk/sider/images/stories/doft/dokumenter/doft_2000_4_3.pdf Kaldet hørtes flere gange i løbet af søndagen, og jeg opfattede det som et tørt skrattende kald - der gav associationer til sorthovedet sanger.
Klaus Malling Olsen
8. nov. 2011 kl. 16:13
Netop det skrattende kald er stort set det eneste kald jeg har hørt fra minula, som jeg har set en del af i ørkenområderne i NV Indien samt i UAE. Hjemlige gærdesangere kan sjældent ytre en kortere version af trillen, men for det meste kalder de jo blot med et "tak". Troels har i øvrigt helt ret i, at minula bør være mørkest foran øjet. De jeg har fotos og noter af fra de ovennævnte områder har stort set allesammen haft mørkere i tøjlen end på øredækfjerene. Resten af fuglen ser ud som en Gærdesanger der har fået en sandfarvet film hen oversig - sådan som man netop ser det hos minula.
Carsten Murmann
8. nov. 2011 kl. 16:23
Flot felt-spotted(!) HENRIK Kristensen, og herlig foto serie, HENRIK Brandt. Stor Tak, VH ....... C.
Troels Leuenhagen Petersen
8. nov. 2011 kl. 17:20
Tak for linket, Ulf! I fht. den aktuelle fugl er det værd at bemærke, at det i HHN's artikel om 1992-fundet nævnes: " I issen var der også enkelte indslag af brune fjer, ellers var isse, pande og tøjle af en lyst grålig farve. Specielt den lyse tøjle fik ansigtet til at virke "blidt" " og " Øredækfjerenevar af en mørkere grå tone, men den mørke skygge bag øjet, de dannede, var meget mere diffust aftegnet, med brunlige fjer indblandet, og var mere rund i formen end Gærdesangerens mere aflange og mørkegrå plet "
Troels Leuenhagen Petersen
8. nov. 2011 kl. 20:14
Colin Bradshaw skrev i 2009 denne lille artikelom emnet (indeholder også fotos af en mulig minula fra Scilly 17. okt. 2009). Bemærk at CB ikke synes tøjlen på Scilly-fuglen var helt så lys som ønsket (!)
Klaus Malling Olsen
8. nov. 2011 kl. 21:01
Hej Troels Omkring tøjlen checkede jeg mine noter lidt nærmere, og vil nævne, at mange fugle havde mærkere øøjle end øredækfjer simpelt hen fordi, at øredækfjerene kun var meget svagt mørkere end resten af hovedet. Hovedet var altså langt mindre kontrastrigt end hos hjemlige gærdesangere. Det mejseagtige kald, Bradshaw nævner i artiken, har jeg ligeledes hørt fra overvintrende fugfle i Indien, men aldrig hos hjemlige fugle.
Henrik Haaning Nielsen
9. nov. 2011 kl. 07:36
Hej Troels m.fl. I Kazakhstan så vi mange gærdesangere. Typisk i halvørkenområder med mange krat. Det drejede sig om ynglefugle (sandsynligvis halimoderi), da det var i juli måned. Hovedtegningen var svagere markeret end hos typisk curruca gærdesanger, både hvad angår tøjle og øredækfjer. Kaldet som beskrives som mejseagtigt, var lige præcis vores association da vi gik derude - næsten som en udskældende mejse. På jeres billeder ser det ud til at vingespidsen udgøres af 3-4-5. håndsvingfjer, hvilket er rigtig godt. Jeg har ikke lige svensson ved hånden, men curruca har vistnok en vingespids der udgøres af 3 (4). håndsvingfjer. Chek det lige... Bedste hilsener HHN
Troels Leuenhagen Petersen
9. nov. 2011 kl. 08:09
Svensson: Vingespids udgøres af (3) 4 (læses som "4. håndsvingfjer, sjældnere 3."). Blåvand-fuglen har desuden P2=P7, så vidt jeg husker fra HKn's beskrivelse. Øredækfjerene (men ikke tøjlen?) peger vel mere på halimodendri (hvor end den så hører til i komplekset!), hvorimod kaldet - så vidt jeg kan forstå - ikke adskiller minula og halimodendri.
Troels Leuenhagen Petersen
9. nov. 2011 kl. 08:11
P2 = P8, som HeB skriver ovenfor.
Troels Leuenhagen Petersen
9. nov. 2011 kl. 08:18
Det er ikke nemt det her - Svensson (1992) skriver f.eks. (i modsætning til flere andre...) Hos minula er "lores and ear-C dark and markedly contrasting (thus variable)" ("tøjle og øredækfjer mørke og udpræget kontrasterende (således varierende)")
John Kyed
9. nov. 2011 kl. 08:32
her er et link til xeno-canto, hvor kaldet af ørkengærdesanger (minula) kan høres. http://www.xeno-canto.org/recording.php?XC=44495
Henrik Haaning Nielsen
9. nov. 2011 kl. 17:47
Jeg har netop lagt fire billeder ud af ørkengærdesangere fra Kazakhstan på min blog. Interesserede kan se dem her: http://haaningsblog.blogspot.com/2011/11/rkengrdesanger.html
Henrik Brandt
9. nov. 2011 kl. 20:11
Nej Troels, det er ikke nemt, det der med fuglebestemmelse! Men netop de stadige udfordringer vi alle (professionelle såvel som amatører) møder gennem et liv med fuglebestemmelse er det, der fascinerer og driver os i jagten på og interessen for indsigt og viden om vores fjerede medskabninger. Dit spørgsmål om hvidt på spidsen af 4.halefjer(T4), kan ikke besvares, da kraftig slid, som det fremgår af billederne, i givet fald har fjernet disse. Resultatet af DNA-analysen forventes i øvrigt, at være klar i løbet af foråret 2012. Heb
Simon Sigaard Christiansen
9. nov. 2011 kl. 22:16
Med den størrelse, farve og vingeformel burde det jo være en af de østlige racer, ellers kan vi vist godt skrive lærebørgerne om.... Men jeg tror man skal opveje muligheden for at det faktisk godt kan handle om en halimodendri, selvom målene ligger lige i underkanten for denne, for det er meget små forskelle i målene vi er nede på, og dermed bliver usikkerheden også større. Problemet er at halimodendri nok er den af racerne som er mindst undersøgt, og når man læser i litteraturen kan udseende og størrelse nærme sig både curruca og minula, hvilket måske ikke er så mærkeligt når halimodendri grænser op til begge disse racer (ifølge Sylvia Warblers)... Men hvordan DNA-banken for halimodendri ser ud ved jeg ikke, kan dog ikke forestille mig at materialet her er særligt stort, eftersom man nu er begyndt at snakke om at halimodendri skal tilhøre minula's taxa i stedet for curruca's, hvilket ellers tidligere var opfattelsen. (diskutionen nævnes bl.a. i Bradshaws artikel Troels referere til). Indtil videre vil det nok være sikrest at skrive fuglen her på som ssp. halimodendri/minula. /SSC
Ole Zoltan Göller
9. nov. 2011 kl. 23:50
Jeg tror med sindsro, at man kan kalde fuglen for minula/halimodendri, på baggrund af det allerede beskrevne, men derfra bør man være ekstra påpasselig med at træde videre. Således er jeg enig i SSC’s betragtninger på baggrund af følgende: Halimodendri kan være særdeles lys, og jeg finder hovedtegningerne på fuglen mere lig denne end minula. Den næsten tornskadeagtige maske med meget mørk tøjle og mørk kind, minder mere om halimodendri. Det samme gælder formentligt tertiærerne, hvilke var tydeligt tofarvede. Øjenfarven var relativ mørkebrun, og der kunne kun fremtvinges en svagt lysere brun farve, når fuglen blev vendt og drejet efter lyset. Øjenfarven blev dermed undersøgt grundigt, og der var tydeligvis ikke tale en lysøjet fugl, hvilket også peger mere på halimodendri frem for minula, som typisk er lysøjet. De halimodendrier jeg har observeret i felten i Kazakhstan, har dog brugt det klassiske tjak-kald, og ikke den skraldende lyd som blev hørt fra Blåvand-fuglen, men derfor kan kaldet sagtens være indeholdt sydøstlige halimodendriers repertoire. Fuglen var svær at måle, da både hale- og svingfjer var temmelig slidte, men målene peger mest på minula. Der er dog tale om et kolossalt område, hvor bestandene smelter mere eller mindre sammen, og det ville undre mig, om man har godt overblik over dragt og stemmevariationer her, og om det overhovedet er muligt at skelne fuglene her med sikkerhed. Men jeg håber der findes en solid DNA-bank med materiale fra fugle indfanget forskellige steder i det centralasiatiske, og jeg glæder mig sjældent meget til resultatet. Beslutter man på et tidspunkt at smide halimodendri sammen med minula, som SSC nævner, så er sagen formenlig klar. OZG
Simon Sigaard Christiansen
10. nov. 2011 kl. 00:03
Jeg glemte da forresten lige at spørge om fuglens alder... Blev fuglen aldersbestemt? /SSC
Michael Westerbjerg Andersen
10. nov. 2011 kl. 04:05
En ganske kort bemærkning da jeg er på vej ud af døren til kommende ekspedition, og emnet kræver en mere udførlig kommentar. Hoevdparten af gærdesangere i Kasakhstan er halimodendri - minula anses fro at være en ualmindelig træk-/ynglefugl, og typisk kun forekommende i den sydlige del af Kasakhstan hvor netop biotoper som ørken og halvørken fint stemmer overens med dens danske navn Ørkengærdesanger. Halimodendra findes i det meste af Kasakhstan og i flere slags biotoper bl.a oppe på steppen i det nordlige Kasakhstan - tættere på Europa (uden at denne kommentar skal opfattes som en geografisk pegepind til Blåvand fuglen). Man skal også skelne mellem kaldende da der er stor forskel på kontaktkald og så et agiteret irriteret alarmkald. Hvis fuglen er blevet iagttaget fouragerende ville jeg forvente et stille "tjak" fra BÅDE minula og halim. Det "mejseagitige" kald er en minula-ting... og måske det bedste ID-kendetegn i felten, da halim. ikke udstøder dette. Så hvis DET kald er hørt i Blåvand ville det være interessant. Man skal iflg min mening være forsigtig med at bestemme en minula/halim. til det ene eller andet i felten udelukkende på udseendet, så det er godt at holde Blåvandsfuglen til en minula/hali. indtil videre. HVIS jeg skulle nævne en lille detalje, synes jeg Blåvandsfuglen generelt virker mere mørk, end jeg ville forvente en halim/minula! Dem jeg "plejer" at iagttage i Kasakhstan og Kirgisistan er tydeligt blegere og giver derfor et lsyere helhedsindtryk end Blåvandsfuglen... Jeg synes kontrasten mellem hoved og ryg er påfaldende stor for en minula eller halim. Men det er sekundært. Jeg skal kigge mit materiale af billeder osv af centralasiatiske gærdesangere igennem i slutningen af måneden, og se om jeg kan bidrage til yderligere. Venlig hilsen Michael
Henrik Haaning Nielsen
10. nov. 2011 kl. 06:15
Hej Michael Jeg er ikke enig med dig i at det "mejseagtige" kald er en minula-ting. Samtlige jeg hørte og observerede udstødte netop dette kald da jeg var med i kazakhstan i 2009. Jeg tror ikke, på baggrund af min nuværende viden, at det var minulaer vi så, men halimoderi. Du antyder også selv at de fleste netop er halimoderi, så det undrer og forvirrer. Rigtig god tur i sneen efter katten....
Troels Leuenhagen Petersen
10. nov. 2011 kl. 07:32
Herlige indlæg! Min snert af skepsis i begyndelsen udsprang blot af at så mange observatører udråbte den til "mulig minula/Ørkengærdesanger" (på DOFbasen sågar kaldt Sylvia nana !!) selvom øredækfjerene var tydeligt mørke. Jeg hælder mest til en ubestemt race med karakterer af halimodendri, men glæder mig til at høre flere af MWA's kommentarer om kontrasten på oversiden.
Rasmus Strack
10. nov. 2011 kl. 08:31
Hej, Jeg tror man skal passe lidt på med at bedømme farver på disse fotos. Det er min oplevelse at fuglen var/er betydeligt lysere når den ses i felten, hvilket jeg formoder de fleste der har set fuglen er enige med mig i. Jeg undres lidt over at disse fotos er de eneste vi har set fra ringmærkningen, er der ikke taget andre? Jeg så gerne at vi fik fotos af fuglen i neutralt lys, imod en neutral baggrund. Jeg så også gerne foto der viser hvor kort/lang vingen er, det hvor den måles her over ser noget tvivlsomt ud. Hvor er de fotos af de enkelte halefjer, jeg mener der må da være fotos af halefjerene der er bedre end dem vi har her over? Dernæst tror jeg at vi skal passe på med at ha alt for store forventninger til den DNA-analyse der skal laves, jeg har ladet mig fortælle at DNA-banken ikke er specielt stor på dette område. Mvh Rasmus
Michael Westerbjerg Andersen
10. nov. 2011 kl. 08:47
Hej Henrik, Interessant mht kaldet. Det kan sagtens vaere minula du har hoert, men som sagt hovedparten er halim. i Kasakhstan, ogsaa i de omraader hvor du/vi var - med undtagelse af Karaoi oerkenen hvor minula kan vaere almindelig. Ja farverne kan snyde - og flere fotos kunne vaere interessante. Troels har en pointe saafremt af det hverken er minula eller halim. saa kan det maaske vaere en fra den "forkete" side af det Kaspiske Hav, dvs fra Kaukasus - en oestlig Gaerdesanger? Maaske Rune Bisp og/eller Rune Tjoernlev kan bidrage med flere billeder fra deres tur i 07 hvor et stoerre antal Gaerdesangere blev ringmaerket (antageligt er de fleste althea, men alligevel...). Jeg har en del billeder af gaerdesangere men som sagt kraever det tid at gaa dem igennem. Jeg vender tilbage. VH Michael
Troels Eske Ortvad
10. nov. 2011 kl. 11:46
Sjældenhedsudvalget spurgte nylig Lars Svensson om fundet fra Blåvand i 1992 stadig kunne anerkendes som ”minula eller jaxartica” som den var godkendt som. Svensson svarede, at det med sikkerhed drejede sig om en af ørken/steppeformerne og, at målene udelukkede alt andet end racen/arten minula. Jaxartica er siden gledet ud af taksonomien da den er synonym med halimodendri. Derfor godkendes fundet som minula, hvilket muligvis er det eneste godkendte fund i Europa. Med de oplyste vingemål er 2011-fundet endnu mere kortvinget og omtrent ligeså rundvinget som 1992-fundet, hvilket igen skulle udelukke alle andre former end minula. SU har i den forbindelse endnu ikke forholdt sig til om farvetegningerne også kan anvendes til, at adskille de danske forekomster af minula og halimodendri. SU har for nylig også behandlet en feltobset fugl af Hans Larsson fra Anholt, okt./nov. 2010, som Svensson også kommenterede på. Der ligger billeder af fuglen på Netfugl. Fuglen havde meget hvidt i halen og gav det ofte citerede skrattede kald, hvilket kunne tyde på halimodendri eller minula, mens farvenuancen ikke kunne vurderes med sikkerhed. Som det fremgår af SU-rapporten, som må være lige på trapperne i Fugleåret, valgte SU at henlægge fundet bl.a. da Svensson konstaterede, at disse karakterer ikke udelukker alle andre racer, med den nuværende viden. Svensson understregede overfor SU, at grundfarverne var vigtig for, at udelukke fx curruca, som også kan udstøde skrattende kald især på træk, om end dette kald ikke er typisk for de curruca´er som normalt forekommer i Danmark. SU er dog også klar over, at forskellene i farverne er små og kan variere med belysning. Hvad kaldet angår, kunne man måske håbe, at nærmere undersøgelser af de enkelte racer vil kunne afdække små forskelle, som kan benyttes til at adskiller formerne på sonogrammer?! Jeg skal dog skynde mig at indskyde, at jeg ikke selv har megen erfaring med de forskellige formers kald! SU håber dog, at det en gang i fremtiden vil være muligt, at nærme sig en mere sikker bestemmelse af de feltobsede fugle, som udviser karakterer, som er typisk for halimodendri/minula. Derfor opfordrer SU til, at feltobsede fugle dokumenteres med fotos og lydoptagelse, og forelægges SU, ligesom SU naturligvis også vældig gerne modtager dokumentation på de ringmærkede fugle! Som det fremgår af bogen Sylvia warbler (Shirihai et al. 2001), hersker der stadig stor usikkerhed om taksonomien hos de centralasiatiske former hvor der kun er indsamlet sporadisk og hvor der antages, at være en glidende overgang mellem mange af formerne. Derfor kan jeg udmærket følge Simons forslag om en mere forsigtig tilgang til bestemmelsen i Danmark, af disse meget ens former. Da de biometriske forskelle er meget små er måleusikkerheden også en vigtig faktor. Hvis det er muligt, er det derfor tilrådeligt hvis flere, erfarne ringmærkere fortager opmålingen af en ringmærket fugl. I det tilfælde, at det aktuelle fund fra Blåvand bliver godkendt som minula, skal det dog bemærkes, at ny viden selvfølgelig altid vil kunne ændre på dette, hvis taksonomien og bestemmelseskriterier ændrer sig i fremtiden. SU har i øvrigt ikke taget endelige stilling til spørgsmålet om minula skal have status som art eller race på den danske liste.
Tim Hesselballe Hansen
10. nov. 2011 kl. 21:26
Som Rasmus skriver, kan det være svært at vurdere, hvor lys/mørk fuglen er samt farvenuancer ud fra et billede, så jeg har lavet et dobbeltbillede fra 6. nov., der viser fuglen i to belysninger, som forhåbentlig belyser sagen. http://www.dofbasen.dk/observationer/images/web/obs/10565076_2.jpg Og erstatter man det sidste 2-tal med et 1, så ses halen med mørk baggrund. Jeg hørte desværre ikke fuglen men så den ganske kort i felten. Her var det påfaldende, at fuglen konstant lavede nogle hurtige spjæt med halen. Noget jeg ikke har bemærket hos almindelige Gærdesangere. Andre havde også bemærket dette. Er der andre der har noget at bidrage med, hvad dette angår?
John Kyed
10. nov. 2011 kl. 22:12
her fredag og lørdag bliver der sol, ved grønningen, så det kunne være rigtig godt hvis der kom nogle fotografer forbi,så der kunne tages nogle billeder af gærdesangeren i den belysning. ligeledes kunne det være fint med en stemme optagelse,, tirs,ons og torsdag morgen er den fundet på kaldet lige når det er ved at bliver lyst, så der har den en tendens til at være ret stemme aktiv.
Troels Leuenhagen Petersen
10. nov. 2011 kl. 22:47
I øvrigt: hatten af for at I fangede fuglen, og for ZM's tilladelse! Jeg synes det er fedt, at den slags pionér-birding ikke kun hører fortiden til. Spændende at følge med i hvad denne ene østlige Gærdesanger afstedkommer af viden om bestemmelse af disse taxa.
Troels Leuenhagen Petersen
10. nov. 2011 kl. 22:47
I øvrigt: hatten af for at I fangede fuglen, og for ZM's tilladelse! Jeg synes det er fedt, at den slags pionér-birding ikke kun hører fortiden til. Spændende at følge med i hvad denne ene østlige Gærdesanger afstedkommer af viden om bestemmelse af disse taxa.
Jacob Sterup
10. nov. 2011 kl. 23:04
Som anført af flere, skal man nok være forsigtig med at vurdere farverne på ovenstående fotos. Fuglen fremtræder noget lysere på feltbilleder, som endda er taget i gråvejr (sammenlign fx feltfotos med håndfotos på Aarhusbirder). Mål og vingeformel på fuglen peger, så vidt jeg kan vurdere, entydigt på minula frem for halimodendri. At p2=p8 ser man ifølge BWP ”aldrig” hos halimodendri (hvor p2 hyppigst rammer mellem p6 og p7), mens det er ret almindeligt hos minula (hvor p2 hyppigst rammer mellem p7 og p8). Vor hjemlige curruca har en langt mere spids vinge; her rammer p2 hyppigst mellem p5 og p6. Hvis vingelængden på 59 mm står til troende, udelukker dette ligeledes halimodendri (der dog af nogle angives at kunne have vingelængde ned til 60 mm), mens det er fint for minula. @ Simon: Fuglen er vel med stor sandsynlighed en 1K bedømt ud fra det kraftige slid på bl.a. sving- og halefjer. Hvilke kriterier, man ellers kan lægge til grund for en aldersbestemmelse af de østlige former, ved jeg ikke noget om.
Anders Hammergart
11. nov. 2011 kl. 06:38
Kære Alle Er der nogen der vil være behjælpelig med en mere præcis beskrivelse af, hvor man måske kunne være heldig at se/høre denne fugl. Måske med et par vejnavne inkluderet. På forhånd tak. Mvh Anders
Tim Hesselballe Hansen
11. nov. 2011 kl. 08:15
Jeps, du skal køre ad grusvejen forbi Blåvand Zoo og over diget mod vest. Herefter kører du straks til venstre ad "Grønningen". Ca. 1,5 km nede ad denne vej er der pilebuske på begge sider af vejen, og der ligger et bildæk i vejsiden - det er her. Jeg tror nok, at fuglen oftest ses i pilekrattet vest for vejen.
Freddy S. Hansen
11. nov. 2011 kl. 08:17
He Anders kør til blåvand Zoo, tag så grusvejen ud imod klitten, kør over diget og tag første vej på din venstre hånd, kør ud af denne du skal i alt køre cirka 1 kilometer, parker ved nogle plancher hvor der også kommer en sti fra din venstre side. gå videre af den vej du kører på cirka 200 meter, så kommer du til en lille grøft, der kan den være samt i det lange høje krat cirka 50 meter inde på marken strækkende sig cirka 200 meter i mod øst. Den har også tendenstil at være i den lave busk cirka 20 meter til venstre fra grøften, samt det træ som står længere nede af vejen 50 meter på din højre hånd, rager lidt ud over vejen , men den kan sagtens fise lidt rundt i området. Der innde bag krattet et skydetårn i det område kan den også være. God tur og good luck, men bare ring ellers.
Georg Hoffmann
11. nov. 2011 kl. 11:16
Til Tim Den 12.10 2001var Jens Lind, Sten Kryger og undertegnede efter en uge på Læsø, tilbage på fastlandet Hvor vi kørte til Bovbjerg Fyr, med en lille interessant fyrhave, ikke mere end 100x100 m. Kl 1530 iagttager vi en lille sanger der blev bestemt til Gærdesanger (curruca).Men på grund af det lyse Indtryk fik vi hurtige mistanke om en mulig Ørkengærdesanger (minula) Her et lille bidrag til din iagttagelse vedr. halen. Skrevet direkte fra vores rapport til SU. ” Halen.. Virkede kort med hvide ydre halefjer. Når fuglen kastede sig spredte den halen og de hvide halesider blev meget tydelige/ brede.”!!! Blev i øvrigt ikke godkendt af SU, men henlagt måske til senere bedømmelse. Georg
Simon Sigaard Christiansen
12. nov. 2011 kl. 22:48
@Jacob. Mht. til alder synes jeg det er næsten umuligt at bedømme ud fra billederne herover.. desværre. Efterlyser specielt et godt vingebillede, hvor bl.a. hånddækfjererne er tydelige og et halebillede. Det ville jo nok noget mere sandsynligt med en 1k fugl nu, men det i sig selv er jo ikke en karakter... Årsagen til at jeg studser lidt over alderen er at øjenfarven er nøddebrun (og ikke grå som 1k fugle oftest er). Er lidt uenig med dig i at håndsvingfjer og hale er slidt. Jeg synes de er meget "glossy" nemlig, og halen ser faktisk fældet ud synes jeg (glossy, mørkgrå farve og distinkte hvide områder), men igen - det kan nogle ungfugle også gøre. Dermed ikke sagt at jeg mener det er en adult fugl, men der er bare lidt karakterer jeg studser over. Det er dummeste er nok at jeg faktisk var på Blåvand Fuglestation i går og i dag uden at tjekke op på alderen i ringmærkningsbogen ;) Så vil da gerne stadig høre om, hvad fuglen blev alderbestemt til? :) /SSC
Rasmus Strack
4. dec. 2011 kl. 09:43
En fugl fra Norge set i samme tidsrum blev også fanget og nu er der svar på deres DNA. http://www.artsobservasjoner.no/artportalen/gallery/Image.aspx?rappsyst=0&obsID=8049738&imageID=227924
Andreas Bruun Kristensen
6. mar. 2012 kl. 19:40
Har netop modtaget mail fra Knud Jönsson vedr. fuglen. Han skriver: "Hej Andreas Jeg endte med at give gærdesangeren videre til Urban Olsson. Han var i København i efteråret og da viste det sig at han sammen med blandt andre Per Alström og Lars Svensson allerede var godt i gang med et meget detaljeret studie af hele gærdesangerkomplekset. Således tog han sig altså af sekvenseringsarbejdet og resultatet viser at det drejer sig om halimodendri, som yngler i Kazakhstan. Det er ifølge Urban den mest almindeligt forekommende af de østlige gærdesangertyper i Vesteuropa og han har også sekvenseret en fugl fra Norge og en eller måske flere fra UK. Han sagde yderligere at han regner med at indsende gærdesangermanuskriptet i løbet af nogle uger, og så bliver det spændende hvor mange gærdesangerarter der kommer ud af det? Indtil videre er fuglen fra Båvand altså DKs første veldokumenterede fund af Sylvia curruca halimodendri. Hvis du omtaler fundet, er det vigtigt at Urban Olsson bliver krediteret for arbejdet. Vi snakkes Knud"
Kent Olsen
20. jan. 2013 kl. 22:35
Den artikel Urban et al. har skrevet om gærdesangerne er netop blevet publiceret: her. Alle har mulighed for at læse abstract og gennemgå figurene, der i sig selv er ret interessante.

Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.

Annoncer