Beskrivelse: På ca. 80 m afstand så vi så en han-spurvehøg nærme sig, lavt, i høj fart. En håndfuld rødben og viber steg skrigende op over den, men sneppekliren forsøgte at undvige i en lav kurve som spurvehøgen imidlertid gjorde den efter, med ildevarslende nøjagtighed. Et øjeblik efter slog den kløerne i sneppekliren - vi kunne kun lige ane nogle få bevægelser inde i vegetationen. Efter få minutter steg høgen op med byttet hængende under sig, fløj med besvær et par meter i 2 meters højde og landede derpå igen - stadig var de to fugle næsten skjult af vegetationen, men i scop kunne man finde høgens gule øje derinde. Nu kunne vi dog iagttage, at den plukkede byttet; vi så dun og fjer flyve op fra stedet. Efter ca. 10 minutter kom en ræv luntende, fik tydeligvis færten af det friske blod og styrede målbevidst hen mod fuglene. Kort efter steg høgen op, ræven gik hen og begyndte at æde af byttet, gik nogle meter med det i flaben. Lagde det derpå fra sig, omhyggeligt virkede det som, og koncentrerede sig om et musehop der imidlertid ikke gav gevinst. Så tog den igen byttet og spadserede direkte hen imod os og videre ud i området...
Historisk billede. Hvor tit har vi ikke stået ved et hit og fablet om, hvor vildt det ville være, hvis nu der kom en vandrefalk eller høg og tog rariteten for næsen af dem, der ikke var kommet frem endnu. I det mindste ventede spurvehøgen flere dage inden den tog sneppekliren.
Forfængelighedens pris fristes jeg næsten til at spørge?
Den burde have rettet sin opmærksomhed på den omgivende natur i stedet for at posere for fotograferne.
Ja, det er i sandhed svært at være en celeb/vip.
Tja ... Det var måske synd at sige, at sneppekliren ligefrem poserede for fotograferne; den krøb hovedsagelig ind og stod i læ af de høje tuer, og kunne i lange perioder overhovedet ikke ses fra vejen. Undertiden kom den dog frem i korte perioder og nippede lidt i dyndet – vi var dog på et tidspunkt så heldige at se den svømme, en svømmende svømmesneppe!, da den ad vandvejen, forholdsvis langsomt forcerede en af de brede kanaler. Jeg fik nogle mådelige billeder af den, hvor den synes at ligge temmelig dybt i vandet.
Nej, havde den bare valgt samme strategi som f.eks. rødbenene og viberne på stedet: de søgte straks op over høgen og valgte ikke det fatale forsøg på en flugtvej i ½ meters højde.
Vh/Peter
I "Nyt fra udlandet" her på Netfugl er der faktisk en hel række eksempler på sjældne fugle der er blevet taget, ofte netop af spurvehøg. Se http://netfugl.dk/forum.php?id=thread&forum_id=14&thread_id=10111
Hej Thorkild –
min pointe er såmænd bare, at fuglen netop ikke poserede i går mens vi var der. Og at den heller ikke poserede, da høgen kom. Høgen spottede den inde i vegetationen. Og den korte, af høgen nærmest synkront afstemte jagtscene startede.
Hvad sneppekliren ellers har gjort i de foregående dage, kan enhver forvisse sig om ved at studere billederne.
Vh/Peter
Stig - Nu er det jo sådan at mange af historierne er vandrehistorier (ornitter er gode til at fortælle historier når vi er samlet). Med sneppekliren er der syn for sagen og billeddokumentation, hvilket gør historien helt vild og enestående.
Det er ikke en selvfølge, omend sandsynligt, at den Langnæbbede Sneppeklire nogensinde er sat sine fødder på amerikansk grund. Arten har en en udbredelse på den sibiriske tundra (f.eks. i Kolyma-området), der fuldt svarer til udbredelsen på amerikansk tundra.
God pointe, Bent. På den anden side kan man sige at det er en art som er knyttet til det nordamerikanske kontinent, da hele ynglebestanden i det nordøstligste Sibirien trækker tilbage via Alaska og overvintrer i det sydlige USA og i Mexico sammen med ynglebestanden fra den amerikanske tundra. Så hvis man ser en fugl i maj har den vel nærmest med garanti været i USA i vinters. Det havde været noget andet hvis det var om efteråret.
Så "Amerikanersøen" holder stadig!
Betragtes arten i sin helhed, er det ganske rigtigt at selv den sibiriske bestand overvintrer på det amerikanske kontinent. Det var derfor jeg skrev ... omend sandsynligt ... Men i lighed med Stribet Ryle dukker der individer op i Skandinavien om efteråret, hvor det mistænkes, at de kommer direkte fra ØST. Og det er vel også det du tænker på, når du skriver: "Det havde været noget andet hvis det var om efteråret." Hvis en efterårsfugl IKKE har været i Amerika, kan den vel også dukke op i DK om foråret stadig uden at have været i Amerika. Iøvrigt kan du vel næppe mene: "Så hvis man ser en fugl i maj [i DK] har den vel nærmest med garanti været i USA i vinters." Du må mene efterår snarere end vinter, eftersom det mest sandsynlige stadig er, at fuglen er blæst over Atlanten om efteråret, og derefter trukket mod syd i den forkerte verdensdel, og mod nord igen om foråret. Så Yankeesøen går vel an.
En DOWITCHER !
Ja, en del Kort- og Langn. SNEPPEKLIRER trækker
langs d. n.amr. østkyst mod Florida og Golfen,
hvorfra V-EU er mindre fjernt.
_______________________________
Den hvide mand tyndede godt ud i dem. Griscom
skriver i 1923 (Birds of the N.Y.C. Region),
at de tidligere var ABUNDANT ved New York, men
ligesom Isl. Ryler aftog betydeligt pga deres
'excessive tameness' og den hvide mands bort-
skydning - 'slaughter'!
De nordamerikanske vadefugle fik i vid udstrækn.
anglo-amerikanske artsnavne, jfr. Plovers og
Sandpipers. Indiansk var en undtagelse i takso-
nomien.
Men:
De irokesiske 'Nationer' i N.Y. State området,
besøgtes i 17- og 1800-tallet af pionerer som
BARTRAM og AUDUBON.
Det skyldes formentlig dhrr's samtaler med
indianerne, at IROQUOIS betegnelsen for Sneppe-
klirer senere adopteredes som :
'DOWITCHER'.
PS: Det danske 'Mallemuk' stammer fra
Holland, ikke Grønland, tyvärr.
Yours ................ C.
Ja, det er en fantastisk historie. Jeg tror, at det skyldes at det er en veldokumenteret historie i flere afsnit, som hver især er usædvanlige, hvor det hele får en dramatisk afslutning: Fuglen kommer langvejs fra men opdages; trods langsvejs fra bliver fuglen en del af stedet og ses af flere; den bliver dog ikke mere del af stedet end at den begår en fejl når spurvehøgen kommer; den slås af høgen; den tages af ræven - hvilket også foreviges så der findes billeder af fuglen både før og efter den tages.
Til sammenligning var der næsten samtidigt en Hvidhalset Fluesnapper, som var blevet kørt over i København. Den blev fundet, bestemt, indleveret på Zoologisk Museum og fotograferet. Set med museale øjne er det måske en ligeså fantastisk historie, men set med skåderøjne er historien om høgen, ræven og sneppekliren på landet bedre end historien om bilen, ornitologen og fluesnapperen i byen.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Fuglen ses her svømmende over til det sted, hvor den senere blev taget.
(Der findes ikke andre eksempler på denne adfærd i Galleriet - hvis fotoet er for ringe, sletter jeg det skyndsomst!)
vh/Peter
Beskrivelse: Videfotografen Flemming Ahlmann med udstyret på plads i Sneppeklireland på Hegnsvej i Lille Vildmose med udsigt til Høstemark Skov i baggrunden.
Der kunne observeres tre Kongeørne, Fiskeørn, Rød Glente samt flere Traner i luften, mens Sneppekliren var på plads.
Uploadet 2010-05-05
Publiceret
2010-05-05
2081
Kommentarer
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Ja, Fremragende billede :
SMUK fugl (kombi Kobbersn. og Bekkasin?)
i herligt lys og MILJØ!
Lidt nostalgi vedr. sm. i vinterpåklædning
på 'Det Inddæmmede' på Amager anno 1960:
Efter regn og tåge d. 17. Nov.(!) klarede det
op ved frokosttid, og BLUME og følge vandrede
ind over vidderne.
Ud over ca. 3000 Hjejler, 1 Db. bekk., 45-50
Bjerglærker og 1 Mosehornugle sås og hørtes så
Lnb. Sneppeklire, i opfløj sammen med Krikænder,
og stejlt op og ned som Bekkasin.
Noterede stemmen som 'pit el. tit'.
Derefter kunne vi 'gå på vandet'! Jeg mener,
at PER SCHIERMACKER og BØRGE PALM stod for
ID.
SØREN, tak for lunt og frodigt billede,
VH .......... C.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Tusind tak for Jeres kommentarer!
Det er en spændende vejrsituation med al den sne vi har fået, og det giver nogle lidt anderledes billeder. Belysningen er ofte en lidt større udfordring, men når det lykkes, så er der mange flotte stemninger, der venter på at blive indfanget i søgeren..
Flere billeder af isfuglen kan ses her.
Bedste hilsner, Søren
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.