Morten Bentzon Hansen d. 25. okt. 2022 kl. 09:31
Sidst opdateret af:
Morten Bentzon Hansen d. 30. okt. 2022 kl. 21:04
Billedet er taget af Birthe Lindholm Pedersen, men hvad hedder arten på dansk?
Denne gang tager Netfugl et kig på den nye navngivning af
bynkefuglene. Umiddelbart er der ikke det store at komme efter i dansk
kontekst, men der er dog én art, der lever en omskiftelig tilværelse og det er Stejnegers
Bynkefugl.
Fuglen er opkaldt efter nordmanden Leonhard Hess Stejneger
(1851-1943), der udover at være ornitolog også var en anerkendt herpetolog, hvor Stejneger primært havde sidstnævnte som sit virke i USA. Ud over et par fuglearter har Stejneger
også fået padder, krybdyr og pattedyr opkaldt efter sig.
Stejnegers Bynkefugl er dejlig let at forholde sig til, da
det videnskabelige navn er Saxicola stejnegeri. Endvidere hedder arten Stejnegerschwarzkehlchen
på tysk og Stejneger’s Stonechat på engelsk.
Men det er noget helt andet i Danmark.
I navneudvalgets publikation fra 2018 omhandlende Vestpalæarktiske Fugle, da blev Saxicola maurus stejnegeri omdøbt til Japansk Bynkefugl. Et navn som flere var ved at vænne sig til og vi var vel også ved at vænne os til, at ubestemte bynkefugle fra øst var Sibirisk Bynkefugl/Japansk Bynkefugl.
Uddrag fra 2018
udgaven af Vestpalæarktiske Fugle. Bemærk i øvrigt, at Stejnegers Bynkefugl her
kaldes Japanese Stonechat. Det kan ikke være et navn, der er særligt anvendt.
Japansk Bynkefugl er nu gået i graven og findes ifølge den
seneste udgave ikke længere, da Navneudvalget nu kalder arten for
Bjergbynkefugl.
Og med alt respekt for navneudvalget arbejde, så er det bare
uheldigt, at arten skifter navn så hurtigt. Landets første fund hed i SU-rapporten Stejnegers
Bynkefugl. Landets andet fund hed i SU-rapporten Japansk Bynkefugl. Hvad mon landets tredje fund kommer til at hedde?
Om Navneudvalget holder fast i Bjergbynkefugl eller om den i
næste opdatering hedder Amurbynkefugl vil tiden vise. Men indtil videre hedder
den Stejnegers Bynkefugl på Netfugls lister.
Og når alt det så er skrevet, så skal vi alle nok bare glæde os over, at vi aldrig skal diskutere racer på afrikanske bynkefugle med tyskerne!
Morten skriver: 'Umiddelbart er der ikke det store at komme efter i dansk kontekst', Der er jeg dog ikke helt enig.
Og Morten fortsætter: 'men der er dog én art, der lever en omskiftelig tilværelse og det er Stejnegers Bynkefugl.'
Navnegruppen kalder nordmandens bynkefugl for 'Bjergbynkefugl'. Hvorfor? Mon det er fordi Norge er fyldt med bjerge? Nej. det kan ikke være årsagen, i så fald ville nordmandens bynkefugl blive kaldt 'Fjeldbynkefugl'. Så i den resterende del af 'festen' må vi søge en anden forklaring.
Som nævnt af Morten udgav Navnegruppen i 2018 en liste over 'Vestpalæarktiske Fugle' [link i blå skrift], hvor Saxicola maurus stejnegeri blev omdøbt til Japansk Bynkefugl. Morten gengiver et uddrag fra Navnegruppens liste fra 2018, hvor arten Saxicola maurus kaldes Eastern Stonechat Sibirisk Bynkefugl, og i alt 4 racer som kaldes: hemprichii, intet engelsk navn, Kaukasus-bynkefugl; variegatus, intet engelsk navn, Steppe-bynkefugl; nominate maurus, Eastern Stonechat, Sibirisk Bynkefugl; Saxicola maurus stejnegeri: Japanese Stonechat, Japansk Bynkefugl. Hvorfor mon stejnegeri har et engelsk navn, men ikke hemprichii og variegatus?
Morten kan åbenlyst noget, jeg ikke kan, for hvis jeg trykker på ovennævnte link 'Vestpalæarktiske Fugle' kommer jeg ind til et dokument på 72 sider (Vestpalæarktiske Fugle, af Jon Fjeldså, Svend Rønnest og M. Behnke-Pedersen). Dette dokument har kun 3 racer under Saxicola maurus; Saxicola maurus stejnegeri nævnes overhovedet ikke.
Hvorfor kalder Navnegruppen nu (2018) stejnegeri for 'Japansk Bynkefugl'. Stejnegeri har godt nok et sted i Japan som typelokalitet, men det er oplagt, at Navnegruppens danske navn 'Japansk Bynkefugl' er en oversættelse af 'Japanese Stonechat', som Navnegruppen angiver at være det engelske navn. Besynderligt er det derfor, at IOC i 2020 - efter min opfattelse på et tyndt grundlag - ændrede navnet for stejnegeri fra 'Stejneger's Stonechat' til 'Amur Stonechat'. Jeg har svært ved at tro, at IOC i så kort en periode (2014-2020) har haft 3 forskellige navne på stejnegeri: Japansk Stonechat, Stejneger's Stonechat og Amur Stonechat.
Navnegruppen har nu valgt at kalde Saxicola stejnegeri for 'Bjergbynkefugl'. Ikke noget godt valg. Der er mindst 2 taxa, hvor det ville være mere rimeligt at bruge navnet Bjergbynkefugl. Måske har Navnegruppen valgt at kalde stejnegeri for Bjergbynkefugl fordi arten i Japan i stor udstækning yngler i bjerge. Også uden for Japan yngler arten i bjerge. Men arten har et kæmpestort udbredelsesområde, og den er meget for almindelig i lavlandsområder til at retfærdiggøre navnet 'Bjergbynkefugl'. Jeg har set mange stejnegeri på yngleplads primært i det manchuriske område. Jeg har haft arten i begge bjergkæder, Great Khingan og Little Khingan, flest i sidstnævnte bjergkæde. Men de kan ikke måle sig med de mange, jeg har set i lavlandsområder i Ussuri-området, hvor især 2 områder 300-350 km fra hinanden havde mange ynglende. Det nordlige område ved den meget lille og meget nye by Honghe ligger ret tæt på det sted (i Rusland) hvor Ussuri-floden løber ud i Amur-floden. Her er det en almindelig ynglefugl, og jeg har set mange både urolige, fugle med føde i næbbet, og en udfløjen unge. Stedet minder på mange område om Kalvebod Fælled (Vestamager). Der er dog ingen skydehøje, så terrænet er endnu mere fladt end Vestamager.
Det sydlige område var ved nordlige del af Lake Khanka meget tæt på den russiske grænse. Vi måtte aflevere vores pas, inden vi fik lov til at gå ud på de vidtstrakte enge. Også her var det en almindelig ynglefugl, hvor jeg så mange urolige og 1 par med mindst 4 udfløjne unger (ægte plettede juvenile), med direkte udsigt til tårne med grænsevagter i baggrunden.
Jeg har endvidere set stejnegeri ved Kolyma-floden (Sibirien) noget højere oppe end deltaet. Ingen af disse områder kan betegnes som bjerge, der er snarere tale om flodsletter.
IOC kalder således som nævnt Saxicola stejnegeri for 'Amur Stonechat'; svenskerne kalder arten: Amurbuskskvätta. Amur er jo ikke ligefrem i nærheden af centrum for artens kæmpestore udbredlsesområde (i yngletiden), men det er dog nærmere end Japan. Ville man tættere på centrum af udbredelsesområdet kunne den kaldes 'Yakutbynkefugl'. Jeg vil dog foretrække Stejnegers Bynkefugl.
Navnet 'Bjergbynkefugl' ville være markant bedre anbragt, hvis det var navnet på Saxicola maurus przewalskii som Navnegruppen kalder 'Kinesisk Bynkefugl'.
Navnegruppen kalder Saxicola insignis for 'Sorthovedet Bynkefugl'. Den kunne også kaldes 'Bjergbynkefugl'. Jeg synes dog, at den burde hedde 'Mongolbynkefugl'. At kalde insignis for 'Sorthovedet Bynkefugl' er uforståeligt, eftersom 2/3 af alle bynkefugle-arter har sort hoved. Det er snarere den hvide strube der er karakteristisk for arten. Hvis man vil fastholde forbindelsen til det sorte hoved, havde 'Hættebynkefugl' været en oplagt valgmulighed.
I det følgende vil jeg stikke hånden direkte ned i en hvepserede, eller røre ved brandvarm kartoffel.
Saxicola maurus har 2 racer der tilsammen dækker nordsiden, vestsiden og sydsiden af Det Kaspiske Hav. Racerne adskilles af Kaukasus-bjergene. Den nærmeste kontakt til hinanden er omkring Baku.
Den nordlige race, Saxicola maurus hemprichii, er truffet 2 gange i Danmark, og 2 andre fund er enten denne race eller nominatracen. Den sydlige race,Saxicola maurus variegatus, er ikke truffet i Danmark.
For den nordlige race (ssp. hemprichii) angiver Navnegruppen det danske navn som 'Kaukasus Bynkefugl' (andre DOFgrupper kalder den Kaukasusbynkefugl) og det tyske navn som 'Kaspischwarzkehlchen'. For den sydlige race (ssp. variegatus) angiver Navnegruppen det danske navn som 'Steppe Bynkefugl', og det tyske navn som 'Kaukasusschwarzkehlchen'.
Men det er den nordlige race, ssp. hemprichii (ikke den sydlige, ssp. variegatus) der findes på steppen. Man kan være krakilsk og påstå, at ingen af de 2 racer findes i Kaukasus, eller modsat at begge racer findes i Kaukasus. Under alle omstændigheder er der tale om den ekstremt østlige del af Kaukasus. Typelokaliteten for den sydlige race (ssp. variegatus) ligger ret tæt på Baku på den sydlige skråning af Kaukasus. Den nordlige race (ssp. hemprichii) har typelokalitet i Afrika.
Lars Svensson et al. har skrevet 'Taxonomy and nomenclature of the Stonechat complex. Saxicola torquatus sensu lato in the Caspian region' (kan læses på nettet). Der er et fælles udbredelseskort for de 2 racer. Nærlæser man kortet ser det ud som ssp. hemprichii direkte undgår at komme for tæt på Kaukasus. Bjergkæden er tydeligvis en barriere.
Sandsynligheden for at de danske fund af 'Kaukasus Bynkefugl' er fra Kaukasus er uendelig lille, mens sandsynligheden for at de er fra steppen nord for Kaukasus er uendelig stor.
Herefter om Afrikansk Bynkefugl.
Som bekendt var både vor hjemlige rubicola og maurus tidligere racer af Saxicola torquatus. Den oprindelige torquatus er nu delt i flere arter, således at Saxicola torquatus nu er reduceret til en art udbredt i Afrika syd for Sahara (med Madagascar og en ø i Comorerne; en af racerne findes dog i og nær Yemen). Den reducerede art (med 14 racer) kalder Navnegruppen for 'Afrikansk Bynkefugl', hvilket bestemt er i orden. Den har tilsvarende navne på svensk og engelsk. Men det er absolut ikke i orden at kalde nominatracen for 'Afrikansk Bynkefugl', eftersom denne race kun har et mindre udbredelsesområde i det sydligste Afrika. Den er tæt på at være endemisk for South Africa. Racen Saxicola torquatus stonei har et markant større udbredelsesområde.
Tak Bent. Der skulle være linket til den rette version. Det burde også være denne: Vestpalæarktiske Fugle
Taxonomy and nomenclature of the Stonechat complex. Saxicola torquatus sensu lato in the Caspian region findes HER.
Opdareret af: Morten Bentzon Hansen - 2022-10-30T21:13
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.