Morten Bentzon Hansen d. 16. sep. 2022 kl. 08:29
Sidst opdateret af:
Morten Bentzon Hansen d. 16. sep. 2022 kl. 08:51
Rødrygget Svale? Rødnakket Svale? Centralasiatisk Svale? Fotograf: Anders Espenhain Sørensen - Netfugls Galleri
I Juli 2022 annoncerede DOF, at 30.938 fugle har fået danske navne. Et imponerende arbejde, men måske heller ikke helt uproblematisk i forhold til de gængse navne, dansk ornitologi bruger i dag.
Når vi ser en Rødrygget Svale i dag, så kalder vi den Rødrygget Svale.
Men ifølge den nye navngivning har de rødryggede svaler, som vi ser i DK ændret navn til Rødnakket Svale, da den race vi ser i Danmark er Cecropis daurica rufula.
Rødrygget Svale 28.04.2016, Novrup Grusgrav, Esbjerg, Danmark. Fuglen er af racen C. d. rufula og derfor en Rødnakket Svale ifølge den nye navngivning. Fotograf: Hans-Henrik Bay - Netfugls Galleri
Når vi så en sjælden gang får besøg af en af østlige rødryggede svaler af racen daurica/japonica, så er der tale om Rødrygget Svale/Centralasiatisk Svale.
Forvirrende? Helt sikkert. Det bliver nu ”spændende” at se, hvorvidt DOF og DOFbasen følger trop i forhold disse nye navne og omdøber de europæiske rødryggede svaler til Rødnakket Svale.
I øjeblikket kan man i DOFbasen kun indtaste Cecropis daurica, hvorfor Rødrygget Svale er korrekt. Men beslutter DOFbasen sig for at kunne raceangive de rødryggede svaler, så får vi navnelegen.
Herunder ser I et udklip fra excelfilen med 30.938 navne
Hej Morten og andre.
Spændende problemstilling… al den stund, at vi jo generelt er ‘vokset op’ med at original navne også er lig med originale arter… ikke ssp. Personligt er jeg ikke tilhænger af en nomenklatur der her indikerer 8 arter. Det skaber ikke umiddelbart mere klarhed. Men måske er det bare et spørgsmål om vane med at orientere sig i det fulde latinske navn
Da man forventer splits inden for denne art kan det måske være klogt at vi er forberedt.
Morten har skrevet et indlæg, hvor han spørger om det hedder Rødnakket Svale eller Rødrygget Svale. Begrænset til den danske liste kunne der skrives 25-30 lignende historier. Ved de fleste er dog rimelig nemt at gætte, hvilken art der gemmer sig bag racenavnet, f. eks. Gibraltarhusrødstjert og Vesteuropæisk Kirkeugle, men hvilke arter gemmer sig bag Nordasiatisk Præstekrave, Grovnæbbet Træløber, Yunnanpiber og Ørkendværgsejler. Dette skyldes Navnegruppens 'politik' om at artsnavnet, med en del undtagelser, 'tilhører' nominatracen. Denne 'politik', som efter min opfattelse er fuldstændig forfejlet, er årsag til deciderede fejl, fuldstændige groteske tilfælde samt at Navnegruppens medlemmer har skudt sig selv i foden.
Arten Islandsk Ryle har 6 racer, hvoraf de 2 (ssp. islandica og nominatracen canutus) er almindelige i Danmark. De 4 andre findes ikke i Europa. Racen islandica ALENE er skyld i, at arten hedder Islandsk Ryle. Man kunne derfor fristes til at tro, at RACENAVNET for ssp. islandica er 'Islandsk Ryle', men nej, den kaldes 'Baffinryle'. Derimod hedder nominatracen canutus, som ikke har noget som helst med Island at gøre, 'Islandsk Ryle'.
Iflg. Navnegruppen er Tajgapiber på RACENIVEAU ikke på den danske liste. Arten Tajgapiber er delt i 2 racer: nominatracen hodgsoni som Navnegruppen kalder Tajgapiber, og ssp. yunnanensis som Navnegruppen kalder Yunnanpiber, hvilket jo ikke kan kaldes forkert. Det er derimod fuldstændig forkert at kalde nominatracen for Tajgapiber, eftersom den IKKE findes i tajgaen, det gør kun ssp. yunnanensis. Arten ændrede et stykke inde i 1980'erne (1984-1985?) navn fra 'Indisk Skovpiber' til 'Taigapiber' (som senere blev ændret til Tajgapiber). David Boertmann arbejdede på en ny udgave af 'Europas Fugle', og han bad DOFs daværende navneudvalg om at finde et nyt navn for Indisk Skovpiber. Jeg sad i 'maskinrummet', da ændringen blev vedtaget på et af navneudvalgets møder. To navne blev foreslået, 1) Sibirisk Piber, fordi arten på svensk hed (hedder) Sibirisk piplärka, og 2) Taigapiber nok fordi taiga var 'beslægtet' med skov. Det blev pointeret på mødet, at nominatracen i Himalaya og østpå ikke fandtes i tajgaen, men den fandtes jo heller ikke i Sibirien. Kun ssp. yunnanensis findes i tajgaen, og det er den race det må formodes at europæiske fund, herunder danske, tilhører.
Som nævnt ovenfor kunne der skrives 25-30 historier, der ligner Mortens historie om Rødrygget Svale og Rødnakket Svale. Det skyldes at 'filmen knækker' for Navnegruppen, når det er en anden race end nominatracen der findes i Danmark. Hvis vi forestillede os, at kun racenavne (Navnegrupppens) blev nævnt på den danske liste, ville man kigge forgæves efter velkendte navne som Korttået Træløber, Lille Præstekrave, Kirkeugle, Isfugl, Dværgfalk, Fyrremejse, Bjerglærke, Lundsanger, Husrødstjert, Tajgapiber, Hvidsisken, Hvidvinget Korsnæb, Lille Sejler og Gulgrå Værling. Man ville også kigge forgæves efter Steppeørn og Bleg Gulbug. De aktuelle racer af disse 2 arter kalder Navnegruppen 'Vesteuropæisk Steppeørn' (mon ikke det var en god ide at ændre det til Østeuropæisk Steppeørn) og 'Egyptisk Bleg Gulbug' (dette til trods for at nomintracen som ikke er på den danske liste, er endemisk for Egypten). Bevæger vi os ned blandt D-arterne arter, vil man kigge forgæves efter Lapugle, idet den kun findes i Nordamerika.
Som antydet ovenfor har navnegruppens medlemer også skudt sig selv i foden. Navnet Kortnæbbet Sneppeklire findes ikke hos Navnegruppen, som har tildelt arten et geografisk navn. Arten har 3 racer: ssp. caurinus, ssp. hendersoni og nominatracen griseus. De 2 sidstnævnte racer er som ynglefugle endemiske i Canada; førstnævnte race findes som ynglefugl primært i Alaska, men en lille del af bestanden yngler i Canada. Det ligger efter min mening således lige til højrebenet at kalde arten 'Canadisk Sneppeklire'. Og det er også navnet på den ene af racerne , nemlig ssp. hendersoni, som er den centrale race med en udbredelse der er større end de 2 andre tilsammen. Men nej, den går ikke, det er jo ikke nominatracen. Nominatracen griseus med en udbredelse hvor mindst 95% ligger i delstaten Quebec, kaldes 'Labrador Sneppeklire'. Ergo kaldes arten også 'Labrador Sneppeklire'.
En art går helt mod strømmen, nemlig Sølvmåge. Nominatracen som findes overalt i Danmark, kalder Navnegruppen 'Skandinavisk Sølvmåge', hvorimod ssp. argenteus, som knap nok kendes fra Danmark, kaldes 'Sølvmåge'.
Da Navnegruppen blev etableret i 1990erne hed vor hjemlige Sortstrubet Bynkefugl Saxicola torquata med typelokalitet i South Africa ved Cape Town. Det er utopi at tro at man havde Sydafrika i tankerne, da arten fik sit danske navn 'Sortstrubet Bynkefugl'. Det er en påmindelse om, at det danske artsnavn ikke nødvendigvis 'tilhører' nominatracen.
Da Navnegruppen startede i 1990'erne hed Gulddrossel Zoothera dauma, som har sin nominatrace i Himalaya og østpå. Blandt racerne var ssp. aurea, som findes i tajgaen og er truffet flere gange i Danmark. Da 'Gulddrossel' fik sit danske navn, havde man næppe hverken den ene eller anden race i tankerne. Man navngav bare en drossel som lejlighedsvis dukkede op i Europa, herunder Danmark. Da 'aurea' og 'dauma' efterfølgende blev delt i 2 arter, kunne Navnegruppen ikke finde ud af, at navnet 'Gulddrossel' selvfølgelig 'tilhørte' tajgaens 'aurea'. Navnegruppen har derfor kaldt den uaktuelle Zoothera dauma for Gulddrossel, og tajgaens Zoothera aurea blev i første omgang kaldt for Nordlig Gulddrossel (senere ændret til Tajga Gulddrossel).
På lignende måde er det min opfattelse, at navnet Rødrygget Svale 'tilhører ' den sydeuropæiske bestand, og således ikke nominatracen.
Opdareret af: Rune Sø Neergaard - 2022-09-26T09:58
Punkt 1
Nedlæg alle underarter de er noget systematisk rod. I andre grene af zoologien gør man hvad man kan for at nedlægge dem, I herpetologien er det art eller farvevariant. Inden for Iktyologien bruges underarter kun meget lidt, og der gøres et arbejde for at fjerne dem.
Punkt 2
Begrebs forvirringen mellem underart og "race", altså farvevariant er inden for ornitologien TOTAL. Nedlæg brugen af det misvisende udtryk race.
Så var det til at finde hoved og hale i hvad ting hedder og der ville ikke være debat om hvad ting nu hedder og ville være langt færre populærnavne at holde styr på. Vi skal huske på at populærnavne ofte kun har en levetid på 30-50 år så ændres de og med cirka 30.000 er der meget at holde styr på.
Bagsiden at denne forenkling vil være ret mange færre krydsmuligheder...
Og som det er nu må logikken sige at det hedder en rødnakket svale når der flyver en "rødrygget svale" forbi da rødnakket er det toneangivende populærnavn for den underart som besøger DK.
At kalde Rødnakket Svale for det toneangivende populærnavn for den underart som besøger DK, er det rene vrøvl.
Tak for din gennemgang Bent og for at tydeliggøre problemstillingen ved de nye navne. Jeg havde set enkelte af dem og det kunne jeg heller ikke forholde mig til.
Den gule sanger der for tiden gæster Agger er også en af dem, der har fået nyt navn af udvalget. Den hedder nu Gulhovedet Sanger, da Gul Sanger nu er Mangrove Warbler (Setophaga petechia)
Også for de Rødrygget Svaler har Navneudvalget lavet rod i den! At kalde Japonica racen for Centralasiatisk Svale og Daurica racen for Rødrygget Svale er direkte forkert. Det er Daurica der findes i Centralasien ikke Japonica. Daurica findes blandt andet i det nordlige Kina og Mongoliet. Japonica findes længere mod øst i Korea, Japan og det sydøstlige Kina. Når man nu alligevel er igang med at rette denne fejl, så kunne man holde fast i at "vores" Rødrygget Svale af racen Rufula beholder det navn vi alle bruger. Kære Navneudvalg det er en ommer!
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.