Morten Bentzon Hansen d. 20. jul. 2021 kl. 09:49
Sidst opdateret af:
Morten Bentzon Hansen d. 20. jul. 2021 kl. 10:42
"Tipmose-bynken". 18.10.2020. Nu er der kommet svar. Foto Birthe Lindholm Pedersen.
For få årtier siden havde langt de fleste feltornitologer næppe gættet, at genetiske analyser skulle komme til at spille en central rolle i kortlægningen af sjældne fugles forekomster. Det er ikke desto mindre blevet til en realitet i dag, hvor bestemmelsen af en ikke ubetydelig del af sjældne fugle bekræftes på baggrund af DNA-analyser.
Herunder præsenteres resultater af de seneste DNA-analyser af to interessante småfugle fra efteråret 2020 samt en sædgås fra vinteren/foråret 2021.
“Tipmose-bynken” var en stejnegers bynkefugl (Saxicola stejnegeri)
I forbindelse med Felttræf blev der den 13. oktober 2020 fundet en sibirisk/stejnegers bynkefugl (Saxicola maurus/stejnegeri) ved Tipmosen i Ho. Fuglen var stationær helt frem til den 24. oktober, hvilket betød at mange fik chance en for at nyde den. Kundskaben om bestemmelse af de to søsterarter og den aktuelle fugls udseende betød dog, at den eneste måde at nå frem til en artsbestemmelse var gennem en DNA-analyse. Det lykkedes heldigvis nogle ihærdige ornitologer, at få indsamlet ekskrementprøver fra fuglen. Prøverne er sidenhen blevet analyseret, og resultatet fra DNA-analyserne står nu klart; fuglen var en stejnegers bynkefugl (Saxicola stejnegeri).
Fundet er godkendt som landets andet efter en ringmærket fugl fra Gedser i november 2017, der ligesom Tipmose-fuglen blev artsbestemt på baggrund af en DNA-analyse af ND2-mitokondriegenet (Liebermann, Olsen, Collinson & Kauppinen 2018).
Sjældenhedsudvalget har i 2021 nedsat en arbejdsgruppe, som skal genbehandle samtlige danske fund af sibirisk/stejnegers bynkefugl. Dette initiativ sker som følge af, at den svenske Raritetskomité tidligere på året præsenterede deres nyligt udarbejdede kriterier for, hvad der som dokumentation kræves for, at fund af de to arter kan publiceres (Hellström & Waern 2021). Det kan du læse om HER.
Stejnegers bynkefugl (Saxicola stejnegeri) 1K han, Tipmose, Ho, 13. oktober 2020. Foto: Anders Odd Wulff Nielsen
Et fylogenetisk træ af DNA-sekvenser fra ND2-genet, som viser hvordan stejnegers bynkefuglen fra Ho (SM46) grupperer sig blandt referenceindivider af samme art og de nærmeste slægtninge. Tereza Senfeldova & J. Martin Collinson, University of Aberdeen.
Tornskaden fra Bredfjed bekræftet som turkestantornskade
Den 8-9. november 2020 rastede en interessant tornskade ved Bredfjed på det sydlige Lolland. Det stod hurtigt klart, at det drejede sig om en isabellatornskade (Lanius isabellinus) eller turkestantornskade (Lanius phoenicuroides).
Ved nærmere granskning blev det tydeligt, at fuglens dragtkarakterer passede bedst med turkestantornskade. Det skrev Henrik Haaning Nielsen en artikel om, som kan læses HER.
Turkestantornskade har for nyligt fået artsstatus, efter at have været betragtet som underart af isabellatornskade. Denne ophøjning bunder blandt andet i, at turkestantornskade adskiller sig genetisk markant fra isabellatornskade. Interessant er det at turkestantornskade ikke afviger fra rødrygget tornskade (Lanius collurio) på mitokondrie-DNA niveau, selvom rødrygget tornskades dragt adskiller sig markant fra turkestantornskade såvel som isabellatornskade.
Imidlertid blev der også indsamlet ekskrementprøver fra Bredfjed-tornskaden, med henblik på en DNA-analyse. Ganske som forventet grupperer fuglen sig med referenceindivider for turkestantornskade og rødrygget tornskade baseret på en DNA-sekvensanalyse af cytB-mitokondriegenet, adskilt fra isabellatornskade.
Fuglen er nu godkendt af Sjældenhedsudvalget som 2K+ hun turkestantornskade. Dermed det andet danske fund efter et fund fra Anholt i juni 1994. Der er fortsat ingen godkendte fund af isabellatornskade i Danmark, på trods af adskillige fund i vores nabolande og i resten af Europa.
Turkestantornskade 2K+
hun, Bredfjed, Lolland, 8. november 2020. Foto: Mikkel Holck
Et fylogenetisk træ af DNA-sekvenser fra cytB-genet, som viser Bredfjed-tornskadens (Li28) gruppering blandt artens nærmeste slægtninge. Bemærk at fuglen grupperer sig blandt referenceindivider for henholdsvis turkestantornskade og rødrygget tornskade, adskilt fra isabellatornskade. Tereza Senfeldova & J. Martin Collinson, University of Aberdeen.
Gåsen fra Utterslev Mose bekræftet som tajgasædgås
Den 4. januar 2021 blev en sædgås fundet i selskab med grågæs ved Utterslev Mose i København. Den blev hængede på lokaliteten helt frem til den 1. maj. Fuglen var i begyndelsen genstand for en del debat fordi den viste et mix af karakterer, som skabte tvivl om dens artstilhørsforhold. Til eksempel viste den et næb med en lille orange plet, som det ofte ses hos tundrasædgås (Anser rossicus). Det er imidlertid kendt, at nogle tajgasædgæs (Anser fabalis) netop viser en lille orange næbplet. Dertil passede fuglens store størrelse (som grågås) og dens lange næb bedst på tajgasædgås.
En DNA-analyse af fuglens mitokondrie-DNA har bekræftet at fuglen var en tajgasædgås.
Tajgasædgås, Utterslev Mose, 5. januar 2021. Foto: Birger Lønning
Et fylogenetisk træ af DNA-sekvenser fra kontrolregionen i mitokondrie-DNA, der viser tajgasædgåsens (AFA04) genetiske gruppering. Tereza Senfeldova & J. Martin Collinson, University of Aberdeen.
En stor tak skal lyde til Tereza Senfeldova & J. Martin Collinson, Institute of Medical Sciences, University of Aberdeen samt Lone W. Therkelsen og Sakari Kaupinnen, Center for RNA Medicin, Aalborg Universitet for udførelse af DNA-analyser fra de indsamlede ekskrementer.
Referencer:
Liebermann, A. H., Olsen, K., Collinson, J. M. & Kauppinen, S. 2018: Første fund af stejnegers bynkefugl i Danmark. Fugleåret 2017: 134-136.
Hellström, M. & Waern, M. 2021: Vitgumpad buskskvätta och amurbusksvätta – Raritetskommitténs granskning av de svenska fynden.
Netfugls billeder af turkestantorskaden ses HER.
Netfugls billeder af den stejnegers bynkefugl ses HER.
Skulle nogle ligge inde med flere billeder af de omtalte fugle, så modtager Netfugl dem gerne. Fotos af stejnegers bynkefugl og turkestantornskade vil blive knyttet til fundet på DK-listen.
De to danske fund af stejnegers bynkefugl ses HER i DK-listen
De to danske fund af turkestantornskade ses HER i DK-listen
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.