Morten Bentzon Hansen d. 10. feb. 2021 kl. 19:19
Sidst opdateret af:
Morten Bentzon Hansen d. 14. sep. 2021 kl. 17:37
En af de aktuelle fugle. Denne er fra Mossø 2. februar 2021. Foto: Kis Koel - Netfugls Galleri
I denne tid, hvor frosten for alvor sætter ind og mange af vandfuglene samles i opståede våger sammenholdt med at der indtil videre er fundet tre Halsbåndstroldsænder i det jyske, er det nærliggende at genbesøge arkiverne for at lære mere om landets første fund af Halsbåndstroldand. En fugl der blev fundet af Bertel Bruun.
HALSBÅNDTROLDAND (Aythya collaris) IAGTTAGET VED SKÆLSKØR VINTEREN 1963 - af BERTEL BRUUN
Vinteren 1963 var karakteriseret ved et ret udbredt isdække langs de danske kyster. Der samledes derfor store mængder svømmefugle i de sjællandske havne, som var isfrie. Dette var også tilfældet i Skælskør Havn. Her foretog jeg regelmæssige og hyppige optællinger af de fugle, der fandtes i vågen. Grundet strømmen fra noret til fjorden er vågen her ret stor, strækkende sig ca. 1.000 m ud i noret.
Den 16. marts 1963, kl. 12.15-12.35 opholdt jeg mig i en have, som stødte ned til vågen. Vejret var lidt tåget, overskyet med en sigtbarhed på ca. 1.000 m. Min opmærksomhed blev straks fanget af en Troldande-lignende fugl med en forholdsvis lys fjerdragt. Med 10 X 50 kikkert iagttog jeg fuglen nøjere, og min beskrivelse af fuglen var følgende (nedskrevet umiddelbart efter iagttagelsen): "størrelse og proportioner som Troldand (Aythya fuligula). Hovedform karakteristisk med højt midteparti (theca). Næb: sort spids, derefter lille lyst bånd, mørkt gråblå basis. Hoved: lidt utydelig hvid øjenring plus øjenstribe, lys (flødehvid) omkring næbrod, især nedadtil gående jævnt over i en temmelig lys gråbrun farve, som var grundfarven i fuglens fjerdragt. Iris mørkebrun. Lys bug. Tydeligt mørkere ryg. Undergump brun. Vingebånd sås ikke. Hovedindtrykket væsentligt lysere end Troldand".
Særlig påfaldende var den fra Troldand afvigende hovedform og den ret karakteristiske ansigtstegning.
Jeg mente (uden at kunne konsultere nogen litteratur på stedet), at det måtte dreje sig om en hun eller ungfugl af Halsbåndtroldand (Aythya collaris), hvilken art jeg er fortrolig med fra mine ophold i U.S.A., hvor arten optræder nogenlunde som Troldand her.
Jeg forsøgte efter at have iagttaget fuglen i ca. 10 minutter at få den til at flyve op, men den svømmede blot sammen med Troldænderne længere ud i vågen. Næste dag forsøgte jeg igen at få fuglen at se, men den lod sig ikke finde. Da isen var usikker, lod en nøjere undersøgelse af vågen sig ikke gennemføre. Jeg var alene ved iagttagelsen.
På samme dag opholdt der sig 1.000 Troldænder, 5 Taffelænder (Aythya ferina) og 20 Bjergænder (Aythya marila) i vågen, så direkte sammenligning med disse arter var umiddelbart mulig. Der findes adskillige Troldænder af afvigende farvetone, men hovedfaconen og den mørke iris (på dette tidspunkt havde alle Troldænder gul iris) udelukkede, at der kunne være tale om denne art. Hoved- og næbform udelukkede ligeledes Taffeland og Bjergand. Størrelse, næbfarve (det sorte ikke begrænset til neglen), hovedfacon og undergump udelukker Hvidøjet And (Aythya nyroca).
Hvor det således ubesværet kan udelukkes at have drejet sig om en af disse arter, stiller sagen sig lidt anderledes, hvad angår hybriderne imellem de forskellige Aythya-arter. Disse former gennemgår GILLHAM, HARRISON & HARRISON, og det er dem muligt at opstille 6 forskellige former. Ingen af disse former, som er beskrevet, svarer dog til den sete fugl, selvom der er visse lighedspunkter med den såkaldte "BAER's Pochard type", en hybrid mellem Troldand og Hvidøjet And. Dog svarer dragtens udseende langt bedre til en hun (eller ungfugl) af Halsbåndtroldand.
En måneds tid efter min iagttagelse havde jeg lejlighed til at gennemgå skindene af hunner og ungfugle af Halsbåndtroldand på British Museum (sådanne skind findes ikke på Zoologisk Museum i København) og her kunne blandt andet den karakteristiske ansigtstegning og hovedform tilfulde verificeres.
Der er således næppe tvivl om, at det har drejet sig om denne art. Desværre blev fuglen ikke nedlagt, så enhver tvivl om bestemmelsens rigtighed kunne udelukkes.
I Europa var arten indtil 1963 truffet i England to gange (januar 1801, marts 1955), men i dette år blev den iagttaget i England i såvel januar som oktober/november.
Danmarks seneste fund af Halsbåndstroldand og potentielt nummer 21 for landet. Slivsø 10. februar 2021. Foto: Gerda Bladt
Siden det første danske fund i 1963 er der til og med 2020 kun godkendt 18 fund i Danmark. Dette lyder ikke af meget i lyset af, at arten har ”været almindelig” i de senere år. En af grundene til dette er naturligvis, at flere af fundene har været langtidsstationære, men også returnerende, fugle.
Bedst kendt i den henseende er den nordsjællandske fugl, der første gang dukkede op i januar 2013 og siden dengang er set hver vinter. Men noget tyder på, at det måske er et overstået kapitel, da fuglen ikke er set siden november 2020.
Men ud over de langtidsstationære og tilbagevendende fugle, så var 2020 også det bedste år nogensinde for arten, idet der blev set 5 fugle i Danmark. Ud over de gamle kendinge fra Nordsjælland og Skjern Enge, så drejede det sig om en fugl ved Nørreballe Nor på Langeland, en fugl ved Hornbæk Enge i det midtjyske samt en fugl ved Søholm Engsø på Sjælland. De to sidstnævnte er godkendt af SU, men hverken fuglen fra Nørreballe Nor eller de to tilbagevendende Halsbåndstroldænder er sendt til behandling hos SU.
Med indtil videre 3 fund i 2021, så er 2021 allerede det næstbedste år for Halsbåndstroldand i Danmark.
Den langtidsstationære og tilbagevendende fugl fra Nordsjælland. Er den nu forsvundet? Lille Kalv, Furesøen 18. februar 2017. Foto: Helge Sørensen - Netfugls Galleri
Sjælland er topscorer med 5 fund og med det aktuelle fund ved Mossø, så tangerer Århus-regionen Sjælland. Sønderjylland har dags dato fået sit første fund, så de tilbageværende regioner uden fund af Halsbåndstroldand er Ribe, Møn og Bornholm.
Bliver fundene fra Nørreballe Nor, Mossø og Slivsø godkendt som nye fugle, så vil landets total være på 21 fugle.
Til sammenligning har Norge mere end dobbelt så mange fund som Danmark, idet der til og med 2019 er registreret 52 fund. Men i lighed med Danmark, så er arten blevet mere almindelig i de senere år:
Fordelingen af de norske fund af Halsbåndstroldand. Med hele 29 fund i 2010’erne står de for mere end halvdelen af de norske fund. Kilde: Norgeslisten
Hvor de danske fund primært er i vintermånederne, så er mønsteret lidt anderledes i Norge, hvor især april, maj og oktober der de primære måneder for Halsbåndstroldand i Norge.
Månedsfordelingen af de norske fund af Halsbåndstroldand. Kilde: Norgeslisten
Også Sverige er væsentligt foran Danmark. Sverige havde sit første fund i 1975 og i 2006 blev arten taget af deres SU-liste. På det tidspunkt havde der været ca. 32 fund af arten. I dag er vurderingen, at der har været omkring 59 fund i Sverige siden 1975.
Sverige første fund var en tilbagevendende fugl, der blev set omkring Norrköping, Östergotland i perioden fra 1975 til 1982. En svensk fugl fra Blekinge fra 1981 til 1988 passer også fint med den returnerende og langtidsstationære nordsjællandske fugl.
Til sammenligning havde Finland deres første fund i 1989. Til og med 2017 er der 22 fund i Finland, hvorfor de således også har overgået Danmark. Interessant nok, men måske ikke så overraskende, så ligger alle Finlands fund i perioden fra 25. april til 30. september med en klar overvægt i april og maj.
Knapt hver femte danske fund af Halsbåndstroldand er en hun. Denne er fra Søholm Engsø 19. februar 2020. Foto: Lars Paaby - Netfugls Galleri
Fund af Halsbåndstroldand i Danmark
Fotos af Halsbåndstroldand i Netfugls Galleri
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.