Søren Haaning Nielsen d. 17. dec. 2020 kl. 12:01
Sidst opdateret af:
Morten Bentzon Hansen d. 17. nov. 2021 kl. 12:31
Da Lars Grøn indtog scenen som aftenens konferencier til
Danish Birder Awards 2020 havde Lars ingen planer om at 2020 skulle blive hans
store år. For havde han haft planer for et ”BIG YEAR” på daværende tidspunkt,
havde han naturligvis afsat tid til at se Høgeugle, Sibirisk Fløjlsand og
Sortstrubet drossel når nu han var på Sjælland. Til Lars store fortrydelse, havde han ikke sat tid af til en årsartsafkrydsningstur i det sjællandske
tilbage i januar efter Danish Birder Awards. For et big year var ikke noget der var et projekt for
Lars….troede han ihvertfald. Mange ting begyndte at flaske sig, og forårets
Covid-19 nedlukning samt en discusprolaps og brækkede ribben var medvirkende
til flere timer i felten end Lars normalt har til rådighed. Ikke bare den ”forærede”
tid spillede en stor rolle i Lars’ ”big year”. En sød og forstående kæreste, en
god næse for placering samt et fantastisk år med exceptionelt mange hits var
også afgørende for at Lars kunne slå den tidligere danske big year rekord eftertrykkeligt!.
Læs Lars Grøns fortælling om hans travle år 2020, et år der
uden tvivl er fyldt med mange uforglemmelige øjeblikke i felten med både fugle
og birdere.
Big year – By coincidence Af Lars Grøn
Da 2020 startede var jeg lykkeligt uvidende om, hvad året skulle bringe på godt og ondt. Det skulle vise sig, at en pandemi skulle sætte dagsordenen – også på fuglefronten. At jeg skulle ende ud med at lave et egentligt Big Year lå bestemt ikke i kortene for 2020 – et år hvor intet gik som ventet!
Derfor vil jeg ikke bruge spalteplads på at beskrive strategier og fænologi – for jeg havde som nævnt ingen anelse om, at jeg skulle lave et Big Year med mulighed for at slå rekorden. Jeg vil i stedet henvise til, at man læser Henrik Højholms detaljerede gennemgang af forberedelserne af et Big Year, strategier og do´s and don´ts: http://www.club300.dk/articles.php?ua=show&id=452
Som Henrik også nævner i sin artikel, er det altafgørende, at man rammer et godt år. Siden årtusindeskiftet har vi 6 år, hvor der ikke er registeret over 330 arter.
23/10-2020. Skagen er et must i perioden 15/4 til 5/6 når et Big Year skal grundlægges. Ingen andre steder er forårstrækket så artsrigt og varieret – krydret med subhits. Der er langt at twitche fra Skagen, men ikke desto mindre er dette opskriften på et succesrig Big Year. Foto: Grenen Fuglestation
Mit fugleår 2020 startede som det plejer. Lokal birding i Lille Vildmose og Hirtshals med enkelte afstikkere til fede stationære fugle som Jagtfalk i Hastholm og Flagspætterne i Sønderjylland i forbindelse med familiebesøg. Foråret blev traditionen tro brugt i Skagen. Et forår som startede historisk koldt og ringe, men trods alt bød på de ventede subhits i form af Steppehøg og Hvidnæbbet Lom. Der gik først rigtigt hul på bylden efter den 20. maj. Men så skal jeg også love for, at det sene forår og forsommeren indskrev sig blandt de bedste nogensinde. Et planlagt 24-timers birdrace den 22. maj der udløste 169 arter var egentligt en realisering af en gammel drengedrøm, men viste sig senere at være en god investering i et Big Year.
22/5-2020. 24 timers birdrace sammen med Anders Bojesen, Morten Christensen og Lars Ytte blev ubevidst fundamentet til mit Big Year. Bedste arter på 24-timers Birdrace blev Dværgørn, Hvidvinget Terne og Silkehejre. Foto: Jakob Engelhard
Jeg havde ligeledes deltaget i tårnets dag fra matriklen og et par totaltællinger, så også her var der kommet lidt årsarter på kontoen. Så da foråret gik på hæld og de mange obsdage i Skagen var ovre, lå jeg på ikke mindre end 264 årsarter. Hvis jeg skulle gøre mig forhåbninger om nogensinde at komme over de magiske 300 årsarter, så var 2020 et godt bud. Derfor besluttede jeg mig for, at køre på nordjyske årsarter med enkelte små afstikkere til blandt andet Gåsegrib, Nøddekrige og Sort Stork. En julitur til Skagen den 17. gav udover de forventelige Brilleand og Amerikansk Sortand også noget uventet - Skagens 3. Ørnevåge i 2020. Her efter bestod kunsten meget i at nærstudere vejrudsigter og tendenser. Således forsøgte jeg at placere mig strategisk godt ift. vind og vejr. Det lykkedes i flere tilfælde. Nævnes bør en tur til Roshage, Hanstholm den 10. september, der gav Almindelig Skråpe, Sodfarvet Skråpe, Lille Kjove og Sabinemåge. Den 15. september (Mettes fødselsdag) en lusketur til Hanstholm hvor Leo Salmonsen fangede Høgesanger, den 29. september en tur til Skagen, hvor Skagen Fuglestation fangede Blåstjert og den 19. november endnu en havobs ved Roshage, Hanstholm som gav Stor- og Lille Stormsvale. Dagene omkring efterårsferien gav ikke mindre end 11 arter (Sortvinget Braksvale, Brun Løvsanger, Dværgværling, Fuglekongesanger, Storpiber, Maurus/Stejnegeri Bynkefugl, Thorshane, Søkonge, Tajgapiber, Plettet Mudderklire og på hjemturen tog jeg Hvidøjet And), og gjorde den store forskel på blot at ende over 300 arter og nu gå målrettet efter min gode ven Henrik Højholms rekord på 318 årsarter.
13/6-2020. Stendrossel, Ebeltoft. Et genfund jeg er specielt glad for i 2020. Jeg har fundet mange fede fugle selv i 2020. Størst var uden sammenligning Ellekragen ved Nordstrand. Men også Stribet Ryle, Biæder, Lille Skrigeørn, Tredækker og Middelhavssølvmåge var jeg glade for at finde. Det er bare sjovest at finde fugle man kan dele med andre. Foto: Lars Grøn
28/6-2020. Gåsegribben ved Plet Enge blev et af mine egentlige første årsarts twitch udover de obligatoriske spætteture i vinterhalvåret i forbindelse med familiebesøg i Sønderjylland. Foto: Lars Grøn
Da jeg som nævnt først ved udgangen af 1. halvår besluttede mig for at satse på årsarter betød det, at jeg havde store mangler på årsartslisten. Blandt andet Høgeugle, Sortstrubet Drossel, Kohejre, Amerikansk Sortand, Brilleand og Sibirisk Fløjlsand – for ikke at nævne Rødhalset Gås som var observeret både i Vejlerne og Barmer, sidstnævnte lokalitet mindre end en halv time fra Aalborg. Det betød, at jeg på falderebet måtte til Samsø efter den. Høgeugle forblev et gabende stort hul, ligesom Rustand, Sort Ibis, Lunde, Rødstrubet Piber, Gulirisk, Hvidsisken, Hvidvinget Korsnæb og Hortulan også gjorde det. Jeg kan godt ærgre mig over, at jeg ikke fik Høgeugle i forbindelse med DBA, ligesom det også ærgrer mig, at jeg ikke tidligere udvidede horisonten og kørte på andet end blot Nordjyske årsarter. Havde dette været tilfældet ville årsartslisten også have talt arter som Sort Ibis og Hvidskægget Terne. Jeg fik dermed meget travlt i 2. halvår, da jeg skulle forsøge at opsamle de arter, der allerede var registreret i 1. halvår 2020. Arter som Hærfugl, Kohejre, Mandarinand, Stor Gråsisken, Rødhalset Gås og Sibirisk Fløjlsand. Det gik godt, men det holdt hårdt. Således brugte jeg mere end 6 timer på at eftersøge Hærfuglen ved Morup Mølle. Og Rødhalset Gås blev om muligt en endnu større drillepind, da tågen ved min ankomst til Samsø lå tyk og tæt med mindre end 100 meters sigtbarhed. Først klokken 13:30 begyndte tågen at lette. Jeg fandt fuglen klokken 15:05 og skulle med færgen klokken 15:45. Et close call! I 2. halvår krydser jeg således ikke mindre end 49 arter til sammenligning med Henrik Højholms 27 i 2. halvår 2017. At 2020 i sandhed var et år ud over det sædvanlige hvad angår forekomsten af sjældne fugle, understreges blot at antallet af birdere der endte over 300 årsarter. Ikke mindre end 9 birdere blev det til i 2020. Der blev i 2020 set over 360 fuglearter i Danmark, hvilket sætter en fed streg under det suveræne år.
29/9-2020. Min første Blåstjert i 2020. Da flere dage med østlige vinde blev afløst af frisk sydvestenvind var der ikke megen tvivl om at turen måtte gå til Skagen. Det blev belønnet med denne delikatesse af en Blåstjert fanget af Skagen Fuglestation. 14 dage senere ser jeg min anden Blåstjert i 2020 blive fremvist i silende regn på altid gæstfrie Blåvand Fuglestation. Foto: Lars Grøn
Jeg vil gerne benytte muligheden for at takke alle dem, der har gjort dette muligt. Først og fremmest min støttende og forstående familie med Mette som den uundværlige tovholder og støtte der hele tiden skubbede på, selv når jeg mindst troede på et genfund. Henrik Haaning Nielsen for mere end nogen anden at bidrage til min årsartsliste (Hvad kunne det ikke være blevet til, hvis ikke han var en måned til søs), Rolf Christensen for ligeledes at bidrage til listen med mange fede arter. Rasmus Strack for sparring, opbakning og ikke mindst for at holde Storpiberen til jeg nåede frem. Rune Sø Neergaard, Anders Bojesen, Lars Ytte, Søren Knorr Søndergaard, Morten Christensen, Simon S. Christiansen, Mogens Neergaard, Freddy Hansen og Søren Brinch. Tak til alle der har fundet fede fugle i 2020!
Og endelig Henrik Højholm for motivation, timelange telefonsamtaler og et oprigtigt ønske om at give stafetten videre. Den hjælpsomhed og imødekommenhed jeg er blevet mødt med over alt i kongeriget har været så ubeskrivelig fantastik. Jeg er blevet mødt med åbne arme alle steder og flere har ladet mig vide, at motivationen for deres tur i felten har været et forsøg på at lukke et af mine gabende huller. Ligeledes har jeg adskillige gange oplevet at blive ringet op af hjælpsomme birdere, som ville høre om jeg manglede en given art på min liste – senest af Lars Pedersen da han stod få hundrede meter fra mig med en Bonapartemåge.
Andre gange er det knap så lige. Et eksempel her på er den ubestemte piber som Henrik Haaning og jeg mfl. Forsøgte af få styr på ved den nye strandeng på Grenen. Foto: Grenen Fuglestation
Jeg har altid lært, at man skal få det bedste ud af en given situation. Og det må man sige, at jeg har gjort på trods af nedlukninger, diskusprolaps og brækkede ribben. Personligt får jeg nok ikke samme mulighed igen, før jeg går på pension. Fuglemæssigt er det nok utænkeligt, at der kommer et lige så godt år i nær fremtid. Og at 2020 var et fugleår ud over det sædvanlige, kan ingen længere være i tvivl om.
8/11-2020. Alpesejler. Det sene forår producerer fortsat. Efter Kaffersejler, Gråsejler og Brundrossel dukker der en endags stationær Alpesejler op ved Pikkerbakken i Frederikshavn. Alpesejleren bliver fjeren i hatten på et vanvittigt sejler-år. Jeg ser ikke mindre end 5 sejlerarter i 2020. Mursejler, Lille sejler, Gråsejler, Kaffersejler og Alpesejler. En fuldstændig uladsiggørlig bedrift jeg aldrig havde spået om. Alpesejleren var ydermere et tiltrængt plaster på såret da jeg ikke kunne nå Turkestantornskaden på første dagen. Som bekendt fik jeg Tornskaden dagen efter hvilket gjorde glæden over Alpesejleren endnu større. Foto: Lars Grøn
Hvad det kunne være blevet til, hvis en birder havde sat hele året af til et Big Year på lige fod med Henrik Højholm i 2017 – det tør jeg ikke gætte på, men det bør være motivation for at gøre forsøget.
Fun facts i forbindelse med mit Big Year:
- 25.000 km kørt
- 1 punktering
- 11 øer
- Blot 6 ture over Storebælt
- 43 SU-arter (Højholm fik til sammenligning 32 SU-arter hvor af 4 ikke længere er SU-arter)
- Største dip: Hvidkindet Værling, Lille Rørsanger, Sandterne
21/11-2020. Hvidkindet Værling dippes på Fanø. Glæden på billedet er udløst af, at blandt andet John Kyed og Anders Bojesen netop har krydset Stor Gulben som ny DK-art. En DK-art jeg krydsede få dage forinden. Min tilstedeværelse på øen skulle tilskrives håbet om genfund af Hvidkindet Værling som Henrik Haaning havde fundet dagen forinden. Foto: Lars Ytte
Så er det lidt mere hardcore udfordringer der møder vores amerikanske kollegaer når de kaster sig ud i et Big Year. Til sammenligning kan man på Olaf Danielsons blog læse følgende ”fun” facts for 2016 hvor han nåede 776 årsarter som blot rakte til 2. pladsen:
- Fløj 253,800 miles
- Kørte 6,735 miles
- Besøgte 39 stater
- Brugte $95,200.
- Havde to “near bear/death experiences,”
Jeg priser mig lykkelig for jeg er en dansk birder!!! Om rekorden bliver slået af undertegnede eller andre, må tiden jo vise ;)
Tidligere danske årsartsrekorder:
Henrik Højholm: 317 arter (32 SU arter) i 2017
Her kan du læse Henrik Højholms artikel om hans rekord år i 2017
Freddy S. Hansen: 309 arter (30 SU arter) i 2011
Freddy havde rekorden for sig selv indtil Henrik Højholm overbevisende slog rekorden i 2017. Dengang affødte årsart konkurrencen store følelser, og fik mange der fulgte med på sidelinjen til tasterne. Se bare her. Jørgen Hulbæk Christiansen viste dog de efterfølgende år at Freddys flotte år godt kunne udfordres.
Jørgen Hulbæk Christiansen: 304 arter (26 SU arter) i 2012 og 305 arter (31 SU arter) i 2013. Begge år kørte Jørgen efter årsarter, men ikke som konkurrerende, kun for egen fornøjelse.
Mange er stødt på filmen The Big Year og har her igennem stiftet bekendtskab til at der seriøst bliver konkurreret på årsarter, ikke bare herhjemme men også i det store udland. Særligt i USA er Big Year en fast og traditionsrig begivenhed. Og selve begrebet "Big Year" er en nordamerikansk opfindelse. Alene landets størrelse gør at det er svært at deltage for de fleste, for transportudgiften alene må være en væsentlig post når amerikanske birdere planlægger et big year. Indtil for nylig var det kun arter på det nord-amerikanske fastland der kunne tælles med, indtil 2016 hvor ABA (American birding Association) stemte for at tage staten Hawaii med i det officielle område for ABA Big Years. Det officielle område udgør nu: Canada, de 50 forenede stater (inkl. Hawaii), de franske øer St.Pierre og Miquelon udfor Canada, og tilstødende havområder t.o.m 200 nautiske mil. Så det er den helt store pengepung der skal findes frem hvis man går efter Big year rekorden i Nordamerika. Det er estimeret at et Big Year koster i omegen af 100000$ så det er langt fra muligt for de fleste birdere "over there". Den nuværende rekordholder er australieren John Weigel der i 2019 så hele 840 arter i løbet af sit big year i Nordamerika. Samme John Weigel indtager iøvrigt også 2. pladsen i big year rekorder, da han i 2016 så 836 arter under sit big year. Covid-19 pandemien ser ud til at have stukket en kæp i hjulet for mange nordamerikanske big year birdere i 2020. Og det er for undertegnede uvist om der har været gennemførte big years i 2020.
Der findes flere forskellige udgaver af big years, blandt andet de mere miljøvenlige. Et af de mest gennemførte er vel Dorian Andersons, læs den vilde historie her om Dorian Andersons Big Year som blev gennemført helt uden brug af fossile brændstoffer! Dorian cyklede næsten 29000 km og så imponerende 618 arter! Under Dorians lange rejse samlede han donationer ind via sin hjemmeside til beskyttelse af fugle, og da rejsen var fuldendt havde han modtaget donationer for 48687$! Her kan du høre Dorians egne ord bag hans "biking for birds" big year.
Sejt ikke mindre end fantastisk imponerende, stort tillykke til dig Lars, du er en
gennem sympatisk god ven , og dygtig ornitolog.
Rekorden bliver vist mega svær at slå.
Rekorder er til for at blive slået, men der vil nok gå noget tid før denne bliver slået. Imponerende gået - slet og ret!
Tillykke Lars Grøn, det er fuld fortjent du sætter den rekord. Godt gået. Og sikken en flot (og ren) liste. Den bliver sgu svær at slå.
I øvrigt mht. årsarts rekorder i USA:
Hvis man læser Kenn Kaufman’s bog Kingbird Highway så satte han i 1973 års arts rekord i USA, hvor han næsten udelukkende gjorde det ved at blaffe rundt og leve yderst spartansk. I følge bogen levede han til tider af kattemad og han blaffede blandt andet 2 gange til Alaska!!
Bogen kan anbefales.
Det kan i øvrigt også både film og bog “The Big Year” om årsarts race i USA. Bogen er skrevet af Mark Obmascik. Her er der dog flere dollars og co2 på border😄
Stort tillykke med en helt vild årsarts-rekord, Lars!! Jeg troede sgu ellers Højholms total ville stå i mange år.
Dejlig artikel, den giver inspiration 😃👍
Med Sortsvane i kategori C hedder rekorden dags dato 330!!!
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.