Beskrivelse: Brandt’s Mountain Finch, som givetvis indtil videre må lide den tort at hedde ID: xxxxx, har et fint engelsk/latinsk artsnavn efter en Brandt som sikkert ikke er fra Esbjerg men fra en anden tid og et andet geografisk sted... BMF er en art som krydrer den besøgende europæiske ornitologs fantasti inden afrejse; for naturligvis er ikke mange bekendte med de centralasiatiske bjergfugle. Brandt’s Mountain Finch (Black-headed Mountain Finch) Leucosticte brandti er sammen med Plain Mountain Finch (tidl. Hodgson’s Mountain or Rosy Finch) nogle af de fugle som året rundt giver liv i landskaberne i de karske råkolde Tien Shan bjerge (Himmelbjergene) langs Kirgisistans grænse ind til Kina. Der er ikke mange fugle over trægrænsen, og især ikke om vinteren og i det tidlige forår, men når man støder på bjergfinkerne er det altid interessant. Om sommeren og i de store vinterflokke på flere hundrede individer er BMF temmelig sky – medmindre man uforvarende kommer til at komme reden for nær; så popper de op på den nærmeste sten, og sidder roligt og nedstirrer Klodshans med sine klare sorte øjne. Om vinteren – sidst oplevet for ganske få uger siden, oplevedes flere flokke af BMF der rastløst og ængsteligt flagrede rundt langs de åbne græsarealer i det ellers snedækkede landskab. Umiddelbart ingen prædatorer – fare på færde, eller hur… Måske skyggen af en storfalk i horisonten tolder bestanden nu og da. Hvorfor ellers så forskrækkede? 22. april er sagen ganske anderledes. Det er forår; endnu koldt 3.200 m.o.h. De Hvidkronede Rødstjerter eller Güldenstädt’s Redstart som jeg foretrækker at kalde dem… er også på plads i landskabet. Faktisk årstiden hvor man kan opleve den ellers så sky rødstjert for fuld skrue. Hannerne har travlt med at hævde territorierne og ignorerer fuldstændigt nysgerrige ornitologer. GR gør sig også til for hunnerne – desværre blev billederne ikke Netfugl-skarpe da en han GR med himmelfaldent åbent næb, udslåede vinger og oppustet korpus krukkede sig foran en cerutfarvet hun. BMF er på plads i yngleområderne og parrene er allerede dannet, i hvert fald gav denne aprilmorgen gode nærobs af flere par BMF. Dels er vinteren på vej mod syd, foråret i buldrende anmarch og fedtdepoterne skal fyldes op med de tidligt spirende planter og andet æde bart – også de små seje sorte insekter som jeg ikke kender navnene på, men nogle edderkopper er i hvert fald at iagttage – måske de andre er SNELOPPER eller noget tilsvarende sjovt klingende. BMF æder mest planter/frø, men på denne årstid tror jeg de æder mangt & meget. Når de fouragerer blandt de åbne snefrie pletter er de i hvert fald ikke sky… Faktisk ganske tillidsfulde. Sætter man sig stille ned på den sjappede jord kommer de ganske nær og pusler rundt mens de vender og drejer stængler, småsten og roder i mulden som små Vildsvin. Det er en årstid man længes efter – især når termometeret viser minus en-og-tyve grader dags dato, og der endnu er måneder til foråret – men… det er på vej! Sammen med Jomfrutranerne (der allerede er samlet nede ved Issyk Kul søen 22.april), Hærfuglene, tornskaderne, etc. Alt det som findes i drejebogen for ornitologernes årscyklus. Foråret ER på vej!