Personlig aftale med fotografen er påkrævet for brug af foto
Art
Tajgabekkasin (Gallinago megala) Swinhoe's Snipe -
Sjældenhed: Sjælden
Stemmer kan høres her (eksternt link)
Lokalitet:
Tohmajärvi, Värtsilä - Finland
2008-06-16
Fotograf: Petri Salo

Uploadet 2008-06-17 Publiceret 2008-06-17 Gallinago megala Swinhoe's Snipe
22 4830
Kommentarer
Rune Bisp Christensen
18. jun. 2008 kl. 08:00
this is ofcourse from Suomi Finland and not Denmark as written :o) Best regards RBC
Rune Bisp Christensen
18. jun. 2008 kl. 08:01
well that was quick done!!!
sven bødker
18. jun. 2008 kl. 11:13
er det ikke den renthvide øjenbrynsstribe og kronstriben helt til næbroden man - bl. a. - skal bestemme den på ??????? vores dobler har isprængt rødbrunt/rustrødt i øjenbrynsstriben og kronstriben går ikke helt til næbroden (?!) mon ikke klaus malling kunne komme med en rettelse/kommentar, så vi i fremtiden også kan bestemme kræet. sven bødker
Henrik Møller Thomsen
18. jun. 2008 kl. 12:02
Er det korrekt, at den hedder Swinhoes snipe på engelsk ? Jeg kan godt savne engelske navne på nogle af de arter, der nærmest aldrig er omtalt i dansk litteratur.
Silas Kristian Krag Olofson
18. jun. 2008 kl. 12:06
Hej Henrik Hvis du klikker på storbritanniens flag i venstre hjørne bliver netfugl på engelsk og derved kan også fuglenavnet ses på engelsk :-) Mvh Silas
Henrik Møller Thomsen
18. jun. 2008 kl. 14:43
Hej Silas Der er jo tænkt på det hele :) Og det var Swinhoe´s. vh Henrik
Lars Paaby
18. jun. 2008 kl. 16:28
Og hvornår er den lige kommet til at hedde Altaibekkasin på dansk, når den ellers altid (så vidt jeg ved...)har båret navnet Tajgabekkasin - hvilket Navnegruppen iøvrigt også har foreslået i sit digre værk. Jeg ved at meningerne er delte, hvad angår fuglenavne, men alt for mange hjemmebryggede navne bidrager kun til den hellige almindelige forvirring... Vh Lars
Jens Toftelund Madsen
18. jun. 2008 kl. 17:00
Blandt venner kaldet 'Svend Åges Knejpe' mvh Jens
Sebastian Klein
18. jun. 2008 kl. 17:34
Arten Gallinago Megala kaldes "Altajbekkasin" i Svenssons "Fugle i Felten". I "Beaman, Madge og Malling Olsens "Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten" kaldes den Altaibekkasin. Der er således bestemt ikke tale om hjemmebryg. Tværtom er det nok lidt skævt at foreslå "Tajgabekkasin" (selvom det da lyder sejt).
Michael Westerbjerg Andersen
18. jun. 2008 kl. 19:07
Altaibekkasin er altså heller ikke ingen fantastisk opfindelse... Nærmest lidt misvisende; især udbredelsesmæssigt betragtet. Swinhoe´s Snipe som jeg til enhver tid foretrækker - og anvender - er udbredt over et langt større område end blot Altai. Artens foretrukne ynglebiotop in mente versus det "nye" officielle danske navn "Taj(i)gabekkasin er ikke helt skævt. Navneudvalget har med andre ord, ikke været helt ude i hampen denne gang. Men flot er billedet af Swinhoe's Snipe
Klaus Malling Olsen
18. jun. 2008 kl. 19:08
Et spændende fund! Altaibekkasinen er ikke helt let at bestemme fra den lidt minre, men dragtmæssigt meget lignende Sibirisk Bekkasin, der f.eks. deler de lyse hovedtegninger med den af Sven nævnte detalje. En af de bedste første-karakterer på Altai- og Sibirisk er næblængden, da begge de sjældne arter normalt har direkte kortere næb end Dobbeltbekkasin. På den finske fugl bemærkes desuden det ret store hoved med øjnene siddende lagt tilbage, næsten ala Skovsneppe. Flere artikler omhandler det svære kompleks, men faktisk lettes bestemmelsen når man har en art, som jizz- og størrelses- samt flugtmæssigt, som reference. Det har vi privilegiet af i Skandinavien, idet Tredækker m.h.t. disse ting ligger tæt på Altaibekkasinen. På Happy Island troede vi flere gange at vi havde Altaibekkasin. Disse fugle lettede fra tørre jorde, og forsvandt i en ret tung flugt, der dog ofte forvirrede, når fuglen var på højden, hvor flugten blev mere dobbeltbekkasinagtigt kastende. Dette fik tvivlen frem samtidig med, at fuglene ikke var så meget større end dobbeltbekkasin. Senere check af fotos kundgjorde, at disse fugle var sibiriske Bekkasiner. Så en morgen fik vi endeligt Altaibekkasinen: et ordentligt brød, der lignede en mini-skovsneppe, fløj lavt og retlinet og udstødte et enkelt kort grynt, helt anderledes fra de mindre bekkasiners. Denne fugl havde - som Sibirisk Bekkasin - tydelige lyse ovaler over armen, manglede hvid vingebagkant og havde mørk undervinge, der dannes af de jævne mørke bånd på armhulefjer og dækfjer. Benene stak kun ubetydeligt ud bag halen (dette kan dog også ses på Sibirisk - se fotos på netfugl - men hyppigere er foden tydeligere udstikkende). Indtrykket af denne fugl var - som ved Altaibekkasiner set tidligere på Happy Island, samt i territorieflugt i Østsibirien - netop tredækkeragtigt stort, som en blanding mellem dobbeltbekkasin og Skovsneppe.
Lars Paaby
19. jun. 2008 kl. 01:06
I Sverige hedder den også Taigabeckasin. Sammenholdt med Michaels argumenter er det derfor ikke helt ufornuftigt at benævne den Taigabekkasin på dansk.
Sebastian Klein
19. jun. 2008 kl. 09:36
Dansk litteratur (de to tidligere nævnte bøger) benytter navnet Altaibekkasin (eller Altajbekkasin). Hvis man ændrer navnet på arten vil det gøre det vanskeligere at finde frem til oplysninger/information/litteratur om arten. Grunden til at fugle har navne (både videnskabelige og danske) er så vi ved, hvilken art vi refererer til (på skrift såvel som i tale). Vi kunne såmænd vælge at kalde Gallinago Megala for "John". Det er jo også et nydeligt navn, men det gør det nu altså svært at finde information om arten.
Michael Westerbjerg Andersen
19. jun. 2008 kl. 09:48
Ja det er korrekt som Sebastian beskriver, at navneændringer er evig kilde til forvirring, og noget de fleste genertioner af fuglekiggere før eller siden oplever. Der findes stadig fuglekiggere som sværger til Gråmejse og såmænd også Rødkælk. Heldigvis er Altaibekkasin ikke beskrevet og navngivet i specielt mange bøger oversat til dansk, og ærligt indrømmet er jeg lige glad om den hedder Altai- eller Taigabekkasin (den har stadig et gyldigt og klippefast latinsk navn) - så hvad angår denne art, kan vi velsagtens stadig nå at tilvænne os det ene eller andet danske navn. VH/Michael
sven bødker
19. jun. 2008 kl. 12:51
tajga: oprindelig en lav, åben type nåleskov i Sibirien umiddelbart syd for tundrabæltet. Termen bruges nu oftee ensbetydende med den circu mboreale nåleskovszone. altaj: sammenhængende systemaf bjergkæder i Mongoliet, Rusland, Kazakstan og Kina. Det strækker sig 2000 km fra det sibiriske sletteland i NV til Gobiørkenen i SØ. Sidstnævnte passer sådan set meget godt med udbreddelsen af Altajbekkasin. SÅledes et genialt navn givet af Klaus! (Øhhhhhhh det er vel ham)
Knud N. Flensted
20. jun. 2008 kl. 13:34
DOF bruger og anbefaler nu konsekvent navnet Tajgabekkasin. Det gør Netfugl sikkert også på et tidspunkt.
Sebastian Klein
20. jun. 2008 kl. 14:32
Gør "DOF" det? Jeg troede kun det var HB og Navnegruppen der gjorde det?
sven bødker
20. jun. 2008 kl. 20:11
nu er det lige før, at jeg mangler kim frost` herlige bemærkninger. altajbekassin er og bliver det bedste og logiske navn jævnfør ovenstående.
Michael Westerbjerg Andersen
20. jun. 2008 kl. 20:22
Ikke enig Sven :-) Taigabekkasin er lige så gyldigt. Altai er som du nævner en bjergkæde... som især - strækker sig nord-syd langs de lande du nævner. Udbredelsen for dyret strækker sig breder øst-vest, og dækker fint den sibiriske taiga. Ligeledes er biotopen også fint relateret til navnet "Taigabekkasin" Mao anerkende jeg alle navne, men forstår også at DOF nødvendigvis må anvende et navn, når det nu SKAL være dansk. Valget er altså faldet på Taigabekkasin, og uanset hvor blødt dette må forekomme, må vi mere eller mindre bøje os, og anerkende at det bliver navnet som anvendes i DOFs publikationer. Jeg vil foreslå at det "officielle" navn suppleres med Altaibekkasin, så alt er dækket ind - inkluder gerne det engelske så øvrige af os, ved hvad der tales om. Således foreslår jeg det "officielle" danske navn suppleret af alternativer, det engelske og NATURLIGVIS det latinske. PS/ så er spørgsmålet om det hedder Tajga/Taiga, Altai7Altaj .. Venlig hilsen Michael
Sebastian Klein
20. jun. 2008 kl. 20:32
Mig bekendt følger DOF's publikationer ikke HB's og Navnegruppens anbefalinger (uagtet at HB og NaG gerne vil have det).
Jan Jörgensen
21. mar. 2012 kl. 22:37
Nu fanns bilder på de yttersta stjärtfjädrarna samt lätes inspelningar på den finska megala och det är tillsynes där det ligger en rimlig chans till att skilja en megala från en stenura och slippa hamna på en 'swintail' För de som inte sett den omfattande artikeln I British Birds kan se den här JanJ
Carsten Murmann
22. mar. 2012 kl. 09:39
Many thanks to PETRI S. and PASI P. for excellent NETFUGL photos from Finland. Kd rgds ,,,,,,,,, C.

Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.

Annoncer