I 1978 offentliggjorde Steen Søgaard og Gert Østerbye en banebrydende bestemmmelsesartikel om unge Hvepsevåger i Feltornitologen. Har konkluderer de, at sådanne udgjorde 2% ud af 197 typebestemte. Hvis man tager lyse typer under ét, og inkluderer fuglen, der har bredere stribet kropsunderside og lidt mere mørkt på undervingedækfjerene, men i øvrigt lignende afstikkende lyst hoved/krop og dækfjer, udgør lyse typer 14%. Selv typeinddelte jeg ialt 1877 juvenile Hvepsevåger ved Falsterbo 1977-1992, stærkt inspireret af de de pionerers arbejde. Her fik jeg 16%, hvoraf kun få så lyse som Lars Jensens fugl. De to undersøgelser svarer altså ganske godt overens. Hvorvidt sådanne som gamle bliver til meget lyse fugle kan man kun mistænke. Få rovfugles dragtudvikling er så dårligt undersøgt som netop den mystiske Hvepsevåges. det er dog mit indtryk, at andelen af ret lyse adulte (hanner) er større end 14-16%.