Startside Leica Noctivid - ny kikkert fra Leica I samarbejde med DOF
Home
DK obs.
VP obs.
Nyheder 
DK listen
Forum
Galleriet
 Artslister 


Nordjyllands Fugle 2011

Rørvig Fuglestation - hent rapporten for 2011 her





Nyheder

Finderberetning - Ørnevåge ved Blåvand august 2006

Artiklen er tilføjet af KRN søndag 13. august 2006 kl. 22.02. Læst 5611 gange
Af Thomas Bundgaard Rasmussen
Finderberetning - Ørnevåge ved Blåvand august 2006

Fredag den 11. august. Var der en ”god” sydøstenvind ved Blåvand.
På morgenobsen sås et pænt træk af vadefugle, og efterårets første trækkende Rørhøge var netop iagttaget. Da Claus Horneman, Bent Jakobsen og undertegnede stod og så efter træk. Ser jeg en lavtflyvende rovfugl med lyst hoved, som jeg instinktivt udmeldte med ”der kommer vist en Rørhøg” hvilket jeg senere skulle komme til at fortryde, da Bent lunefuldt siger ”at en østdansker netop burde vide hvordan en Rørhøg ser ud” hvorpå Claus udbryder ”det er da en Ørnevåge”.

Fuglen blev kun set i et kort øjeblik, hvor den musede og derefter slog på et bytte. Senere sås fuglen rastende og flyvende mod nord (Kallesmærsk hede), af flere observatører bl.a. Simon Sigaard Christensen, Henrik Bøhmer og Morten Koefod Hansen. Og der var nu stemning for at fuglen kunne være en Ørnevåge, men der var usikkerhed omkring fuglen bl.a. hvorvidt en Ørnevåge i lys fase kunne havde så mørk en hale! Diskussionerne bølgede frem og tilbage! Og fuglen blev meldt ud på fænologi som Fjeldvåge.

Om aftenen lykkedes det for Claus Horneman og jeg, at se fuglen rastende og vi så at fuglen havde fjer frie bleg gule ben. Så den blev noteret i Dofbasen som våge sp. Med noten fjeldvåge/Ørnevåge 2k Lys fase. Lørdag var regnfuld og fuglen blev eftersøgt om aftenen hvor regnen stilnede af. Den blev iagttaget rastende, men på en alt for lang afstand til den kunne bestemmes.
Søndag blev fuglen eftersøgt af Henrik Bøhmer og undertegnede, og det lykkedes at genfinde fuglen. Vi arbejdede med fuglen et par timer, så den rigtigt godt og Henrik fik fotograferet fuglen. Billeder blev sendt til Ole Zoltan som også mente, at det måtte være en Ørnevåge, hvorpå fuglen blev meldt ud på dofcall.

Fuglen raster her til aften i klitterne i området ved Sabinebunkeren.
Den Fouragerer i den yderste klitrække fra området lige nord for fyret, til et par kilometer nord for Sabinebunkeren. Et godt udgangspunkt for, at se fuglen vil være at forsøge sig fra Fyrklit, eller fra en høj klit ved Sabinebunkeren, hvor man har et godt udsyn over Kallesmærsk hede.


Med venlig hilsen Thomas og resten af Blåvand fuglestation

Artiklen er senest opdateret: søndag 13. august 2006 kl. 22.02

Kommentarer:

Klaus Malling Olsen skriver mandag 14. august 2006 kl. 12.08
Det ville være fint med en grundig beskrivelse af, hvordan fuglen så ud i felten, som supplement til ovenstående meddelelse - herunder tegninger på halen samt farve på oversiden. Disse ting er ret svære at se på de fotos, der findes i Galleriet.
Selvom Ørnevåge normalt er let at kende i felten volder enlige fugle langt hjemmefra tit problemer - enhver der har fulgt med på Brevduvan under diskussionerne om en mystisk våge ved Halland i sommer, og en slidt Fjeldvåge i Lappland for et par år siden, vil vide hvad jeg hentyder til.
Dette kommentar ikke for at betvivle Blåvandsfolkenes observation, blot for at undgå misforståelser, herunder fejltolkninger af fotos.


Simon Sigaard Christiansen skriver mandag 14. august 2006 kl. 16.22
Har kun set fuglen på afstand (måske længere end en 1 km ude). De observatører som som fuglen tæt på, giver beskrivelse senere.

Proportionsmæssigt var den stor og meget langvinget. Dækfjererne på oversiden synes jeg virkede nærmest rustenfarvet - selv i skyet vejr. På denne afstand kunne jeg se et svagt mørkt halebånd, mens resten af halen og vingepanelet i hånden fremstod som meget hvide og kontrastrige.

Vh
SSC


Morten kofoed-Hansen skriver mandag 14. august 2006 kl. 20.51
Som det fremgår af TBRs finderberetning blev fuglen i første omgang (for hurtigt af undertegnede) meldt ud som fjeldvåge, netop pga at den rødlige nuance forsvandt afhængigt af lys og afstand. De første mange timer vendte stemningen fra ørne- til fjeldvåge og tilbage flere gange, skønt at fuglen virkede enormt stor og ørnevågeagtig. Kun pga af superhårdt arbejde af TBR (14 timers obs uden mad og drikke) lykkedes det at se fjerfri tarser og få fotos, der viser den rødbrune nuance, vi glimtvis så. I noget lys kan rødbrunt virke brunt - eks.rød glente i modlys, mens sen aftensol kan gøre brune fugle røde...og den var der ingen af, da billederne blev taget. Det helt store spørgsmål, der blev flittigt diskuteret, var halebåndets udformning. Det virkede som eet halvudtværet bånd, der var bredest op ad halesiderne, ( som nonnestenpikker), men der var ikke antydningen af fin bånding. Ingen viste om det måtte se sådan ud på en 2k ørnevåge. Også halebåndet virkede til tider mørkt og til tider rødbrunt.


Troels Eske Ortvad skriver onsdag 16. august 2006 kl. 13.17
Nu hvor bestemmelsen til Ørnevåge stadig står til troende her på dansk twitcherornitologis ansigt udadtil vil jeg lige indskyde at jeg helt personligt skulle mene at fuglen med rimelig sikkerhed kan bestemmes til Fjeldvåge på baggrund af de tre fotos her på webben. Jeg kan dog sagtens forstå at observatørerne har bestemt fuglen til Ørnevåge på baggrund af hvad man har noteret i felten.

Så vidt jeg kan se henviser man til to kendetegn som skulle være diagnostiske for Ørnevåge (fjerfrie gule tarsi og rødbrun glød på forvingen) samt et kendetegn som passer bedst på Fjeldvåge (bredt endebånd på halen). I er tilsynaladende noget usikre på fuglens alder.

Som jeg tolker billederne kan fuglen godt have et brunt evt. rødbrunt skær på forvingen. Dog er jeg usikker på hvorvidt dette er helt uforeneligt med Fjeldvåge i den pågældende dragt. Med hensyn til de fjerfrie tarsi nævnes det ikke under hvilke observationsomstændigheder dette er konstateret. Kune man forstille sig at man har opfattet de dunede tarsi hos Fjeldvåge som fjerfrie?

Så vidt jeg kan se er der tale om en 2k fugl. Bl.a. ses ret stor forskel i vingebåndet mellem hhv. nye og gamle fjer inderst i hånden: forholdsvis smalt subterminalbånd på ungfuglefjer og bredt bånd der går helt ud til spidsen på de nye fjer. Havde der været tale om en ældre Ørnevåge skulle den i øvrigt nok vise mere rød i dragten fx i halen.

Med hensyn til halebåndet har lysere Ørnevåger i slidt første dragt en ret lys eller rødlig hale med svag tætsiddende bånding mens Fjeldvåge har hvidlig hale oftest med et bredt endebånd samt evt. få smallere bånd længere inde. Blåvandfuglen har hvidlig hale med bredt, mørkt endebånd (i hvert fald på de yderst fjer, set ovenfra) identisk med Fjeldvåge og forskellig fra 2k Ørnevåge.

Ser vi på båndingen på armsvingfjerene har 2k Ørnevåge igen ret svag tætsiddende bånding helt ind til dækfjerene mens 2k Fjeldvåge typisk har markant subterminalbånd og færre smalle bånd med længere afstand imellem. Blåvandfuglen viser et markant subterminalbånd med to smallere bånd længere inde i overensstemmelse med Fjeldvåge og ulig Ørnevåge.

I øvrigt skulle jeg mene at næbbet virker ret lille som på en Fjeldvåge - Ørnevåge har et lidt mere fyldigt overnæb. Som KMO skriver passer fældningen i øvrigt også på Fjeldvåge som er senere i sin fældning end Ørnevåge.

Hilsen Troels


Troels Eske Ortvad skriver onsdag 16. august 2006 kl. 14.28
Vil lige præcisere at jeg sammenligner de 2 nye, inderste håndsvingfjer med de gamle armsvingfjer i forbindelse med aldersbestemmelsen.

Prøv i øvrigt at sammenligne denne våge med fotos her på webben af Ørnevågen fra Gedser.


Simon Sigaard Christiansen skriver onsdag 16. august 2006 kl. 19.22
Personligt har jeg først i dag set de benene på vågen. Jeg så fuglen i dag på ca. 700 m afstand i scope flere gange i toppen af nogle småbuske og fuglen sås her med knaldgule ben uden fjer på tarsen. Tror ikke på det kan forveksles med dun/fjer da det i så fald nok ikke ville fremkomme så gult.

De fjerfrie tarsi af nu set af mindst 7 forskellige observatører bl.a. på en afstand af ca. 3-400 m. i scope.

mht. til båndingen på halen er den ikke distinkt afsat men ret udvasket således den er ret så svag midt på halen og bredere på de ydre halefjer, dog stadig let udvaskede og brunlige.

Vh
SSC


Troels Eske Ortvad skriver onsdag 16. august 2006 kl. 23.40
Hej igen Simon

Ok, jeg anerkender at i holder på at have set fjerfrie tarsi, hvilket jeg slet ikke vil afvise kan hænge sammen med at den rent faktisk har helt eller delvis bare tarsi. Men så er vi altså nød til at finde en naturlig forklaring på dette, fx fældning eller slid. En edderfugl med orange knop på næbbet er ikke nogen kongeederfugl...
Jeg læste i øvrigt lige dine indlæg igen og noterede at også undersiden havde givet anledning til hovedbrud hvilket jeg bestemt ikke kan fortænke jer i. Hverken du eller jeg (eller nogen anden?) har set en Ørnevåge som ligner denne fugl på en skyet dag.

Bedste hilsener og fortsat god hitjagt,
Troels


Simon Sigaard Christiansen skriver torsdag 17. august 2006 kl. 08.21
Hej Troels.

Nej, jeg kan heller ikke finde nogen ørnevåge der ligner - men ej heller en fjeldvåge. Men jeg vil påstå at haletegningen er lige så tæt på en ørnevåge som det er på en fjeldvåge.

Mht. båndingen af armsvingfjererne på undersiden synes jeg også det minder mere om fjeldvåge - men hvor vigtigt er dette kendetegn, hvis det opvejes mod andre?
Derimod synes jeg oversiden passer så perfekt på en ørnevåge at det sammen med de fjerfrie tarsi i mine øjne taler for ørnevåge.

Men det er altså en svær fugl, som vi håber der kan komme flere billeder af, så vi alle kan overbevises! Det er jo ikke fordi vi absolut VIL have fuglen til at være en ørnevåge, selvom det er det vi tror på.

Mange hilsner
/SSC


Troels Eske Ortvad skriver torsdag 17. august 2006 kl. 11.05
Hej Simon

Alle kendetegn er i princippet meget meget vigtige når der er tale om en så sjælden fugl som Ørnevåge. Og som jeg plejer at sige til mig selv og andre: hvis der er bare det mindste galt er du sandsynligvis godt igang med at falde i vandet. Jeg tror vi alle sammen går rundt med nogle ret faste forestillinger om hvordan de almindelige arter skal se ud, hvilket ikke altid efterlader særlig meget plads til variation, afvigere og hybrider. Hvor mange slidte og blegede 2k Fjeldvåger har man fx set medio august? Og når vi så ser noget som vi ikke umiddelbart kan få til at passe på en given art prøver vi ubevist at få det til at passe på noget andet og gerne et hit som vi jo leder som besatte efter. Og så er det man kan komme til at bestemme en almindelig art til en sjælden art, som man har langt mindre erfaring med og derfor ikke ser at den pågældende fugl reelt ikke har så meget tilfælles med. Hvis du prikker lidt til Kaptajn Strack kan han sikkert fortælle historien om den falske Brilleand ved Sydhukket i fjor og jeg falder da også selv i vandet fra tid til anden men det kan vi snakke om en anden gang....:)

Fortsat go´ obs,
Troels


Alex Sand Frich skriver torsdag 17. august 2006 kl. 11.24
Et forbilledligt eksempel på hvordan man respektfuldt kan tage et vanskeligt spørgsmål op til diskussion i dette forum. Det kan vi alle lære af, så tak for det Troels.


Troels Eske Ortvad skriver torsdag 17. august 2006 kl. 16.11
Jeg vil skynde mig at komme Rasmus i forkøbet og bekende at jeg engang for ikke så mange år siden kom med en gribende beretning på Phyl om en Mongolsk Piber på Stubben som desværre nok var en sølle Rødstrubet. Men den sag falder vist mere ind under kategorien hitfeber.


John Faldborg skriver torsdag 17. august 2006 kl. 16.38
....hitfeber er også okay, hvém kender ikke det.
Jeg vil sige, Troels - at jeg havde de samme tanker som ASF ovenfor, men han kom mig i forkøbet og er nok også bedre end mig til at udtrykke det så kort og præcist som han har gjort det.
Glad for at se at du er kommet i SU.


Thomas Bundgaard Rasmussen skriver fredag 18. august 2006 kl. 21.48
Hej Klaus m.fl.
Jeg har her lavet en lille sammenfatning, af indtryk af fuglen fra felten.

Proportioner og størrelse.
Fuglen er blevet blev direkte sammenlignet sammen med en musvåge, som den blev &8221;mobbet&8221; af og den er væsentligt større. Den virker langvinget, og viser lange frie fingre i hånden.

Flugten blev af flere iagttagere beskrevet som lignende Slangeørn, med slaskede, bløde vingeslag.
I glideflugt har den rundede vinger (som måge). Er iagttaget efter at fuglen havde muset,

Hoved og bryst er creme hvidt til forskel fra de hvide &8221;vinduer&8221; i hånden. Længde stribningen på kroppen, har en varm brun farve, ligesom bugskjoldet, der dog også er noget mørkere. Oversiden giver et spraglet indtryk, med sine sorte, hvide, brune og rødbrune farver.
Alt efter hvordan lyset falder, virker overvingen ret forskellig. I modlys og &8221;dårligt&8221; lys virker fuglen koldt farvet! I fint lys aner man en mere rødbrun farvning. Der er blevet gjort iagttagelser, med særligt opmærksom på overvingen. Specielt det lille felt forrest på dækfjerene, som har en rødbrun farve. (det er set udenfor tidspunkter, hvor lyset skulle farve fuglen, fx tidlig morgen og omkring solnedgang).
Der ses også markante hvide vinduer i hånden, og hvidt &8221;glente bånd&8221; henover dækfjerene. Skulderfjerene er hvide, af form som ovaler.

På lang afstand og i middags lys, virker halen meget lys/hvid.
Men iagttagere man den nærmere, giver den et indtryk af, at havde en svag grå farvning op ad halen
mod haleroden hvor den er hvid.
Bagerst på halen har den en mørkere farvning, som et smalt halebånd. Der har en form som et u, der svinger sig op ad halesiderne.
Den sidste del af halen (mod haleroden) er mere hvid.
Man vil også kunne se, at halespidserne er slidte ligesom armsvingsfjerene.

Næbbet er mørkt/sort med gul basis.

Tarserne er uden fjer, og farven er gul. Benene virker lange!
De gule ben er både iagttaget, på fuglen siddende, og når den strakte fangerne. Fx ved fouragering og når den lettede/landede.

Adfærd.
Fuglen har i den forløbne uge opholdt sig, og fourageret i det samme område.
Den ses for det meste raste i klittoppe, eller nær klitoppe. Hvor den sidder i det høje græs, eller i havtorn buske.
Den fouragerede hovedsageligt fra standplads, og ses muse i kortere eller længere perioder af og til.
Fuglen havde succes med sine jagter.
Når fuglen er aktiv skifter den typisk plads efter nogle minutter, og flytter sig ca. 100-300 meter.
Fuglen er meget årvågen, og flytter sig ved den mindste forstyrrelse.

Med venlig hilsen Thomas


Klaus Malling Olsen skriver mandag 21. august 2006 kl. 13.31
Der er gået et stykke tid siden de sidste kommentar til denne sværtbestemmelige Ørne/Fjeldvåge fra Blåvand. i mellemtiden har jeg gået noget materiale igennem for at komme en bestemmelse nærmere.

I mellemtiden har observatørerne uddybet nogle punkter. Rust- eller orangebrunt på oversiden er en meget stærkt Ørnevågeindikator - sådan ser en Fjeldvåge aldrig ud! Fjeldvåge er koldt gråbrun, hvor Ørnevåge er varmt brun. Forskellene er lige så konstante som indenfor ung Almindelig Kjove og Lille Kjove. Der findes ganske enkelt ikke Fjeldvåger med varmt orange til rustbrun overside. Og slet ikke slidte fugle i sensommeren, da rustbrunt til orangebrunt er de første farver til at forsvinde efter blegning og slid.
Ligeledes peger de ubefjerede tarser mod Ørnevåge, omend dette punkt har været diskuteret. Det skal sog bemærkes, at en mistænkt Ørnevåge i Nordsverige for nogle år siden bl.a. blev mistænkt på grund af manglende fjerbeklædning på tarserne. DEtte viste sig at være grundet fjerskiftning, da fuglen på andre punkter var en Fjeldvåge.

Næbbet er svært at afgøre med sikkerhed. Ikke mindst, da hovedet fjer kan være slidte og næbbet derved kan synes større end i frisk eller mere moderat slidt fjerdragt (det ændrer jo ikke udseende på samme måde som en fjerdragt der succesivt slides frem mod næste fældning). TEO skriver at Ørnevåge har mere buet overnæb end Fjeldvåge, men det holder ikke altid - visse Ørnevåger har en ret lige næbryg. Næbbet er normalt en god karakter: Ørnevåge har næsten ørneagtigt næb, Fjeldvåge lille og "feminint" - selv sammenlignet med Musvåge. Dette er dog tydeligst i koldt vejr, hvor hovedfjerene pustes op. I slidt dragt er karakteren sværere at anvende.

Underside: TEO hævder at armsvingfjerenes bånding varierer de to arter imellem. Imidlertid er det let at finde Ørnevågefotos, hvor juvenile har mørkt endebånd og smallere mørke bånd længere inde, præcist som Fjeldvåge. Påstanden kan have fremkommet på baggrund af tolkning af fotos i Forsman, hvor billederne af juvenil Ørnevåge er ret hårdt reproduceret. Armsvingfjerene er i ideelfald hos Ørnevåge med den af TEO nævnte bånding, der i øvrigt kan være ganske smal basalt på armsvingfjerene.

Kropsundersiden - med mørkebrunt bukskjold og lysere fordel er interessant. Det er meget sjældent at se Fjeldvåger med så meget lyst midt på bugen - det er langt hyppigere hos Ørnevåge. Brystet har ret grove pletter, der på min computerskærm ser rustbrune ud - en farve, der afviger fra Fjeldvåges renere og mørkere. Pletterne er dog ret grove, og passer bedst på Fjeldvåge, idet mange Ørnevåger har ensartet lyst bryst (kan ses hos slidte Fjeldvåger).
Alt i alt er undersiden svært tolkelig.

Halen er "dyret i åbenbaringen". På skærmen ser den lidt gultonet ud, men i visse positioner hvid. Det står klart, at der er en mørkt endebånd, men på nogle fotos ser dette ukomplet ud. Båndet beskrives på ovbersiden som brunt, hvilket dog tit ses hos unge Fjeldvåger. Især på fugle med slidt hale, hvor det kan være forstyrrende diffust, hvilket bl.a. er set nogle gange sent på foråret ved Skagen, hvor sådanne fugle har voldt problemer. Underhalen ses desværre ike i udbredt tilstand. Og ikke sås tæt på, så eventuelle svage tværbånd kan erkendes.

Punkt for punkt.


Klaus Malling Olsen skriver mandag 21. august 2006 kl. 13.41
Forbindelsen blev afbrudt, men en uredigeret første version af teksten reddet..... forgive me for trykfejl.... Stryg desuden sidste linie, der ikke her giver nogen mening.

Halen:
De mørke hjørner ser dog underlige ud, da de tilsyneladende har for meget mørkt for at passe på Ørnevåge. Den helt lyse midterhale forvirrer også.
Unge Ørnevåger har ret ensartet lys hale med 4-5 smalle tværbånd, men jeg har set fugle med noget kraftigere halebånd, og tendens til bredere endebånd (se f.eks nyligt udlagt foto i Netfugls Galleri).
Halens tegning er dog besværende for Ørnevåge, og kan bedre forklares ved en meget slidt Fjeldvågehale. Men ingen fotos viser entydigt halen så den kan endegyldigt afgøres.


Alt i alt er denne fuglsvær at bestemme 100% ud fra billederne. Rovfuglebestemmelse ud fra fotos er tit langt sværere end i felten, hvor man kan støtte sig til størrelse, flugt ig jizz. Men i dette tilfælde står vi overfor et kompleks, hvor de to arter har stort set identisk flugt, jizz og størrelse - små forskelle er subtile og endnu ikke fuldt forstået.

Vigtige indlæg er fremkommet, og misforståelser er blevet rettet. Diskussionen er indtil videre foregået på det sobre og åbne plan, man nu om dage forventer sig på Netfugl. Blot er jeg mindre tilfreds med nogle af de kortfattede svenske indlæg, der blot spørger "hvorfor er det ikke....?" uden at gå i dybden med skepsissen. Denne stil er almindelig i udlandet, men heldig trængt i defensiven af en åben og konstruktiv holdning til de "skrækfugle", der årligt giver os myrekryb og får os til at blive klogere.


Troels Eske Ortvad skriver mandag 21. august 2006 kl. 14.51
Hej Klaus

Rigtig gode og informative kommentarer til vågen i mosen og interessant med detaljerne omkring den svenske look-alike. Ja, næbbets størrelse er svært at bedømme ikke mindst på foto, og jeg håber da også at jeg fik formuleret mig rimelig diplomatisk her. Mht armsvingfjerene er det ganske rigtig helt almindeligt at unge Ørnevåger har “mørkt endebånd og smallere mørke bånd længere inde” som du skriver og jeg kan heller ikke afvise at der er overlap på denne katakter. Men jeg har nu endnu ikke set nogen Ørnevåge som helt ligner den aktuelle fugl på denne karakter, hverken i billedbøger eller andre steder. Derimod syns jeg blåvandvågen også er klassisk Fjeldvåge på denne karakter.

Bedste hilsener, Troels


Hans Larsson skriver onsdag 23. august 2006 kl. 10.44
Hej alla
Som en del av "den svenska skepcismen" :-) vill jag redogöra varför jag tycker det är en fjällvråk..

1. Tarserna - på bilden där fågeln ryttlar i profil kan jag inte få det till annat än att tarserna är fjäderbeklädda. I båda fötternas förlängning syns mörkare partier som omöjligt kan vara något annat än benet och de är inte gula. Jag vill självklart inte trampa de som sett gula tarser i fält på "tårna", men j ag skulle gärna vilja bli överbevisad i form av en bild i det här fallet.

2. Stjärtbandet - ett så här brett och skarpt avsatt stjärtband ser extremt avvikande ut för en 2k örnvråk som under sånt här slitage inte borde visa något. Dessutom saknar jag den jämna, fina "ormvråksbandningen" på stjärten som unga örnvråkar ska uppvisa.

3. Vingpennorna - även här saknas "ormvråksbandningen". Istället är teckningen helt i linje med fjällvråk med en bred mörk bakkant med två ganska breda och glesa band innanför.

Den rödbruna tonen i fjädrarna anser jag att man kan förvänta av en sliten 2k fjällvråk så här års.

Sammanfattningsvis ser jag inget som utesluter fjällvråk, däremot tre riktigt starka argument som talar mot örnvråk. Som det sagts i debatten om den svenska vråken i Halland i sommar, det ska inte vara så här svårt att enas kring en örnvråk som är dokumenterad med goda foton, SÅ svårbestämd är inte arten! Till exempel skulle jag bli mycket överraskad om vråken på Stevns vållar någon som helst debatt..

Med vänliga hälsningar
Hans


John Faldborg skriver onsdag 23. august 2006 kl. 18.12
Hans Larsson har vel helt ret? Den svenska skepcismen er väl rätt placert?

Men - fuck - den er strange den der rovfugl udi klitten bag Sabinebunkeren. Det der for - en notorisk aldrende amatør som mig, uden NOGENSOMHELST forstand på rovfugle - siger, at det ikke er en Ørnevåge den der ude i Blåvand: Fotoet close up af hoved og næb.




Nye kommentarer til denne nyhed er ikke muligt.




til toppen copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark
kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.113 sek.
til toppen