Startside Leica Noctivid - ny kikkert fra Leica I samarbejde med DOF
Home
DK obs.
VP obs.
Nyheder 
DK listen
Forum
Galleriet
 Artslister 





Netfugl.dk Forum

Netfugl.dk Forum -> Fugle og ornitologi -> Alternativ til omvendt træk?

Forfatter Indlæg
Klaus Malling Olsen
postet: 29. november 2007 kl. 20:55  emne: Alternativ til omvendt træk? 
Det er en gængs opfattelse, at sibiriske fugles optræden herhjemme om efteråret skyldes omvendt, fejlorienteret træk.
Teorien opstod vist i 1960´erne, hvor optræden meget langt fra udbredelsesområdet af f.eks. Hvidbrynet Løvsanger og Fuglekongesanger ledte til teorien om, at disse fugle trak 180 grader forkert. det svarer til, at man fra Valby skulle til Rådhuspladsen og i stedet forsøger at nå målet ved at sigte mod vestpå mod Roskilde for at forsøge at nå rundt om kloden for at nå målet.

Teorien mødte tidligt den kritik, at forekomsten af de nævnte arter mere afspejlede, hvor fuglestationerne lå, end arternes reelle forekomst.

Det var dengang, de to arter blev betegnet som "fuglestationsarter", der aldrig blev fundet i naturen. Fra først i 1980´erne er et varierende antal hvert år blevet fundet i Vesteuropa. De to "vingebånd" er årlige højdepunkter under f.eks. Felttræffene eller under efterårets satsninger på Öland, og nu noget, man regner med.
Visse år har været bedre end andre. De af os, der husker oktober 1996 vil mindes at hundredevis af Fuglekongesangere dukkede op. Her var tale om en invasion, der knapt nok er overgået. Også Hvidbrynet Løvsanger er forekommet i tociftede antal, f.eks. på Færøerne under satset der i oktober.

Et efterår kan godt give 20 "vingebånd", foruden et antal andre arter fra Central- og Østasien. Arter, der "burde" overvintre i Sydøstasien. Den øgede opmærksomhed mod disse fugle spiler her ind. Hvert efterår findes fuglene rundt om.
Regner man med en årlig dødelighed blandt ungfugle på 90% burde hvert forår kaste nogle enkelte overlevere af sig. Der er nu flere fund af de to arter fra Sydskandinavien om foråret, men fortsat få. Regn dog med, at man målrettet går efter dem om efteråret, hvor man nu nogenlunde ved, hvordan de skal findes. den slags er sværere om foråret, hvor de lettere drukner i mængden af syngende og kaldende småfugle. Alligevel er der efterhånden flere fund, normalt i første halvdel af maj, svarende til løvsangerens kulminationsperiode. Dette kan antyde, at en del reelt flyver sydpå og overlever. Jeg kender til observationer af de to arter om vinteren i Nordafrika.

Skyldes disse forekomster udelukkende fejlfløjne fugle, der går den visse død i møde? Det er svært at bevare pessimismen, når der også ses fugle andre steder i Europa. som de tre Hvidbrynede Løvsangere, der sås på én dag på en lille ø mellem Sicilien og Nordafrika (foto af Hvidbrynet findes på Netfugl). Årligt ses fugle desuden sent på efteråret og om vinteren i Storbritannien. Det tyder på, at fuglene ikke styrer blindt, men slår sig ned hvor der er føde - meget logisk.

Med dette indlæg ønsker jeg at gøre opmærksom på, at der kunne eksistere andre forklaringer end "omvendt træk" - som en helt naturlig trækbevægelse mod vest og sydvest til vinterkvarterer i Afrika. Der man på Hvidbrynet løvsangers udbredelsesområde når det ganske langt vestpå. Måske eksisterer der en trækdeler et sted vestpå i udbredelsesområdet? Teoretisk kunne et træk vestpå tilskyndes af det faktum, at der er et større antal egnede biotoper kontinuerligt mod vest end der er hvis fuglene trak østover? Eller at overlevelsen såsnart fuglene havde etableret sig på gunstige overvintringslokaliteter faktisk bliver ret god. Føde burde der være nok af hvis fuglene vælger at blive i Sydvesteuropa eller i det mildere vinterklima mod Atlanten.

Alt dette er kun idéer, affærdiget af nysgerrighed. Håber nogle trækfugleforskere kan give deres besyv med.

Tip moderator
Kurt Bonde
postet: 29. november 2007 kl. 23:03  emne: Re: Alternativ til omvendt træk? 
Hej,
Det er kun en lidt løs tanke, men kunne et stadig større antal observationer af sibiriske arter i Vesteuropa, der burde overvintre i Syd-øst Asien ikke skyldes, at den magnetiske pol flytter sig. Jeg har hørt at der måske er en polvending under opsejling. Orienterer trækfuglene sig efter jordens magnetfelt, så må en ændring i magnetfeltet også give sig udtryk at en vis procent af en bestand ikke får justeret deres kompas, men trækker som om der ikke er sket en ændring i magnetfeltet. Dette vil bringe disse ind i nye overvintringsområder, der hvis der er tilstrækkelig med føde på sigt vil kunne betyde at en del af bestanden permanent trækker til det nye vinterkvarter, og tilbage til ynglekvarteret herfra.
Polvendinger har der tilsyneladende været jævnlig gennem jordens geologiske historie, så det kunne have en betydning for arters udbredelse.
Det er blot en strøtanke herfra.

Med venlig hilsen

Kurt Bonde
Tip moderator
Lars Borremark
postet: 30. november 2007 kl. 11:19  emne: Re: Alternativ til omvendt træk? 
Hvis det øgede antal observationer af sibiriske phyl'ler i Vesteuropa skyldes ændrede trækvaner, så må der jo også gøres flere observationer af dem om foråret?

Så vidt jeg er orienteret, så er forårsobservationer af hvidbrynet løvs og fk-sanger i DK overordentligt sjældne, men måske skyldes det en anden trækrute om foråret.

Det bliver interessant at se, hvad forskningen tilvejebringer af ny viden om dette.
Tip moderator
Lasse Braae
postet: 30. november 2007 kl. 19:02  emne: Re: Alternativ til omvendt træk? 
Hej

Klaus rejser flere spørgsmål – her er et forsøg på at konkretisere nogle af dem.

1 Er omvendt træk i det hele taget et reelt fænomen – eller flyver de ”fejlorienterede” fugle blot i alle mulige forkerte retninger?

2 Hvorfor optræder disse ”østsibere” med større hyppighed nogle år?

3 Hvilke geografiske områder kommer disse fejlorienterede fugle fra?

4 Forsætter de trækket i en uendelighed, idet de aldrig rammer det forventede mål – eller trækker de blot en passende tid?

5 Er der ligefrem overvintrende bestande i visse områder, eller i det mindste spredt overvintring af enkelt individer?

6 Foregår der også – et minimalt(?) returtræk om foråret?

7 Hvorfor er nogle arter langt mere hyppige end andre? Afspejling af populationsstørrelser eller?

Jeg er ikke trækfugleforsker og kan ikke give svarene på nogle af spørgsmålene. Men i de gode gamle fuglestationsdage passede tids mønsteret i Skandinavien med forløb Finland – Sverige – Danmark. Hvis man forsætter denne linien, rammer man hverken Ungarn eller Sicilien. Skyldes det andre indfalds veje eller er det tale om fugle, der har overlevet i flere år? (Jeg har ikke gravet i aldersbestemmelsen af disse fugle).

Forekomsterne her i landet tyder på at i alt fald vingebåndene er meget hyppigere i Vestjylland end i resten af landet – og det må vel tolkes som et vest orienteret træk – eller skyldes det ”bare”, at fuglene er meget nemmere at opdage i de mere spredt bevoksede dele af Vestjylland.

Da der er tale om relativt sjældne fugle og de områder, der skal betragtes jo nok skal være lidt større end DK – skal viden søges i udlandet. Det kunne være rigtig spændende med nogle samlede obs oversigt fra store geografiske områder – internationale ornitologer (er der ikke nogle Europæiske SU møder?) opfordres til at lufte tankerne med deres udenlandske bekendte.

Der er en hel del kildemateriale at grave i – det kunne være spændende, hvis brudstykkerne fra forskellige kilder kunne samles hen af vejen.

Kunne en "artskoordinator" for de enkelte arter i hver land være en brugbar fremgangsmåde. Viden udveksling over landegrænserne indenfor den enkelte art kunne vær en rimelig informationskanal.

Jeg er gerne med på "spøgen" og melder mig til en art.

Mvh
Lasse
Tip moderator
Gorm Vognsen Jensen
postet: 30. november 2007 kl. 21:36  emne: Re: Alternativ til omvendt træk? 
Der var i september et fjernsynsprogram i DR's Viden Om, som handlede om Fugletrækkets gåde. Henrik Mouritsen - professor ved universitetet i Oldenburg - havde lavet nogle forsøg som indikerer, at nattrækkere kalibrerer det interne kompas hver aften, så det passer med solnedgangen.

Jeg spurgte, hvad han mente om de fejlflyvende asiater. Han mener, at det er en simpel fejl a la 180 grader. Han har ikke regnet på, hvad en sådan fejl vil betyde, hvis hans teori bruges.

Fuglen vil i følge den teori ikke nødvendigvis følge en storbue modsat den til vinterkvarteret; men tilrette kursen for hver 600 km e.l.

Læs om programmet her: Viden Om om Fugletrækkets gåde. Mit spørgsmål er nummer 7 ret langt nede.

Et andet sted synes jeg at have læst en betragtning om, at forskellige ligesom havde forskellige baner over Nordeuropa, så nogle er mere almindelige på Fair Isle end andre steder. Det skyldes måske manglende datamateriale?

Forsvinder fuglene i Atlanten fordi deres kurs er den vej, så de aldrig når Sydamerika?

Med venlig hilsen
Gorm Vognsen Jensen
Tip moderator
Morten DD Hansen
postet: 30. november 2007 kl. 22:30  emne: Re: Alternativ til omvendt træk? 
Jeg snublede lige over denne nye ting: Pfeifer R, Stadler J, Brandl R, 2007: Birds from the Far East in Central Europe: a test of the reverse migration hypothesis. - JOURNAL OF ORNITHOLOGY 148: 379-385. Jeg har den i pdf, hvis nogen gerne vil have den. Send en mail.

Forfatterne kigger på forekomsten af sibirere og konkluderer, at de arter, der optræder her i Europa, er de arter, der har så lang en trækrute, at det omvendte træk fører dem helt frem til Europa. Arter med kortere trækruter "går død" allerede omkring Ural. Så gider de ikke mere.

Derfor skal man nok ikke forvente, at Phyllerne ville flyve hele vejen rundt om jorden, hvis de kunne. De stopper nok op i slutningen af oktober, hvor de så end er. Det kan man jo godt overleve, hvis det er land.

Grunden til, at så mange havner så ekstremt langt ude over Atlanterhavet er selvfølgelig, at når man først er fløjet ud over vandet, må man jo blive ved til den bitre ende.
Tip moderator
Klaus Malling Olsen
postet: 30. november 2007 kl. 23:37  emne: Re: Alternativ til omvendt træk? 
Lasse Braae konkrediserer mine tanker og spørgsmål - tak for det! Godt nok er ingen af os "professionelle fugletræksforskere", men videnskaben henter jo ofte materiale, der først er udtænkt af os glade amatører. vi kan ikke bevise noget, blot filosofere.

Lasse skriver, at "vingebåndene" er hyppigst i Vestjylland, men sådan har det ikke altid været. Dengang der eksisterede en fuglestation på Christiansø var arterne hyggigst her. Nedlægningen af stationen forskubber det rapporterede antal vestpå. Og man skal nok lægge mærke til, at Felttræf får ryddet godt op på en for "vingebånd" (især fuglekongesanger) gunstig periode. Blandt feltornitologer er det kendt, at antallet langs den jyske vestkyst generelt er størst når vinden efter en østenvindsperiode skifter over til vest på påfølgende frontpassager, hvilket slår trækfuglene ned.

På Öland, hvor man fra først i 1980´erne blev opmærksom på en regelmæssig optræden af de to "vingebånd", er flest af især fuglekongesanger set, når vinden nord for øen er i øst, og en front nærmer sig. På den første tågede dag med sydøstenvind ser man enorme mængder trækfugle, som under de store fald af asiatiske småfugle i oktober 1982,1988 og 1996.

Jeg havde selv privilegiet at besøge Öland i den legendariske uge 42 i 1996. De mange fuglekongesangere - ialt blev meldt ca. 150 fra efteråret 1996 på øen - fremprovokerede at jeg anvendte en del af vinteren på at opsøge rapporter om Hvidbrynet Løvsanger og Fuglekongesanger fra en række europæiske lande. Deres indbyrdes optræden var interessant. Fund til og med 1995 blev inkluderet og viste:
Forhold Hvidbrynet : Fuglekongesanger i procent
SF Sve DK Tysk Holl/Belg.. GB
Hvidbryn 56 57 73 80 91 85
Fuglekongs. 44 43 27 20 9 15

Frank Færøer Island
Hvidbryn 96 92 100
Fuglekongs. 4 6 0

Dette tyder måske på, at Fuglekongesanger i højere grad mister pusten end den notorisk sejtrækkende Hvidbrynede.

Ser man på en beslægtet art som Himalayasanger (Humes Sanger) yngler denne i Tienshan/Centralasien og overvintrer hovedsageligti nordlige del af det indiske subkontinent. Altså er væsentligt kortere træk end de to andre arter. Her kan den regelmæssige forekomst i Vesteuropa knapt nok tolkes som omvendt træk. Andre faktorer må være inde over.

Nok for nu!
Tip moderator
Peter Lyngs
postet: 1. december 2007 kl. 8:53  emne: Re: Alternativ til omvendt træk? 

Kære Klaus

Det er vældigt hyggeligt at du har startet en tråd om vingebåndsphyller, til glæde for alle os phyllister, der kan lide at spekulerer over sligt.

Nu er jeg jo godt klar over at Chrø ikke rigtig eksisterer i din verden, men ved at checke Christiansø Feltstations hjemmeside (der har eksisteret siden 2001) kunne du have undgået at skrive nedenstående vrøvl:

"Lasse skriver, at "vingebåndene" er hyppigst i Vestjylland, men sådan har det ikke altid været. Dengang der eksisterede en fuglestation på Christiansø var arterne hyggigst her. Nedlægningen af stationen forskubber det rapporterede antal vestpå."

Ja, undskyld hvis jeg lyder noget vrissen, men der eksisterer altså stadig en feltstation på Chrø, og det har der gjort siden 1976. Den standardiserede småfugleringmærkning (IKKE stationen) blev nedlagt af DMU i vinteren 1997-98, og feltstationen har siden især arbejdet med ynglefuglene på skæret.

Men stationen har været bemandet hvert efterår 1998-2007, og i phyl-perioden september-oktober har der yderligere været en del gæstende fuglekikkere og en del ringmærkning - så der har faktisk konstant været ret godt styr på phyllerne de sidste 32 år!

For at glæde dig og andre phyllister har jeg lavet en side på stationens hjemmeside om vingebåndsphyller mv - hvornår og hvor mange. Der kan man blandt andet læse at der er set 326 sibiriske phyller på øerne siden 1976 (altså i snit 10 pr efterår), men kun 3 (2 fuglekongesangere og 1 hvidbrynet) om foråret. Og at der de seneste 10 år er set 65 sibphyller på skæret...

Og så kan du og andre vurdere om rapporteringen af vingebåndene er blevet 'forskubbet' vestpå...

Personligt tror jeg jo nok at antallet af phyller de forskellige steder afhænger af hvilken retning fuglene går ind over V-europa - går fuglene i en nordlig bane (som i år) ses der flest i jylland (og i norge/shetland mv) - går de i en mere sydlig bane ses der (som i 96) flest på Øland/Chrø...

Og det afhænger igen af vejrforholdene... osv


mvh


Lynx
Tip moderator
John Faldborg
postet: 1. december 2007 kl. 9:36  emne: Re: Alternativ til omvendt træk? 
I forlængelse af seneste indlæg - og jég skal heller ikke blande mig iøvrigt - skal jeg måske lige opfordre til at gøre et extra stop ved den sidste sætning. Langs den jydske vestkyst, tror jeg snarere idag at "enhver hér" nu kender sin besøgstid ifht netop vejrsituationen. Dertil er kommet at "gud&hvermand" nu kan spotte de sibiriske phyller på kaldet. Meget, meget er sket siden jeg var dreng, ;-)
Tip moderator
Klaus Malling Olsen
postet: 1. december 2007 kl. 14:32  emne: Re: Alternativ til omvendt træk? 
til Peter

Beklager at jeg i forbifarten kom til at "aflive" Christiansø feltstation. Jeg mente naturligvis ringmærkningen, der dog ikke spiller en uvæsentlig rolle, når det gælder de små vingebånd.

Antallet af forårsfund er (som også antydet af Lars Borremark) små, men de eksisterer.
Tip moderator
Tor Olsen
postet: 1. december 2007 kl. 16:00  emne: Re: Alternativ til omvendt træk? 
Hei

Interessant diskusjon. Et lite innspill på forskjellene i forekomst mellom hvidbrynet løvsanger og fuglekongesanger. KMO skriver:

"Dette tyder måske på, at Fuglekongesanger i højere grad mister pusten end den notorisk sejtrækkende Hvidbrynede."

Mulig du er inne på noe der, men disse tallene kan også tolkes på en annen måte. Hvidbrynet løvsanger har en klart mer nordlig forekomst i Vest-Europa enn fuglekongesanger. Dette kommer klart til uttrykk i kartene i boken "Sãllsynte fåglar i Sverige". Ennå mer tydelig trer dette frem hvis man ser på forekomsten av de to artene i Norge. Her er det kun registert ca. 160 fuglekongesangere totalt, mens hvidbrynet løvsanger blir sett i antall av 100 til 200 hvert år. Tallene fra Island, Færøyene og Shetland viser samme tendens. Altså vil jeg mene at tallene som KMO har satt opp heller viser at fuglekongesanger har en mer sørlig trekkretning i Europa enn hvidbrynet løvsanger, enn at fuglekongesanger "mister pusten" først.
I motsatt forhold har man arter som tundrapiplerke, starrsanger og til en viss grad sibirpiplerke som viser en betraktelig sterkere opptreden i Norge og på Shetland enn i resten av Europa, det vil si en mer nordlig trekkrute. Omvendt høsttrekk er nok ikke hele forklaringen, men det er absolutt for tidlig å legge teorien død enda.

mvh

Tor
Tip moderator
Rene Christensen
postet: 1. december 2007 kl. 20:03  emne: Re: Alternativ til omvendt træk? 
Er der andre steder i verden med "omvendt træk" f.eks. nordamerika hvor små "vinebåndssager flyver fra SØ til NV

Rene
Tip moderator
Kim Fischer
postet: 3. december 2007 kl. 16:18  emne: Re: Alternativ til omvendt træk? 
Et lille pip fra Fanø i forbifarten.

Ifølge min barnelærdom (som sjældent skal tages for gode varer) var der noget som hed storcirkelnavigation. Med denne form for navigation kunne (kan?) man forklare Hvidbrynet Løvsangers sydvestlige trækretning gennem Europa, idet den spejler den rigtige trækretning i SØ-Asien. D.v.s. en udmærket omvendt trækretning. At Fuglekongesanger trækker anderledes er vel ikke sært - det er jo trods alt en anden art.

I Europa er "dødstræk" i omvendt retning udmærket dokumenteret for Lille Fluesnapper og Høgesangers vedkommende, idet de stort set alle ender i Atlanterhavets bølger.

Jeg mener også at have læst, at de største antal Hvidbrynede ses på Ille Quessant, som er sidste stop for fuglene før oceanet.

At tænke i storcirkler kan være svært! Men det hjælper med en globus og en elastik.

Er der ikke også noget med at storcirkel-omvendt-navigation har været brugt som forklaring på visse Stillehavsarters optræden i Europa, f.eks Aleuterterne og en af de hersens alkefugle?

mvh
Kim Fischer
Tip moderator
Klaus Malling Olsen
postet: 5. december 2007 kl. 22:18  emne: Re: Alternativ til omvendt træk? 
Prøver at holde liv i denne tråd ved at referere fra søndagens udgave af Politiken, der næsten blev til Aktuelt med relation til denne tråd.
Her blev refereret til undersøgelser, som bl.a. Kasper Thorup deltog i.
Forsøgene bestod i, at man fangede et antal unge og gamle Hvidkronet Spurv i Seattle. Den form, der yngler i nordvestlige Nordamerika, trækker mod syd til vinterkvarterer i Mexico - et træk der foretaget individuelt.
Et antal blev flyttet til den amerikanske østkyst ved New Jersey, hvor de blev forsynet med en lille radiosender. Resultaterne var ganske opsigtsvækkende, da de voksne fugle, der allerede én gang mindst havde foretaget overvintring sydpå, trak korrekt mod Mexico, hvorimod de uerfarne ungfugle endte i Florida!

Det tyder altså på, at trækfugle kan opbygge en art GPS, der leder dem til det vinterkvarter, der én gang er blevet anvendt med succes.
I relation til ovenstående tråd kan man filosofere over, om de "fejltrækkende sibirere", der overlever en vinter i Europa/Afrika kan vende tilbage år efter år, og efterhånden - ved stigende succes -opbygge en population, der efterhånden vil skifte vinterkvarter.
Interessant i denne forbindelse er da også, at visse vadefugle og rovfugle (begge fugle med ret lange liv) langt væk "hjemmefra" synes at have anvendt den samme rastplads eller trækrute år efter år. Fra sverige er der således fund af fejlfløjne vadefugle gennem flere år, der nok kan tilskrives de samme individer: Spidshalet ryle 2 år i træk ved Örtofta i Skåne (1999-2000), Kanadisk Kobbersneppe på Öland, flere sibiriske Tundrahjejler (Halland, Sønderjylland) og ikke mindst den legedariske "Kaizer Franz" - en Kejserørn der gennem flere år næsten på dato trak ved Falsterbo.
Tip moderator
Lasse Braae
postet: 6. december 2007 kl. 17:32  emne: Re: Alternativ til omvendt træk? 
Med reference til pkt. 7 i mit forrige indlæg (hvilke arter) – så er der allerede nævnt en del om Hvidbrynet og Fuglekongesanger, hvor virkelig er store datamængder at analysere på.

Et andet ”makkerpar” er Brun og ”Pile” (eller Schwarz), der jo er betydelig mere sjældne, men muligvis også svinger ujævnt, når de to arter sammenlignes indbyrdes fra år til år.

Hvilke andre arter hører hjemme i den potentielle ”omvendt” trækker grupper?

Når der kikkes på de arter der registreres, og sammenlignes med de arter, der yngler i nogenlunde samme område og har nogenlunde samme vinterkvarter, men som ikke ses i Europa – er der så forskel på deres udbredelse, eller sagt på en anden måde, er det de arter, der optræder (yngler) længst mod vest, der er de mest hyppige?

Håber at disse konkrete spørgsmål kan få lidt flere i ”blækhuset”.

Mvh
Lasse
Tip moderator
Klaus Malling Olsen
postet: 6. december 2007 kl. 20:47  emne: Re: Alternativ til omvendt træk? 
Netop Brun Løvsanger og Schwarz Løvsanger er et andet, meget spændende "makkerpar".
Kigger man på udbredelsen er den ret forskellig.
Brun Løvsanger yngler i store dele af Østasien, fra langt i nord til langt i syd, og overvintrer fra østlige Himalaya til Sydøstasien.
Schwarz Løvsanger yngler i et ret stort område fra Central- til Østasien, men m.h.t. længdegrader er yngleområdet betydeligt mere begrænset. den overvintrer udelukkende i Sydøstasien.
Brun Løvsanger dækker betydeligt flere længdegrader end Schwarz. Besøger man et øatasiatisk træksted, som Beidaihe/Happy Island optræder Schwarz kun i en begrænset periode medio maj, mens Bruns trækperiode er betydeligt mere langstrakt, og strækker sig til ind i juni. Store "fald" om foråret ser man derfor kun i en kort periode hos Schwarz, over en længere periode hos Brun.
Denne optræden ser man afspejlet i Vesteuropa om efteråret. Her gøres langt de fleste fund af Schwarz i en kort periode, ult.sept.- med. okt. Brun er generelt lidt senere, med langt de fleste fund okt.-med. nov. Som en lille sidebemærkning: da man fra 1999 besluttede sig for at flytte Club 300s aktivitetsuger på Öland fra uge 42 til uge 40-41 var det bl.a. for at få en bedre chance for netop Schwartz; uge 42 havde vist sig at væregod for Brun. Det blev en storartet succes: de følgende 3 år gav alle Schwarz Løvsanger, og sidenhen er tendensen fulgt.
Brun har flere gange optrådt med flere eks. pr dag/lokalitet, f.eks, på Christiansø og Öland. Schwarz er som regel kun tale om ét ex. af, dog findes observationer af 2 eks. på samme sted på Öland.

Hvorfor er det netop phylloscopus-sangere, der optræder så langt hjemmefra? Det er ikke helt sikkert - en del værlinger kan også komme langt østfra, men mange af disses udbredelsesområde strækker sig længere vestpå, hvorfor store bestande -måske med indbyrdes forskellige træk-strategier - kan være impliceret. En teori kan være, at phylloscopus-sangerne mere trækker hvor der er passende biotoper med skov eller skovlignende beboksning, hvorfor de lettere "sigter" mod Vesteuropa. En del andre arter er mere hårdføre og kan måske bedre klare at sigte mod de barske, bjergrige og vegetationsfattige kæmpe-områder i Centralasien og de tilgrænsende bjerge? Et åbent spørgsmål, hvis svar nok ligger meget langt ude i fremtiden.
Tip moderator
Kim Fischer
postet: 10. december 2007 kl. 11:04  emne: Re: Alternativ til omvendt træk? 
Skal jeg gøre forsøg på at følge teorien med en evt. trækdeler til at forklare forekomsten af sibiriske phyll´er er det oplagt at se på Dværgværling og Storpiber. De forekommer begge i så store antal og så regelmæssigt, at det må være plausibelt at antage at det er direkte træk og ikke fejlorientering. Det samme må vel så kunne gøre sig gældende for de dejlige vingebånd.

Men denne teori kræver så, at en del af fuglene vender tilbage til ynglepladsen og får afkom, som kan fortsætte adfærden. Det er ikke nok at de overlever vinteren.

Er der eksempler på det?

På den anden side: At det netop er phylloscopus som laver det her nummer kan jo skyldes en fejl, som rammer netop denne gruppe. Den "omvendte storcirkel navigering" vil iøvrigt passe bedst på de vestligste bestande, som trækker længst til vinterkvartererne i sydøst.

mvh
Kim Fischer
Tip moderator


Post et indlæg til tråden
Denne tråd er lukket for yderligere indlæg!



til toppen copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark
kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.101 sek.
til toppen