Startside I samarbejde med DOF
Home
DK obs.
VP obs.
Nyheder 
DK listen
Forum
Galleriet
 Artslister 





Netfugl.dk Forum

Netfugl.dk Forum -> Fuglebestemmelse -> Tundrasvane eller Pibesvane

Forfatter Indlæg
Klaus Malling Olsen
postet: 6. januar 2004 kl. 17:37  emne: Tundrasvane eller Pibesvane 
Tundrasvane eller Pibesvane

Denne svane fra Holland har voldt en del problemer de sidste dage - Pibesvane eller Tundrasvane?

Da Danmark gæstes af de fleste Pibesvaner, som passerer Holland, kunne det være interessant at vide, om nogen havde set denne fugl eller Pibesvaner med lignende næbtegning - samt høre om tips til bestemmelse af de to former."

Flere billeder ses her.

Tip moderator
Klaus Malling Olsen
postet: 6. januar 2004 kl. 22:28  emne: Re: Tundrasvane eller Pibesvane 
Tidligere idag bad jeg Kenneth lægge denne meddelelse ud på Netfugl, men allerede igår mailede jeg til Leo Boon, der havde en forespørgsel angående svanen.

Jeg ville dog ikke maile omkring fuglen før den havde "været ude" nogle timer på Netfugl. Det ville være lidt uretfærdigt overfor hollænderne at straks skrive om den på Netfugl uden at de havde kendt meningerne om den i et døgns tid.

I forbindelse med SU behandling af danske meldinger om Tundrasvane gennemgik vi for nogle år siden fotos og beskrivelser af Tundrasvaner og Pibesvaner. I januar-februar 2000 havde jeg lejlighed til at studere Tundrasvaner i Californien (som endnu et positivt biprodukt af forberedelserne til Gulls), samt høre amerikanernes erfaring med næbbets variation hos Tundrasvane.
Allerede efter SU behandligner stod det klart, at jizzet hos Tundrasvane kunne være ret væsentligt - et indtryk jeg kun blev bestyrket i efter at have fået syn for sagen.
En ægte Tundrasvane bør nemlig have længere næb og lidt slankere porportioner end Pibesvane - populært sagt er Tundrasvanen i form (og i mindre grad størrelse) en mellemting mellem Pibesvane og Sangsvane. Jizzforskellene kan sammenlignet med de, der anvendes ved adskillelse af den lille, tykkindede Tundrasædgås og den slankere, mere lang- og slanknæbbede (og hovede) Skovsædgås. Desuden kan Tundrasvanen virke mere langhalset end Pibesvanen, hvilket bl.a. er påfaldende i flugten. En miniature Trumpetersvane?? Jeg har ikke set sidstnævnte selv, så der er bare en idé.
Næbbet ligner hos Tundrasvane en lang, trekantet sort stilet - eller en stramtsiddende sort læderstøvlet (ale dem, man ser S&M prostituerede anvende....). Det er slankt og sort, fra rent sort til med en meget smal, gul grænse lige foran øjet, hvor det hos de fleste højt ses som en meget smal dråbe, der er bredest øverst oppe. Typisk er det svært at se på afstand. Få procent har ganske lidt bredere gult opadtil, men pletten virker som en meget smal, ligebenet trekant eller som et smalt tårespor.
Pibesvaner med minimalt gult har haft en lidt bredere, mere ensartet gul basis ved næbbet. Det er nævnt, at gult udgør mindst 22% af næbfladen hos Pibesvane (og op til 42%), man max. under 10% hos Tundrasvane (max. 15.8 er nævnt, f.eks. citeret i Rare Birds in the Netherlands). Disse værdier kan muligvis udvides en kende - eller snarere indskrænkes hos Pibesvanen.
Det kunne være interessant at vide, om nogle af Netfugls vakse læsere har nogen oplysninger om danske Pibesvaner med minimalt gult.

Holder helt med Dennis i, at feltbestemmelsesdiskussioner er helt perfekte til Netfugls forum - især hvis de holdes på et rimeligt kortfattet og koncist plan.
Tip moderator
Morten Bentzon Hansen
postet: 6. januar 2004 kl. 22:52  emne: Re: Tundrasvane eller Pibesvane 
Denne svane diskuteres naturligvis ganske ivrigt på den hollandske mailingsliste EBNNL.

Til at supplere KMO, vil jeg lige nævne, hvad Andrew Easton skrev om fuglen på EuroTwitch:

Surely it's a Bewick's Swan.

In size and structure it's identical to the accompanying Bewick's Swans. The head in particular has the more rounded "cuddlier" look of Bewick's. The bill shape and neck length is typical of Bewick's Swan rather than the more Whooper Swan like neck and more wedge shaped bill of a typical Whistling Swan.

Sir Peter Scott founder of the The Wildfowl Trust (as was) made this species (and Whooper Swan to a lesser extent) famous decades ago due to the huge variability in bill patterning that enabled individual birds to be identified and tracked by this feature alone.

They range from those with extensive yellow wedges, thus approaching Whooper Swan, to those with almost black bills approaching Whistling Swan.

No doubt Bewick's Swans exist with entirely black bills, it's just that they tend to be called Whistling Swans on bill pattern alone.

Best wishes
Andrew Easton.


Men når vi nu er ved Pibesvanen og dens variation, så er jeg sikker på, at KMO ikke har noget imod nedenstående tre billeder. Sådan kan arten også se ud.

Billede 1.

Billede 2.

Billede 3.
Tip moderator
Klaus Malling Olsen
postet: 6. januar 2004 kl. 23:06  emne: Re: Tundrasvane eller Pibesvane 
Tak skal du have, Bentzon!
Fuglen ser spøjs ud. Men den ret mørkt rosarøde næbtegning, kombineret med lysegul basis har jeg set hos unge Pibesvaner før. Der er ofte en tendens til, at Pibesvanens næb som ung - og især når det gule efter nytår begynder at dukke op, kan se så mangefarvet ud (har feltnoter fra Skåne og Öland omkring fugle, der ikke er helt ulig denne). Fuglen ser meget lys ud, sammenlignet med hvad man regner som konventionelt for en ungfugl, men lige før nytår så vi noget lignende dragtmæssigt i Vestsjælland hos to ungfugle (i selskab med forældrene), menlig at grundfarven var lysere end hos gennemsnits Sangsvaner. Denne fugl er dog særligt spøjs - vækker næsten mindelser om Kongeederfugl, uden sammenligning i øvrigt.
Næbtegningen er i øvrigt antydet i Fugle i Felten.Hvor er det fedt at man hele tiden kan finde lidt nye indfaldsvinkler til bestemmelse af selv almindeligere fugle.
Tip moderator
Peter Hedegaard Kristensen
postet: 7. januar 2004 kl. 10:56  emne: Re: Tundrasvane eller Pibesvane 
Jeg har set en pibesvane ved Vest stadil fjord for et par år siden (99 eller 2000, er ikke helt sikker), der ligner denne fugl meget, mener også der blev meldt en fra Holland efterfølgende det år. Fuglen restede ved VSF en kort periode medio nov. Fuglen var på alle måder en typisk pibesvane, bare med det lidt atypiske farvefordeling på næb. Jeg fulgte lidt med i den debat, der var dengang, og der var stor enighed om, at mere gult end lige en tåre under øjet var for meget, ihvertfald til at bestemme en sikker Tundrasvane, hvorved denne jo falder uden for, hvilket den også gør hvad angår næbform og jizz. Men den er ret påfaldende i en flok svaner, især på afstand, man kunne dog altid se det gule, og mon ikke den er at finde i vestjylland næsten hvert år?
Tip moderator
Dennis Broe Nielsen
postet: 8. januar 2004 kl. 0:36  emne: Re: Tundrasvane eller Pibesvane 
Ingen diskussion af en afvigende fugl uden en hybridteori! Rik Winters, Holland, lancerer en hybridteori om den hollandske pibe/tundrasvane i dag i en mail på Euro Twitch onsdag 7/1-2004.

I mailen refererer Rik Winters til en artikel i Auk, der hævder, at Pibesvane aldrig har mere end 15,9% sort på næbbet og at Tundrasvane aldrig mindre end 22,9% sort på næbbet. Disse tal lyder umiddelbart helt hen i vejret for mig, da jeg bestemt mener at have set Pibesvaner med mere end 1/6 sort udbredelse på næbbet. Jeg mener, at kunne erindre en artikel (birdingworld), der hævdede at tundrasvaner aldrig måtte have mere end 6% gult på næbbet. Det var måske samme artikel, der hævdede at det gule skulle have den specielle dråbe form - Eller husker jeg helt galt?

Det kunne iøvrigt være interessant at vide hvordan Rik Winters har udmålt den 18,9% sort udbredelse på næbbet af den hollandske fugl!

Rik Winters Mail kan ses nedenfor.

Mvh DN, der synes den hollandske fugl ligner en pibesvane


Dear Andrew and others,

There has been a study on the amount of black in the bill of both tundra and
bewick's: the former apparently never has more than 15.9% black and the
latter never less than 22.9% black (Auk 97:697-703). The assertion that
bewicks can show (nearly) all black bills needs proof and is not undoubtedly
true.
I made an estimation of the amount of black on the bill of the bird observed
in the netherlands: it's about 18.9%, so out of range for -but right in
between- both species. The bill pattern contradicts a positive
identification as either species. As this is the only (accepted) reliable
field mark, it's impossible to be sure of the bird's identity.
It's interesting to know that a (presumed) tundra was seen in the
netherlands on a number of consecutive years in the late nineteen-nineties.
This bird always associated with (large) numbers of bewicks, showed some
minor differences in structure compared to it's companions and on one
occasion I saw this bird in a group with two birds that were similar to the
bird that is currently being discussed (showing a reduced amount of yellow
compared to bewicks and with part of the yellow with a blackish shade -which
I included in the yellow part when making my estimation). It is of course a
matter of speculation, but I would not be too surprised if these 'odd
bewicks' would turn out to be offspring of this tundra....

All the best,
Rik Winters

Tip moderator
Klaus Malling Olsen
postet: 8. januar 2004 kl. 11:03  emne: Re: Tundrasvane eller Pibesvane 
Den nævnte artikel i the Auk konkluderer, at Tundrasvane har 0-15.8% gult på næbbet (gennemsnit 3.1, og i 4.3% af tilfældene 10% eller mere gult), Pibesvane 22.9-42% (the Auk 97: 697-703).
Artiklen citeres tit i svanekredse. Intet resultat er jo 100%, selvom jeg ikke tvivler på at moderne tøjeri som statistisk signifikans underbyggger resultaterne. Men ét er videnskab, et andet realiteter.
Jeg kan efter at have set en del af begge former sagtens tilslutte mig artiklens konklusion. Men tror fortsat på, at den Hollandske fugl - nok også i lighed med den af Winters refererede fugl fra 1990érne, der kan ses i Rare Birds of The Netherlands på side 39- er en Pibesvane med minimalt gult.
Hvordan man måler disse helt exacte værdier på en næbflade, som Winters har gjort, er svært at forholde sig til - lidt for meget falden på halen for matematik og hokus-pokus. Formentligt har man taget næbfladen og divideret gul flade op i forholdet til total næbflade. Dette diskriminerer dog ikke, at formen på det gule ikke stemmer med Tundrasvane (det ser bedre ud på den hollandske 90'erfugl).
Jeg er modstander af, at man ved hvert tilfælde, hvor et kendetegn udvides i forhold til kendt viden, fremfører hybridteorien som den første forklaring. Det er blot relevant ved ænder, gæs og måger - samt falke, hvor fænomenet dog er over 97,6785% menneskeskabt.
Tip moderator
Tim Hesselballe Hansen
postet: 9. januar 2004 kl. 2:14  emne: Re: Tundrasvane eller Pibesvane 
De procenttal Rik Winters angiver i sin mail er (næsten) korrekte, det er dog temmelig meningsforstyrrende, at han, næsten hver gang han skriver ”black”, rent faktisk mener ”yellow”! De korrekte intervaller (og farver!) er som KMO skriver – i hvert fald iflg. ”Rare birds of the Netherlands”.

Det ville være så dejligt nemt, hvis andelen af gult var et 100 % sikkert kendetegn, men som den aktuelle fugl viser, vil der (ikke overraskende) være afvigende fugle, der falder udenfor. Den hollandske fugl har i øvrigt ikke helt samme tegning på de to næbsider - var det ikke også tilfældet hos en potentiel Tundra i Sverige for nogle år siden? Mængden af gult må alligevel betragtes som det vigtigste kendetegn, hvis man ser en potentiel Tundrasvane, for med karakterer som næbproportioner er der jo nok også individuel variation. En MEGA bør ikke bestemmes på en karakter alene, og problemet med Tundrasvane er, at næbtegningen er det eneste helt håndgribelige kendetegn – proportionsforskelle er trods alt en mere subjektiv vurdering. Hollænderne holder da også ”bagdøren på klem” i ”Rare birds…” : ”Since identifications were solely based upon bill markings, all records should be reviewed whenever it were possible to demonstrate that Bewick´s Swan may have as little yellow on the bill as Whistling Swan.”

Jeg mener, at når andelen af næbgult på en fugl i Europa ligger mellem de kendte mål af Tundrasvane og Pibesvane, så er konklusionen ”Så kan en Pibesvane åbenbart have så meget sort!” langt mere oplagt end konklusionen ”Det må være en hybrid!”. Hybridteorier er, ligesom konspirationsteorier, bare forbandet svære at modbevise.

Jeg må ligesom DN undre mig over Rik Winters´ estimat på 18,9 % gult på den hollandske fugls næb. Han burde forklare, hvordan denne værdi er fundet.
KMO skrev: ”Hvordan man måler disse helt exacte værdier på en næbflade, som Winters har gjort, er svært at forholde sig til - lidt for meget falden på halen for matematik og hokus-pokus. Formentligt har man taget næbfladen og divideret gul flade op i forholdet til total næbflade.”
Jeg håber, at KMO kan tilgive mig, når jeg siger, at dette jo er himmelråbende indlysende, eftersom at det er hele ideen i procentregning! Problemet består i at bestemme næbfladen.


Med risiko for at blive kaldt hokus pokus-matematiker – og helt uden at tage stilling til kendetegnets værdi - bringer jeg her to metoder, du kan anvende, når du skal beregne andelen af næbgult på din mulige Tundrasvane:

For det første må man antage, at procentangivelser i Auk refererer til andelen af gult på næbbet, når det ses lige fra siden! (En beregning af den egentlige procentfordeling af gult og sort ville i første omgang kræve, at næbbets overfladeareal skulle bestemmes, hvilket næppe er muligt – selv med fuglen i hånden)
Det kræver altså et knivskarpt billede af svanen fra siden!

1. Knold & Tot-metoden.

Du skal bruge:
1 billede
1 saks
1 vægt, der kan måle 1/1000 gram nøjagtigt

Print billedet ud så næbbet fylder så meget som muligt på siden. Klip det gule (G) og det sorte (S) på næbbet ud af billedet så præcist som muligt og vej stykkerne. Andelen af næbgult = G/(G+S)
En almindelig køkkenvægt kan ikke bruges, medmindre du har printet billedet ud på en plade bly.
Jeg har selv (vha. landkort og saks) bestemt arealet af Søholm Sø på denne måde (og vha. kortets isobather også søens rumfang!).

2. Computer-metoden.

Smid billedet ind i et tegneprogram eller lignende. Der findes utvivlsomt et computerprogram, der kan finde arealet af en flade markeret med musen, men jeg har det ikke. Derfor boostede jeg billedet op og klippede det sorte og det gule på næbbet ud og talte de små firkanter de bestod af! Det tager 8-10 minutter pr. næb.
På denne måde bestemte jeg ud fra to billeder af den hollandske fugl andelen af gult på næbbets venstre side til ca. 16 % (15,1 og 16,9 %). Denne værdi er selvfølgelig behæftet med store usikkerheder, men princippet fejler ikke noget. Jeg kender som sagt ikke Rik Winters metode, men mon ikke han bør afrunde til nærmeste hele tal?!


Slutteligt vil jeg opfordre folk til at få fotograferet abnormt mørknæbbede Pibesvaner; den hollandske fugl beviser, at vi ikke ved alt om variationen hos Pibesvaner endnu. Og skulle man finde en fugl med mørkt Tundrasvanenæb så meld den ud, men pas nu på at det ikke bare er mudder!


mvh THH
Tip moderator
Per Guldhammer Henriksen
postet: 9. januar 2004 kl. 18:58  emne: Re: Tundrasvane eller Pibesvane 
Jeg indsendte i 1997 beskrivelse af en pibesvane iagttaget i februar ved Skovby vest for Århus (forkastet af SU).
Da jeg blev opmærksom på fuglen havde jeg kun håndkikkert med og så da næbbet som helt sort. Da jeg betragtede fuglen efter at have hentet et teleskop, bemærkede jeg et gult glimt fra mundvigen. Min manglende viden om arten gjorde da, at jeg betragtede fuglen som en pibesvane og ikke ringede til mere erfarne ornitologer.
Senere fik jeg oplysninger om at små svaner med helt sort næb var Tundrasvaner og jeg valgte at indsende observationen.
Skønt jeg iagttog svanerne meget længe bemærkede jeg ingen proportionsforskelle i forhold til 2 Pibesvaner den lå sammen med. Når jeg nu læser Klaus´indlæg vil jeg tro det var en Pibesvane med helt sort næb.
Jeg kunne tænke mig at høre hvordan andre har set "red line along cutting edge" f.eks. beskrevet i "Wildfowl"
mvh Per G. Henriksen
Tip moderator
Klaus Malling Olsen
postet: 9. januar 2004 kl. 23:56  emne: Re: Tundrasvane eller Pibesvane 
Denne "red along cutting-edges" er svær at se på afstand, jeg tror kun man kan se det, når man er meget tæt på fuglen. I øvrigt er det et kendetegn, der deles med Pibesvane.
Anser stadigt en kombination af karakterer som måden eventuelt at kende Tundrasvanen på. Altså både altovervejende sort næb og anderledes næbform.
Mit bud er, at hvis fuglen m.h.t. næbform er identisk med Pibesvane, er chancen for en Pibesvane med afvigende lidt gult den mest relevante forklaring. Hybridteorien er jeg ikke så glad for her. Den er muligvis relevant i Østasien, men næppe i Europa.
Tip moderator
Kenneth Rude Nielsen
postet: 10. januar 2004 kl. 16:03  emne: Re: Tundrasvane eller Pibesvane 
Hej

Der er sket lidt mere i debatten om svanen i Holland.

Følgende er sendt ud på Euro Twitch af Andrew Easton den 08.01-2004.

Dear Rik and others

I would contend that individuals such as these ARE the proof that a few
Bewick's Swans overlap completely in bill pattern with Whistling/Tundra
Swan.

If the statement in published works that Bewick's Swan never has less than
22.9% yellow on the bill is accepted on faith then, by the simple process of
self perpetuating circular logic, when such an individual does turn up it
will not be identified as such because Bewick's Swan "never has less than
22.9% yellow on the bill".

I'm afraid my experience of Whistling Swan is limited to just the one
individual of unknown origin at Kirkintilloch, Glasgow, Scotland last year.

Having been brought up with a range of field guides, both European and
American, which basically all said Whistling/Tundra Swan is a Bewick's Swan
with a black bill end of story; the strikingly different structure of this
Scottish bird came as something of a surprise to say the least. I think
everyone who saw it, or even just photographs of it, were surprised at how
different from a Bewick's it really was.

Subsequently searching the internet for images of them, and reference to a
subsequent article in Birding World, and to the excellent Photographic
Handbook of the Wildfowl of the World by Malcolm Ogilvie and Steve Young
only confirmed these general structural differences between these two
species to be distinguishing features between the two species as well.

A hybrid between the two, now that would be a nightmare!

Best wishes
Andrew Easton


Følgende er sendt ud på Euro Twitch af Rik Winters den 10.01-2004.

Dear Andrew and others,

To me this has little to with faith or logic -let alone circular. There has
(apparently) been one good published description about the quantity of
yellow on the bills of both bewick's and tundra swans. Apart form that there
have been reports of bewicks with 'reduced yellow' without specification of
the actual amount of yellow, but 23% is suprisingly little yellow on a bird
in the field and without quantification, such reports are of little help in
this discussion. I would be suprised to find that this 22.9% would actually
be the absolute lower limit, but the reverse applies to tundra. But still,
this is the best information I have.
The bird in question shows an amount of yellow midway between the published
extremes of both possible species, so the argument it's a tundra with
extensive yellow is just as valid as the argument it's a bewick's with
reduced yellow and you would need to turn to probabilities to decide the
matter. But that has nothing to do with identification, only with likeliness
and belief.
Furthermore, from a parallel discussion in dutch I got a reference that I
did not (yet) read myself:
Syroechkowski (Waterbirds 25: 100-113, 2002) [apparently] states that both
species expanded their range so that since the 1970s the two taxa have
become sympatric in NE-Siberia; mixed pairs and hybrids have been observed.
So for already thirty years or so, hybrids are no longer a hypothetical
issue to consider. Apparently these 'nightmares' are already present...

Andrew, could you send me the details on the birding world article please
(vol+)?

kind regards,
Rik Winters





Venligst

Kenneth Rude



Tip moderator
Klaus Malling Olsen
postet: 12. januar 2004 kl. 12:03  emne: Re: Tundrasvane eller Pibesvane 
Diskussionen omkring denne Pibesvane er formentligt næsten gået i stå.

THH nævner dog, at næbformen som af mindre værdi end en konkret næbtegning. Det er jeg ikke enig i. Ved stor træning bliver en kombination af objektive og subjektive kendetegn af afgørende værdi ved al feltbestemmelse. Det kræver dog, at man år efter år studerer såvel hjemlige som udenlandske fugle intensivt, såvel i Danmark som i udlandet.
Næbformen varierer formentligt, skriver THH. Det gør næbtegningerne jo også, og udbredelsen af gult er næppe af større værdi end en afvigende næbform. Kombinér bestemte fugle af de to arter (og gerne mange andre artspar) og VUPTI: det er form og farve der hånd i hånd gør bestemmelsen relativt enkel.
Der er en tendens i akademiske kredse til at man udelukkende går på de helt konkrete karakterer, og ignorerer jizz, flugtmåde, dét indtryk en afvigende næbform giver m.m. Altså de discipliner, der kan betegnes som kunstneriske.

Det er påfaldende, at de ledende feltbestemmelsesfolk er "amatører", ikke biologer. Lars Svensson redaktør, Håkon Delin børnelæge, P.J.Grant var forsikringsmand, Magnus Ullman nærmest autididakt og Svend Christoffersen - "Stoffer" - ufaglært arbejder. Og så er der jo lige Jon Fjeldså, som udover at være biolog jo kan det meste....
Derved ikke sagt, at biologer ikke kan kende fugle. Men for at blive rigtig god, kræves det, at man også har talent for form, bevægelse og helhedsindtryk, udover at beherske de mere rigide metoder, der undertiden vægtes for højt, især på Internettets ordrige diskussioner, der udover at videregive nyttig viden ofte har en tendens til at overbetone undtagelser, vel nærmest for at vise at indlægsforfatterne har været igennem et materiale. Overblikket må erhverves andetsteds, helst i felten - langt væk fra tangenterne og de akademiske afhandlinger. Og det tager flere år end de fleste er villige til at bruge eller erkende.
Tip moderator
Jens Toftelund Madsen
postet: 12. januar 2004 kl. 14:43  emne: Re: Tundrasvane eller Pibesvane 
Der var også engang, hvor næbtegningen nærmest var det eneste saliggørende i bestemmelse af Tundra- vs Skovsædgås. Der stoler jeg personligt i dag i højere grad på næbform og generelt jizz; men helst i kombination med næbtegning. Der findes Skovsædgæs med ikke overvældende meget orange og Tundrasædgæs med så meget orange, at det for 10 år siden havde været diskvalificerende mht til bestemmelse til Tundra. Og så er der selvfølgelig stadig enkelte, jeg lader gå som ubestemte selv under gode obs-forhold.

Noget lignende, tror jeg, kan være tilfældet med Tundra- vs Pibesvane.
Tip moderator
Klaus Malling Olsen
postet: 12. januar 2004 kl. 15:23  emne: Re: Tundrasvane eller Pibesvane 
Netop de to former af Sædgås er gode at fremhæve som eksempel på kombinationsbestemmelse: BÅDE næform OG tegning bør bruges, hvis man vil forsøge at form-bestemme sædgæs. Fuldstændigt ligesom ved bestemmelse af Pibe- og Tundrasvane.

Hybrid-teorien er næsten nødvendig at bringe på banen - hvis man vil forsvare sig selv, som i indlæggene fra "udlandet", også angående Skærpiber.
Min erfaring med hybrider indenfor flere grupper af fugle er dog, at:

Reglen er, at man virkeligt skal se mængder af artsrene fugle igennem for at finde en hybrid.
Diverse hybrid-ænder og gæs findes i 99% af tilfældene ved afvigende fugle i en blandflok mellem de to arter, der er impliceret - eller i den mindste som en kuriosum i en artsren flok. Om ikke på dagen, så gennem en længere periode. At finde en hybrid svarer til at finde et hit - og kan i øvrigt give samme kick.

De hyppigst forekommende hybrider er Grågås x Kanadagås og Troldand x Taffeland. I mange vintre har det tidligere været muligt at finde antagede hybrid Gråmåge x Sølvmåge, men fænomenet synes nu i aftagende. Men én blandt tusinder af artsrene Sølvmåger og en håndful gråbasser (I Island måske 1 af 100 grå- eller sølvmåger) er heller ikke alvorligt på en hel sæson. Indenfor andre kategorier er hybrider rene undtagelser, og ethvert forsøg på, at introducere forekomsten af hybrider som en faktor, der for alvor udgør en trussel mod artsbestemmelsen, betragter jeg med dyb skepsis, ofte bragt på banen af uvidenhed om, hvor meget en art varierer - hvis da ikke ren territorieforsvar.
Der er én spekulær undtagelse fra Danmark: den hybrid Stor Flagspætte x Hvidrygget Spætte, der optrådte sidst i april 1987 ved Gilleleje. Men hvis vi tager den som undtagelsen, der bekræfter reglen, så er reglen klar.

At hævde at hybrider Pibesvane x Tundrasvane udgør et stigende problem er ude af proportioner. Tundrasvane er i forvejen så sjælden i Europa, at alt skal stemme, både proportioner og næbtegning. Den refererede artikel omkring næbtegning dokumenterer hvad der er fundet på et givent antal. Hvis der er tale om indfangede fugle, skindlagte fugle eller parkfugle må der være gennemgået et antal, der til enhver tid kan overgåes hvis man skulle falde over en større flok Pibesvaner, der kan studeres og dokumenteres (digiscoping må være ideelt?). At nøjagtigt hænge sig i om det er xx.x % + eller minus på et næb virker mildt sagt noget fortænkt og studer't.

Næbbets form og den måde, det påvirker jizzet på, forekommer så åbenlys at den ikke kan ignoreres ved feltbestemmelse. Enhver svane med begrænset gult på næbbet, men pibesvanens næbproportioner (og iøvrigt kortere hals og tykkere kinder end Tundrasvane) må grundlæggende tages som Pibesvane men så begrænset udbredelse af gult på næbbet, at den udvider grænserne for, hvordan Pibesvane ser ud. Og det er jo ikke så dumt.
Tip moderator


Post et indlæg til tråden
Denne tråd er lukket for yderligere indlæg!



til toppen copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark
kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.091 sek.
til toppen